Der er ikke empirisk belæg for, at it-støtte og digitale læremidler i sig selv har en positiv pædagogisk effekt. Mere it og bedre teknologiske muligheder er ikke per definition ensbetydende med mere læring, bedre læremidler og flere kompetencer i folkeskolen, skriver Dorte Halberg i sin pædagogiske diplomafhandling fra professionshøjskolen Via. Til daglig arbejder hun på Parkvejens Skole i Odder Kommune, hvor man i halvandet år har brugt it-tablets i undervisningen. Og det er tydeligt, hvor vigtigt det er at kigge på de didaktiske ændringer, som implementering af iPad kræver, hvis den skal hjælpe med at udvikle skolen, siger hun.

Fag og undervisning udfordres

"Som engelskvejleder er jeg en del af skolens læringscenter, og én af teamets vigtigste opgaver er at være katalysator for udvikling og for et nyt didaktisk design i kølvandet på digitaliseringen. Fag og undervisning bliver udfordret både udefra og indefra, og det er en stor opgave at udnytte de teknologiske pædagogiske potentialer, vi står med," skriver Dorte Halberg. Det har fået hende til at formulere følgende problemformulering for sit PD-projekt: "Med udgangspunkt i en analyse af rammerne omkring mit kommende arbejde som engelskvejleder i skolens læringscenter vil jeg gerne undersøge, hvilke særlige udfordringer engelskfaget står overfor i dag. Digitalisering og web 2.0 har mange potentialer, men hvordan udnyttes disse bedst både fagligt og didaktisk?"

Centrale didaktiske principper

I processen med at udvikle ny didaktik i faget giver det ikke mening at smide alt det kendte ud og begynde forfra, understreger Dorte Halberg. "Vi må kigge på, hvad vi kan ændre, for at opnå det vi vil," skriver hun. Det handler om at holde balancen mellem didaktisk ud- og afvikling. Men der kan fremhæves nogle centrale didaktiske principper for undervisningen i vidensamfundet, mener Halberg.

1. De faglige mål skal afspejle nye teknologiske muligheder for videntilegnelse

Da emnearbejde og faktaorienteret viden i dag er et utidssvarende didaktisk design for skolen, skal disse mål suppleres med anvendelsesorienterede, analytiske og perspektiverende faglige målsætninger, og sådanne mål kan kun nås gennem elevernes refleksion, kommunikation og samarbejde.

2. Stilladsér elevernes arbejde på nettet

Elever er slet ikke så it-kompetente, som vi tror, understreger Dorte Halberg. De farer let vild på nettet, og læreren må være bevidst om at skabe en læringssti ved fx at reducere kompleksiteten. Stilladsering kan også ske gennem organiseringen af undervisningen i sekvenser, så læreren hele tiden har indblik i elevernes arbejde og kan give feedback. "Dette didaktiske princip kalder Karsten Gynther for loop, hvor et loop er feedback på en tidligere aktivitet i undervisningen. God undervisning veksler ofte mellem formidlingsloop, elevarbejde, evalueringsloop og vejledningsloop."

3. Integrér gamle og nye typer elevprodukter

Elevprodukter har været fraværende i traditionel didaktik, eller opgavetypen har været at samle og bearbejde data fra bunden som i en rapport eller en stil. "De nye sociale medier og digitale læremidler betyder, at produkter ofte i dag er en re-mediering af noget, eleverne har lavet og noget andre har lavet."

Det bringer os frem til det sidste meget væsentlige princip i en didaktik 2.0 - evaluering, skriver hun:

4. Anvend evalueringsformer, som kan håndtere de nye muligheder og udfordringer

Evaluering har altid været en udfordring, fordi det kræver tydelig målfastsættelse. "Med eleven som producent får det endnu en udfordring, da det slutprodukt, eleven fremlægger eller afleverer, ikke i sig selv er udtryk for elevens viden- eller sprogtilegnelse." Det viser blot, at eleven har deltaget i processer, hvor der er udvekslet viden, hvor viden/sprog er hentet på nettet og måske bearbejdet.

De vigtige arbejds- og læreprocesser

"Vi må altså have større fokus på, hvordan slutproduktet er produceret, og hvem der har bidraget med hvad," skriver hun. Det kan fx gøres ved, at evalueringen både vurderer slutprodukt og supplerende skriftlige eller mundtlige redegørelser eller selvstændige produkter i form af logbog, hvor de gør rede for arbejdsprocessen. såkaldte metakommunikerende produkter.

"Det læringsrum, jeg mener, der kan følge med integrationen af it, er det autonome læringsrum, hvor læreren med it giver eleverne muligheder for at være bevidste og engagerede i egne læringsprocesser."

Læreprocesserne er noget af det allervigtigste i sprogtilegnelsen , understreger hun.

