Børn og unges trivsel – eller mangel på samme – er heldigvis højt på dagsordenen blandt partierne i disse dage med regeringsforhandlinger. For nylig var alle partier inviteret til et fælles temamøde om ”børn og unges trivsel og dannelse.” Jeg følger personligt nøje med i deres planer for, hvordan vi kan løse den vigtige udfordring.

For selvom De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, betoner vigtigheden af en plan for sundhed og trivsel, som er bred og går 10 år frem. Og selvom jeg erindrer, at statsminister Mette Frederiksen betonede forebyggelse på det her område i løbet af valgkampen, så kræver indsatsen, at alle redskaber bliver taget i brug, løse udfordringerne.

Her er der særligt ét redskab til at øge trivslen, som jeg mener, ikke er blevet nævnt endnu. Det handler om, hvordan vores undervisning og uddannelse kan indrettes, så den i højere grad styrker selvtilliden og motivationen hos den enkelte elev og studerende. En mulighed i den forbindelse er, at man i undervisningen skaber tydelige rammer, hvor de unge kan opnå følelsen af at lykkes med at gøre en forskel for dem selv og den verden, de er en del af.

For at skabe sådanne rammer kan med fordel føre en skole- og uddannelsespolitisk, der sætter virkeligheden på skoleskemaet med en type undervisning, vi kalder entreprenørskabsundervisning.

Jeg oplevede selv for nylig effekten af en sådan type undervisning, da mine egne døtre deltog i Fonden for Entreprenørskabs undervisningsforløb, Projekt Edison, sammen med 13.000 andre danske børn i 6. og 7. klasse på tværs af landet i 40 kommuner og 250 skoler.

Her går eleverne sammen i grupper og finder på gode idéer til at løse virkelighedens udfordringer. I år er temaet, hvordan vi skaber fremtidens byer. Forløbet åbner elevernes øjne for, hvordan det, de lærer i de traditionelle fag, kan bruges i virkeligheden så at sige.

Når jeg besøger elever, der deltager i dette forløb, bliver jeg altid blæst bagover af børnenes begejstring og iver for at vise deres idéer frem foran mig og frivillige dommere fra erhvervslivet. De står med følelsen af at kunne lykkes med at indfri drømme og løse konkrete udfordringer. Og på samme vis møder jeg lærere, der bliver løftet af at se deres elever få så stor motivation af at deltage.

Men en ting er mine anekdotiske beretninger. Noget andet er, at vi fra forskning ved, at det virker: Entreprenørskabsundervisning bidrager til børne- og ungdomstrivslen.

Forskning viser, at særligt tre forhold ved entreprenørskabsundervisning styrker unges mentale sundhed: At gøre noget aktivt (’to act’), at gøre noget sammen (’to belong’) og at gøre noget meningsfuldt (’to commit’).

Entreprenørskabsundervisning bygger netop på disse begreber og anvender typisk praksis-baserede og elevcentrerede undervisningsmetoder, som styrker unge menneskers handlekompetencer, gør elever mere motiverede for at lære, styrker deres tilknytning til klassekammerater og lærere, bidrager til, at eleverne bliver gladere for at gå i skole og styrker unge menneskers oplevelse af meningsfuldhed.

Bidrager til iværksætteri og innovation

Udover at bidrage til øget trivsel blandt børn og unge danner entreprenørskabsundervisning også et fundament for at kunne skabe, forandre og gøre en forskel senere i livet som iværksætter eller innovativ medarbejder. Det er vigtigt. For i Danmark lever vi af vores idéer.

Innovative virksomheder og entreprenante medarbejdere sørger for at skabe vækst og velstand til vores samfund. De sørger for, at Danmark lige nu står som et af de førende lande inden for grønne og bæredygtige teknologier.

Det er ikke givet, at vi også i fremtiden står lige så stærkt i verden, når det kommer til innovation og eksport af gode løsninger. Det kræver iværksættere og innovative medarbejdere, der er klædt på til at skabe, forandre og gøre en forskel. Fundamentet for det starter allerede i folkeskolen – og fortsætter videre op gennem vores uddannelser.

Elever i folkeskolen har stor gavn af tidligt at tilegne sig alsidige færdigheder, lære vedholdenhed og arbejde kreativt med idéer, der har afsæt i at løse vores samfunds udfordringer. Det sker bedst ved at sætte ”virkeligheden” på skoleskemaet gennem entreprenørskabsundervisning ligesom den, mine døtre og cirka 270.000 elever og studerende på tværs af uddannelsesniveauer blev mødt af i løbet af deres skoleår 20/21.

Investering i fremtiden

Jeg er udmærket klar over, at ovenstående hverken løser vores akutte udfordringer med mistrivsel, manglende kvalificerede hænder eller behov for klimahandlinger her og nu. Men jeg håber, at en skole- og uddannelsespolitik med integreret entreprenørskabsundervisning kommer til at indgå som en vigtig del i de langsigtede planer for at forebygge mistrivsel, give flere innovative medarbejdere og sikre, at vi også fremover kan leve af vores grønne løsninger.

Jeg tror også på, at løsninger som entreprenørskabsundervisning, der indgår i den ordinære undervisning, er nemmere og mere effektfuld end de løsninger, som bliver et tillæg til den daglige skolegang og som ofte bringes i spil, når mistrivslen allerede har vist sig.

Jeg følger derfor spændt med i regeringsforhandlingerne. For selvom vi allerede er godt i gang med at udbrede og sikre høj kvalitet af entreprenørskabsundervisning, er det nødvendigt med et løft og en fast integration i uddannelses- og skolepolitikken, hvis den type undervisning skal være til gavn for alle.