I slutningen af marts kunne man følge Folketingets første behandling af Lov om inklusion i folkeskolen. Karen Ellemann (Venstre) så i debatten frem til, at »folkeskolen i langt højere grad tager højde for elevernes forskelligheder i undervisningen og får mulighed for at skabe et mere inkluderende og accepterende miljø for eleverne«. Børne- og undervisningsministeren (Socialdemokraterne) følger op på denne tankegang og siger i et svar til tænketanken »Sophia«, at »kommunerne forventes (vores fremhævelse) at prioritere frigivne resurser fra specialundervisningsområdet til øget inklusion i folkeskolen - samt til en generel styrkelse af den almindelige undervisning«. Ministerens brug af »frigivne resurser« tyder på, at hun mener, at folkeskolen med forslaget får en masse penge til en generel styrkelse af den almindelige undervisning, som altså tages fra undervisningsforanstaltninger for elever med særlige problemer.

Heroverfor står Lars Dohns (Enhedslisten) konstatering af en kommunal spareiver, ved at lærere fyres i bundter, ved skolelukninger, og ved at efteruddannelsen af danske lærere er helt i bund - jævnfør Talis-undersøgelsen i 2008.

Det er smart politik af politikerne at kalde besparelserne på specialundervisningen for en del af inklusionsprocessen i folkeskolen, vurderer redaktør Ane Kirk, der har forsket i inklusion i folkeskolen.

Resultatet af lovændringen vil med stor sikkerhed blive kommunal wildwest-usikkerhed på området, således som andre forskere forudsiger. Øget inklusion er mulig med den gældende lovgivning - hvis kommunen vil investere. Bare se på »Knæk kurven-projektet« i Herning.

Den ny lovgivning er kun nødvendig, hvis hensigten er at spare på specialundervisningen.