Mange digitale fælder undervejs

"Efter at have dykket ned i min skolekultur samt set på, hvordan it bliver integreret i undervisningen, må man sige, at vi på Parkvejens Skole har alle forudsætninger for at gøre it til det bærende element i engelskundervisningen," skriver Dorte Halberg i PD-projektets konklusion. Og understreger så, at hun alligevel i sin analyse af teori og praksis er blevet overrasket over, hvor mange 'digitale fælder', de dagligt ryger i. "Og der er faktisk lang vej endnu, før vi er i mål, " konkluderer hun og oplister fem udfordringerne for undervisningen:

- Nye former for adgang til viden betyder, at eleverne også bliver didaktiske designere i skolen - en proces som ofte er transparent for læreren.

- Der er usamtidighed mellem de mål, skolen stiller, elevernes mulighed for adgang til viden og skolens evalueringsformer.

- Der er opstået nye videnprodukter, men skolen mangler evalueringsværktøjer.

- Eleverne mangler stilladsering, når de arbejder på nettet.

-Undervisningens organisering i tid er utidssvarende og matcher ikke behovet for transparens med henblik på passende lærerfeedback.

Paradokser og uudnyttet potentiale

De undervisningsformer, som integration af it lægger op til, kræver, at læreren tør at give slip, og at eleverne er i stand til at tage fra. Det resulterer desværre ofte i, at lærere enten afviser, at de og deres klasse er i stand til en sådan arbejdsform.  Eller også kaster læreren sig ud i det, og eleverne arbejder engagerede og ansvarsbevidste med at producerer et produkt. Men de ved reelt ikke, hvad de lærer!  

Så længe læreren stadig tror, at eleverne lærer mest ved traditionel undervisning, og hvis læreren ikke har indsigt i elevernes didaktiske design, "kommer vi aldrig til at udnytte de potentialer vi har lige foran os," skriver Dorte Halberg.

Men det paradoksale er, fortsætter hun, at selv om it giver nye udfordringer, giver det faktisk også mulighed for at tackle problemer, som man trækkes med i en traditionel undervisning: manglende elevmotivation, manglende autencitet og manglende undervisningsdifferentiering.

Nyt læringssyn  - og ledelsens aktive engagement

Problemet er bare, at hvis alle mulighederne skal udnyttes optimalt, kræver det en ny didaktik og ikke mindst et ændret læringssyn. "Vi skal skabe et fælles sprog og få udviklet en faglig bevidsthed omkring didaktik 2.0 - og det er her jeg som faglig vejleder kan gøre en forskel. Jeg mener, at fagteamet er den væsentligste ramme for faglig og didaktisk udvikling, og vi må i fællesskab se vores praksis i øjnene." Teamet må eksperimentere og videreudvikle praksis i fagligt forpligtende samarbejde. Det er en langsigtet proces, og det giver selvfølgelig modstand, når kulturen man, kender bliver destabiliseret og truet, lyder hendes opsummering. Og "trods fagteamets styrke, mener jeg ikke, at jeg som faglig vejleder kan gøre dette arbejde selv," skriver hun. For at få det til at lykkes, er det vigtigt, at skolens ledelse både prioriterer arbejdet i fagteamene og skoleudvikling generelt.

Fagdidaktiske kompetencer er afgørende

"Som engelsklærer må det væsentligste spørgsmål i alt dette jo være - kan it og medier reelt være med til at understøtte sprogtilegnelsen, spørger Dorte Halberg Jakobsen til sidst. Og hendes eget svar er nærmest et ja:

"Det er min erfaring, at en af de helt store styrker ved at arbejde med nye digitale teknologier og it-understøttende læreprocesser i engelsk er, at eleverne får flere muligheder for at udtrykke sig og komme til orde, fordi de kan arbejde med en læringsstil, der passer til dem."

Når elever møder den rette blanding af "forskellige kreative designs og struktur, har vi mulighed for at skabe en differentieret, motiveret, aktiv, autentisk og reflekteret læreproces og sprogtilegnelse. Men skoler er forskellige, lærere og elever er forskellige. Og sidst, men ikke mindst er lærerens kernefaglige og fagdidaktiske kompetencer afgørende for, om det kan lykkedes." 

Hele PD-projektet kan findes til højre under EKSTRA: Engelskfaget i vidensamfundet.

Nyt: Tildelt årets særpris

Dorte Halberg Jacobsen modtog fredag den 15. november 2013 Lærerprofession.dks særpris for et projekt, der diskuterer lærernes muligheder og udfordringer ved it-støttet undervisning og digitale lærermidler.s pædagogikse diplomprojekt.

Priskomiteens begrundelse:

"Med udgangspunkt i sit hverv som engelskvejleder på en skole, hvor der er fokus på brug af it i undervisningen, giver Dorte Halberg en konstruktiv, kritisk beskrivelse af sin rolle som forandringspilot for ændringer af vaner, strukturer og didaktik.

I projektets analyse viser hun, at der er mange digitale udfordringer, og at ny teknologi ikke i sig selv giver bedre undervisning. Behovet for at samtænke it- og fagsyn beskrives overbevisende, så sammenhængen mellem it-inddragelse og faglighed kan inspirere andre til revurdering af egen undervisning. Vejlederen skal, siger Dorte Halberg, tage initiativ til processer, hvor man i fællesskab udvikler fagets indhold, progression og metoder, og støtte kolleger, så de kan træffe didaktiske valg, der optimerer elevernes læring. Et flot projekt."