Hvert
år bliver cirka 100 Københavnske børn tildelt sygeundervisning i hjemmet.
Børnene
har ofte langvarigt skolefravær og er i en eller anden form for psykisk mistrivsel.
Derfor får de et par gange om ugen personligt besøg af en af de 16
specialundervisere, som Københavns Kommune har ansat til at cykle fra hjem til
hjem og undervise i matematik, engelsk eller dansk.
Den
københavnske model er særlig, da opgaven med at undervise elever med langvarigt
sygefravær i langt de fleste kommuner skal varetages af skolerne selv, viser en
opgørelse som Folkeskolen foretog sidste år.
Men
i eftermiddag skal politikerne i Børne- og ungdomsudvalget i København beslutte,
om opgaven skal lægges ud til skolerne igen.
Ordningen
bliver administreret af Holbergskolen i Emdrup. Det er her, underviserne er
ansat og skal ledes fra. Men en stigning i antallet af børn, der bliver
indstillet til sygeundervisning i hjemmet, betyder, at opgaven er blevet for stor, til at Holbergskolen kan løfte den.
Derfor
har forvaltningen opstillet to løsningsmodeller og anbefaler særligt den ene, som går
ud på at lægge sygeundervisningsopgaven ud til skolerne.
Det
fremgår af dagsordenen
for dagens møde i børne- og ungdomsudvalget.
Lærerforeningen: ”Det
vil være en katastrofe”
Det
vil være helt forkert af politikerne at følge forvaltningens anbefaling. Det mener
Janne Riise Hansen, der er næstformand i Københavns Lærerforening.
I en artikel på
den lokale lærerforenings hjemmeside understreger hun, hvor mange elever,
der får hjælp af den københavnske enhed af specialundervisere, og kun kalder
ordningen for en succes.
”Succesraten er stor, for det
lykkes altid at hjælpe børnene videre i livet”, skriver Janne Riise Hansen og
fortsætter,
”En sådan beslutning vil være
en katastrofe og ødelæggende for det vigtige arbejde og de gode resultater, som
de udkørende sygeundervisere leverer til gavn for de mest sårbare børn og unge
i København”.
Kan skolerne løfte opgaven?
Sygeundervisning i hjemmet
koster kommunen knap 11 millioner kroner om året, og i forvaltningens forslag
er der lagt op til at afsætte omkring én million til digitalt understøttet
undervisning som fx virtuel undervisning eller robotter.
Men det gør ikke forslaget om
at lægge sygeundervisningen ud til skolerne bedre, mener næstformanden.
”Skolerne har i forvejen gjort alt, hvad de kunne for at hjælpe
disse børn på vej. Sygeundervisning er sidste mulighed. Derfor vil de få
millioner kroner, der samlet vil blive tilført skolerne, ikke ændre på
skolernes muligheder for at hjælpe børnene. Herudover vil det faglige
fællesskab og ekspertise som sygeunderviserne har i deres nuværende team også
forsvinde, hvis denne komplekse opgave skal ud på alle skoler”, skriver Janne
Riise Hansen.
Hendes bekymringer deles af
skoleledernes forening i København, og foreningen Skole og Forældre ser et
potentiale i at lægge sygeundervisningen ud til skolerne, ”men er samtidig
bekymret for, om de i praksis kan løfte opgaven”, som der står i dagsordenen
for dagens udvalgsmøde.
I artiklen på lærerforeningens
hjemmeside tilslutter Annette Fur, der er en af lærerne i den Københavnske
sygeundervisningsenhed sig den bekymring.
”Skolerne kan ikke vide,
hvor mange sårbare elever, de får i løbet af skoleåret, og kan ikke planlægge
efter det. Vi kan frygte lappeløsninger og brug af vikarer uden den
fornødne erfaring og ekspertise til at stå i kriseramte hjem. Det er ikke fair
for nogen”, siger Annette Fur.
Landets skoleledere: Vi kan ikke løfte opgaven
Folkeskolen har tidligere foretaget
en
rundspørge blandt landets skoleledere, som viser, at mange faktisk mener,
at opgaven med at få elever med langvarigt sygefravær tilbage i skole er meget
svær og ikke bør ligge hos skolerne.
Og skoleledernes formand,
Claus Hjortdal har tidligere sagt til Folkeskolen,
”Opgaven med at
få barnet tilbage i skolen er nødt til at ligge et andet sted end hos skolen
selv, og vi er nødt til at være skarpe på det, for vi har simpelthen ikke
pengene og resurser til det. Opgaven bør efter min mening ligge hos
familieafdelingerne i kommunen”.
Når skolerne selv skal finde personale
og penge til at løse opgaven, kan det hurtige komme til at betyde mindre sygeundervisning
til elever, der egentlig har brug for det, fortæller
skolelederne i rundspørgen.
Enhedslisten vil beholde
central sygeundervisning
I Københavns kommune har
Børne- og ungdomsforvaltningen opstillet et alternativ, som går ud på, at
Holbergskolen beholder sin sygeundervisningsenhed, men at kriterierne for,
hvornår en elev tildeles sygeundervisning skærpes, så der i højere grad tages
højde for, hvilken indsats den skole, som eleven er indskrevet på, har lagt
forud for ansøgningen om sygeundervisning i hjemmet.
”Med skærpede
tildelingskriterier vil en del af eleverne med mindre komplekse behov fremover
skulle have sygeundervisning via deres egen skole”, står der i bilaget til dagens
møde.
Færre elever vil altså lige
meget hvad få sygeundervisning i hjemmet via den centrale ordning.
En af de udvalgsmedlemmer, der skal være
med til at træffe beslutningen i dag, er Katrine Hassenkam Zoref fra
Enhedslisten.
På Facebook skriver hun,
”Vi er i Ø ikke i tvivl om at det bedste er at bevare den
specialiserede opgave hos den gruppe af lærere, som har oparbejdet den særlige
ekspertise, det kræver. Til børnenes og familiernes bedste”.