Skriftlig feedback er et vigtigt redskab til at gøre elever bedre til sprogfag, og i kombination med moderne hjælpemidler kan den rykke elevernes sprogtilegnelse markant. Desværre er det dog ikke altid, at den gode feedbackpraksis bliver anvendt ude i klasselokalerne.

Dette skyldes ifølge forfatter til en ph.d.-afhandling om teknologimedieret skriftlig feedback, daværende lektor på Via Hanne Wacher Kjærgaard, at lærere ikke altid tror på effekten af at kombinere teknologi og feedback.

"I et pilotstudie spurgte jeg 300 lærere om, hvordan de gav feedback på de opgaver, som de modtog digitalt. Over halvdelen af dem printede opgaverne og rettede dem i hånden. Det er jo rigtig ærgerligt, fordi man fratager sig selv en masse muligheder, f.eks. for at linke til grammatik, øvelser osv. og få statistik over elevernes udvikling", siger hun.

"Jeg fandt også ud af, at nogle lærere slet ikke bruger tid på at give feedback til eleverne - ofte, fordi de ikke har tid til det, men også, fordi de - i lighed med sproglærere andre steder i verden - ikke tror på effekten af skriftlig feedback. Det er vældig ærgerligt, fordi vi ved, at skriftlig feedback er vigtig og i mange tilfælde virker bedre end mundtlig feedback, fordi sproget her er fastholdt og ikke flygtigt. Selv om skriftligt arbejde fylder en lille del i undervisningen, er det en god måde at arbejde med grammatik og med fokus på form, så man kan ramme den enkeltes behov og udviklingstrin".

Forsker: Der er brug for en ny fortælling om sprogfagene 

It gør det muligt at lade eleverne individualisere feedback

Hanne Wacher Kjærgaard undersøgte derfor blandt andet, om lærere ville opleve bedre at kunne såkaldt stilladsere elevernes sprogtilegnelse ved at bruge it.

"Med det rette værktøj kan man give eleverne feedback, som den enkelte i nogen grad kan tilpasse til sit eget niveau", siger hun.

Som eksempel nævner hun stavefejl. Hvis en elev har stavet babies som babys, kan læreren markere ordet og i forvejen have to niveauer af tilbagemeldinger forudbeskrevet i systemet. Når eleven får opgaven retur, kan det, at der er en markering, være nok til, at hun kan rette fejlen. Har eleven brug for mere information, kan hun vælge at klikke på det markerede ord én gang for at få at vide, at der er tale om en stavefejl eller to gange for at oplyst, at y skal erstattes med ie", forklarer hun.

Til denne feedback brugte lærerne det relativt gamle computerprogram, Markin, som kan tilpasses forskellige læringsmaterialer.

"Programmets force ligger i stilladseringsmulighederne, fordi eleverne selv er med til at afgøre, hvor meget information de har brug for for at kunne lære af deres fejl. Lærerne udvalgte selv de kategorier, som de vurderede, eleverne havde behov for at arbejde med", siger Hanne Wacher Kjærgaard, der i dag er leder af Nationale Center for Fremmedsprog i Vestdanmark.

Engelsklærerens ønskeliste til jul 

Elever får aktiv rolle i feedbackprocessen

En anden vigtig faktor i hendes undersøgelse var, at eleverne skulle genaflevere deres opgaver.

"På den måde ændredes deres rolle fra at være passive modtagere af en opgave med en karakter og til, at de var nødt til at forholde sig til lærerens feedback og bruge mere tid på opgaven. Det var mange af dem glade for. Som en elev sagde til mig: 'Nu skal vi ikke mere bruge tid på ligegyldige afleveringer'", siger hun.

Tænkningen hos lærerne ændrede sig

Hanne Wacher Kjærgaard fandt ud af, at lærernes tænkning ændrede sig, da de blev komfortable med at anvende Markin og fandt ud af at systematisere deres feedback til eleverne.

"Lærerne oplevede, at det gav meget mere mening at give skriftlig feedback, fordi den blev systematiseret, og fordi de oplevede, at IT-redskabet var med til at give dem et bedre overblik. Lærerne så teknologien som det bærende element i forandringen", siger hun.

Der var en enkelt lærer, som ikke synes, hun fik så meget ud af det, men hun fortalte Hanne Wacher Kjærgaard, at hun alligevel ville fortsætte med at bruge Markin, fordi eleverne fandt mening i at arbejde med det.

Man kan ifølge Hanne Wacher Kjærgaard godt overføre principperne fra hendes undersøgelse til andre sprogfag og årgange.

Nyt forskningsprojekt skal udvikle grammatikundervisning