Fra næste skoleår bliver de omdiskuterede, bureaukratiske, digitale elevplaner - som led i en politisk aftale - udskiftet med en såkaldt 'meddelelsesbog'. Ifølge det lovudkast, der netop har været i høring, behøver meddelelsesbogen ikke være digital. Det eneste krav er, at den er skriftlig.
Der står ikke et ord om de digitale læringsplatforme, det blev obligatorisk for skolerne at anskaffe sig i en økonomiaftale mellem regeringen og KL fra 2015. Men afskaffelsen af elevplanerne kan ende med at få ganske store konsekvenser for brugen af læringsplatformene, for den gængse opfattelse er, at det eneste, skolerne i dag skal bruge læringsplatformene til, er elevplanen.
Folkeskolen.dk har spurgt ministeriet, hvad afskaffelsen af de digitale elevplaner betyder for anvendelsen af læringsplatformene og har modtaget følgende skriftlige svar:
”Staten stiller ikke krav om, at læringsplatforme skal anvendes på skoler. Der er i dag alene krav om, at der udarbejdes elevplaner, og at disse er digitalt understøttede. Dette kan gøres ved at anvende en læringsplatform, men der er altså ikke krav herom”, lyder det i svaret, som fortsætter:
”Fremover afskaffes elevplanen og erstattes af en meddelelsesbog jf. aftalen om et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem. I aftalen stilles der ikke krav om, at meddelelsesbogen skal være digital, men alene at den er skriftlig. Skoler kan godt vælge at understøtte meddelelsesbogen digitalt via en læringsplatform, hvis de ønsker det.”
Nu er læringsplatformen frivillig
Da Aarhus Kommune i 2018 søgte om lov til at gøre det frivilligt for skolerne at bruge læringsplatformen, lød svaret prompte fra daværende undervisningsminister Merete Riisager, at den dispensation kunne de sagtens få.
Det havde nemlig slet ikke været et krav for skolerne at anvende læringsplatformen "på en bestemt måde" - kun at anskaffe sig den, lød det.
Kommunen fortsatte dog med at anvende dem til det, de selv anså som minimum efter lovens krav: Elevplaner og uddannelsesparathedsvurderinger.
Formand for Danmarks It- og Medievejlederforening Thomas Dreisig Thygesen er ikke i tvivl, når han læser ministeriets svar:
”Der er nu nogle andre rammer for, hvilke værktøjer man kan vælge i forhold til at tilrettelægge undervisningen”, siger han.
For så længe, det var et krav, at læringsplatformen understøttede arbejdet med den digitale elevplan, var valgmulighederne været begrænset til en håndfuld platforme, der kunne det, fortæller it-vejleder-formanden. Her har Meebook og MinUddannelse været de to klart mest udbredte.
Læringsplatformene bliver brugt til mange andre ting end arbejdet med elevplanerne, og kommunerne har også taget andre systemer i brug ved siden af Aula og læringsplatformen. Med den nye udmelding vil der komme større fleksibilitet i, hvilke opgaver man kan vælge at løse i hvilke systemer, vurderer Thomas Dreisig Thygesen. Også når det kommer til en eventuel digital 'meddelelsesbog'.
”Nu vil man for eksempel også kunne vælge at arbejde i for eksempel Microsoft Teams eller Google Classroom”, siger Thomas Dreisig Thygesen.
At der nu er større frivillighed, vil ikke få særlig mange skoler og kommuner til helt at fravælge at have en digital platform i brug i undervisningen, vurderer it-vejledernes formand.
”De fleste lærere vil værdsætte at have en platform at dele undervisningsforløb med eleverne og til samarbejde med kolleger. For for eksempel ordblinde elever er det vigtigt, at forløbene bliver delt digitalt. Så man vil næppe fravælge at have en platform. Men nu bliver der nogle andre parametre at vælge ud fra”, siger han.
Kan tænke behovet forfra
Thomas Dreisig er glad for, at der endelig kommer en udmelding på området. I flere kommuner står man nemlig over for at skulle forlænge eller opsige kontrakten med den nuværende læringsplatform. Og de kontrakter løber ofte over flere år, påpeger Thomas Dreisig Thygesen.
"Den større valgfrihed og det mindre antal centrale bindinger gør, at man kan genstarte og vurdere, hvilke behov man har som skole og underviser, og så vælge ud fra det. Måske er den nuværende løsning bedst, måske er en anden løsning bedre", siger han og tilføjer:
”Der bliver i hvert fald en større valgmulighed for kommunerne - men dermed også et arbejde at gøre med at finde ud af, hvilket system der bedst kan understøtte de ting, man vil arbejde med”.
Thomas Dreisig Thygesen regner med, at de fleste fremadrettet vil arbejde med en meddelelsesbog i digital form - også selv om det ikke er et krav.
”Der er flere løsninger på vej fra læringsplatformsudbyderne, som giver et bud på, hvordan de vil løse den opgave. Så den kommer også til at have betydning for, hvilken løsning man går med som kommune”, siger han.
En udfordring ved at skulle skifte er dog, at det aldrig er blevet muligt at overføre undervisningsforløb eller elevplaner mellem de forskellige læringsplatforme, som det var meningen, vurderer Thomas Dreisig Thygesen.
”Meningen var, at data skulle kunne flyde fra den ene til den anden platform, for eksempel hvis man som elev eller underviser skiftede kommune. Men det er aldrig rigtig lykkedes at blive enige om standarderne”, siger han.
”Så hvis man vælger at skifte, vil der være en hel del data, der skal eksporteres som pdf-filer. På den måde er det ikke lige sådan at lave skiftet”.
KL oplyser, at de ikke ønsker at vurdere betydningen af afskaffelse af de digitale elevplaner for brugen af læringsplatformene, før det endelige lovforslag bliver fremlagt.
Høringsfristen på udkastet udløb tirsdag, og det endelige forslag forventes fremsat i slutningen af denne måned.
