Forskning
Det er svært at gøre noget ved den negative klassekammerateffekt, siger Per Fibæk Laursen.
For mange svage elever trækker de stærke ned
Den højt besungne klassekammerateffekt er ikke kun positiv. Hvis mere end en tredjedel af eleverne i en klasse er fra resursesvage hjem, går det ud over de stærkere elevers resultater, viser ny rapport. Læreren skal påvirke kulturen i klassen for at mindske effekten, siger en forsker.
FAKTA
Rapporten definerer resursesvage hjem (cirka 11pct.) som hjem, der lever op til mindst to af følgendekriterier:
- Ingen af de voksne i hjemme har en erhvervsmæssiguddannelse
- Mindst 25 pct. af forældrenes samlede indkomst kommer frakontanthjælp, offentlig pension eller dagpenge
- Barnet bor kun med én voksen
Elever fra resursestærke hjem (cirka 29 pct.)er ifølge rapporten børn, der:
- Bor sammen med to voksne
- Mindst en af forældrene har mindt en mellemlang videregåendeuddannelse
Børn, der ikke passer ind i nogen af grupperne, defineres somelever fra neutrale hjem (cirka 60 pct.). For demgælder, at mindre end 20 pct. står uden uddannelse ti år efter, dehar forladt folkeskolen, hvis op til 15 pct. af deresklassekammerater var fra resursesvage hjem. Andelen stiger til 40pct., hvis 30 pct. af klassen bestod af børn fra resursesvagehjem.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det har i mange år været kendt, at stærke elever trækker de svage elever i en klasse op. Men overstiger antallet af elever fra resursesvage hjem 30 pct., går det den anden vej, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Effekten ses både på karaktergennemsnittet og på andelen af elever, der har færdiggjort eller er i gang med en uddannelse 10 år efter, de har forladt folkeskolen.
Blandt de elever fra resursestærke hjem, der i perioden 1998-2000 forlod en 9. klasse med mere end 30 pct. svage elever var det 30 pct., der 10 år senere ikke havde yderligere uddannelse. Blandt dem, der havde haft færre end 30 pct. klassekammerater fra resursesvage hjem, var tallet 10 pct.
Karaktergenemsnittet i skriftlig dansk og matematik for den første gruppe var på cirka 8, mens det faldt til omkring 6 for den anden.
Børn fra resursesvage hjem udgør cirka 11 pct. af en årgang og det er omkring 5 pct. af alle folkeskoleklasser, hvor de udgør mere end 30 pct. af elevgruppen.
Forsker: Læreren skal påvirke normerne i klassen
Som lærer i en klasse med mange børn fra resursesvage hjem skal man, ifølge professor Per Fibæk Laursen fra Center for Grundskoleforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet, prøve at ændre kulturen i klassen, så den ikke domineres af elever, der har et dårligt forhold til skolearbejde.
"Læreren skal forsøge at gå i dialog og aktivt at påvirke dannelsen af normer eleverne imellem, vedrørende om det er vigtigt at lave lektier og lære noget i skolen", siger han.
"Der er eksempler fra forskellige eksperimenter, der viser, at en aktiv og interesseret leder godt kan få indflydelse på de normer, der bliver skabt i en gruppe".
Ifølge Per Fibæk Laursen er det dog svært at modvirke den negative klassekammerateffekt.
"Først og fremmest skal man have en bedre fordeling af eleverne. Det er helt afgørende", siger han.
Læs hele rapporten ved at følge linket til højre.
Læs mere
Læs rapporten 'Uddannelse skal styrkes helelivet' her
