SF-ordfører Jacob Mark udtalte i sidste uge til Jyllands-Posten, at partiet nu mener, at skolerne helt selv skal have lov til at afgøre, om de overhovedet ønsker understøttende timer på skemaet. Men sådan skal det ikke være i landets største kommune.

For her havde partiets medlem i Børne- og Ungdomsudvalget i København den afgørende stemme, da udvalget stemte om at søge Undervisningsministeriet dispensation til, at skolebestyrelser (præciseret med ændret overskrift 22/12 2015 kl. 17:04) kunne få lov til helt at fjerne den understøttende undervisning fra skemaet. SF's stemme væltede forslaget, og det kom som noget af et chok for manden bag forslaget, Enhedslistens Gorm Gunnarsen.

"Jeg troede, at vi ville vinde afstemningen, men der var et parti, der skiftede mening i sidste øjeblik. Det var SF, der besluttede sig for at stemme det ned. Det havde jeg bestemt ikke forventet", fortæller Gorm Gunnarsen, der sammen med de Konservative fremførte forslaget tilbage i november.

Minister: Understøttende undervisning kan klares på én time om ugen

Konservative og Enhedslisten havde stillet forslag om, at København skulle søge dispensation, der kunne give hovedstadsskolerne mulighed for både at fjerne den understøttende undervisning og den faglige fordybelse. Eneste krav var, at pengene skulle blive på skolerne. Det lå derfor ikke i forslaget, at pengene nødvendigvis skulle bruges på at sende en ekstra voksen ind i de almindelige fagtimer.

Det var SF's ene medlem i udvalget Klaus Mygind, der stemte nej. 

"Jeg går ind for, at skolerne skal have lov til at konvertere den understøttende undervisning, men fjerner man den understøttende undervisning i skolen, bliver man nødt til at få det kombineret med det fritidstilbud, der er i kommunerne. Og så har den understøttende undervisning i øvrigt også nogle store kvaliteter. Jeg har arbejdet rigtigt meget for skole-virksomheds-samarbejde. Og der er den understøttende undervisning en gave til det", fortæller han.

Hvidovre åbner for kortere skoledage

I København har skolerne i dag mulighed for at søge dispensation til at konvertere en del af den understøttende undervisning til færre timer med to voksne. Det gør de igennem den lokale områdechef, som varetager et af fem områder i Københavns Kommune. Fem skoler har fået dispensation til at skære i skoledagen. To har fået afslag.

SF: Områdechefer sikrer hånd om økonomien

Klaus Mygind mener ikke, at der er behov for at åbne mere op, end der allerede er. Problemet er i stedet, at skolerne skal være mere opmærksomme på muligheden for at søge om at konvertere undervisningen, siger han. Og så sikrer områdecheferne, at der er sammenhæng i økonomien mellem SFO og skole, hvis skoledagen skal gøres kortere for de yngste, siger han.

"Vi har valgt, at områdecheferne skal indover, fordi der ikke må være nogen problemer, man ikke har taget højde for. I København er SFO-ordningen ikke koordineret med skolen, så når indskolingen får tidligere fri, er det fritidshjemmene, der får den økonomiske udgift, og det skal der tages højde for", siger han.

Forskere: Rekordtimetal giver ikke nødvendigvis meget mere undervisning

Han bakkes op af sin partifælle på Christiansborg. SF stemmer kun ja til dispensationer, hvis pengene låses til at sende en ekstra voksen ind i de almindelige timer, lyder det fra Jacob Mark.

"Hvis man ikke binder resurserne, bliver det jo bare en spareøvelse. Det er det værste, der kan ske. I de kommuner, hvor der bliver stemt om, at man skal kunne veksle til tovoksenordninger, stemmer SF ja. Men hvis det bare handler om at afskaffe timerne, så stemmer vi nej", siger han.

Gunnarson: Skoler og SFO'er kan selv styre det

Men det har ikke hold i virkeligheden, lyder det fra Gorm Gunnarsen. Samarbejdet mellem skolerne og fritidsordningerne, er tilstrækkelig stærkt til, at den enkelte skoleleder sagtens vil kunne få det til at fungere, siger han.

"Man arbejder allerede meget sammen, og der er allerede bevillinger til et stærkt samarbejde. Så jeg mener sagtens, at man decentralt vil kunne håndtere det. Det handler i stedet om, at Københavns Kommune er landets største Kommune, og en indrømmelse af, at man er gået for langt ved at udvide skoledagen ved at sænke kvaliteten, vil være et ansigtstab", siger Gorm Gunnarsen.

Danske elever går fire år længere i skole end finner

Han frygter, at kommunens skoler afholder sig fra at søge dispensation, fordi de ikke kan planlægge deres skemaer, før de får svar på en eventuel ansøgning om at konvertere undervisningen.

Blandt socialdemokraterne i udvalget har afstemningen ført til internt splid. To af partiets tre medlemmer stemte imod forslaget. Men Jan Andreasen valgte at stemme imod sit eget parti for at løsne op for skolernes mulighed for at tilrettelægge deres skemaer.  

"Det er interessant, at de, der er tæt på skolernes hverdag - skolelederne og områdelederne - ønsker dispensationen, mens dem, der er længere væk på rådhuset ønsker den lange skoledag", siger han.