Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Folkeskolen skal være et sted, hvor eleverne ikke blot lærer om demokrati. Skolen skal også fungere som et levende demokratisk samfund, der pulserer helt ind i klasseværelset - og ind i den enkelte elev.

Det er i det miljø, at de får mulighed for at dyrke færdigheder inden for deltagelse og blive til engagerede borgere i samfundet. Præcis som det står formuleret i folkeskolens formålsparagraf.

Elever i den danske folkeskole ved rigtigt meget om demokrati. Den nyligt opdaterede forskningsrapport fra ICCS viser, at vores elever er europamestre i viden om samfund og demokrati, og det kan vi med rette være pavestolte over – det er jeg i hvert fald.

Men oplever eleverne demokrati i praksis? Nej, ikke i tilstrækkelig grad. Det viser rapporten desværre også. Demokratiet fik mindre og mindre plads i skolen, da vi fik en mere målfokuseret undervisning.

Skoleledere og skolelærere må spørge os selv og hinanden: Hvordan får vi pustet mere demokrati ind i folkeskolerne? Hvad kan man som lærer konkret gøre for at styrke elevernes demokratiske selvtillid? Hvordan kan skolelederen støtte den proces? Og hvilken rolle spiller elevrådet?

Giv eleverne medindflydelse

Som altid, især når det gælder folkeskolen, er der ingen snuptagsløsninger. Til gengæld er der mange mindre ting der tilsammen gør, at vi kan præge skolen til at emme af mere åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Tillad mig at fremhæve tre måder:

Det første er at styrke elevrådene. Tag dem alvorligt. Brug dem som et organ, der repræsenterer eleverne og gør det attraktivt for lærerne at være kontaktperson for elevrådet. Måske kan man gøre selve valghandlingen til elevrådet til en stor dag på skolen?

Det andet er at skabe mere medindflydelse i hverdagens undervisning, så eleverne oplever at blive lyttet til. Ja, det faktisk også mere end at blive lyttet til. Det er også et spørgsmål om at give reel indflydelse. 

Hvis der er en klasseekskursion under optræk og der er to muligheder, så kan eleverne, eller flertallet, måske bestemme gennem en vaskeægte demokratiske afstemning? Måske kan eleverne være med til at bestemme, hvilket emne I skal tage fat på.

Lad eleverne fejre grundloven

For det tredje kan vi holde grundlovsfester. I Danmark har vi alle glemt at fejre grundlovsdag. Dagen har ligget i et hjørne og samlet støv, som vores folkevalgte politikere indimellem kører ærmet henover for derefter at sige et par bevingede ord.

Men tænk, hvis skolerne går forrest i en revitalisering af mærkedagen? Tænk, hvis vores børn og unge var dem, der driver en ny tradition frem, hvor vores værdier om fællesskab og frihed bliver gjort levende?

I Norge er børn, skoler og arrangementskomiteer i centrum for nationaldagen den 17. maj. Det siges, at den norske nationaldag for over 100 år siden oprindeligt blev fejret med en prægtig militærparade, som med årene svandt ind og blev udkonkurreret af skolernes børneparader, fordi nogle driftige skolefolk i Oslo ønskede at bygge landet på børn og ikke våben.

Denne tradition fascinerer mig dybt. Selvom vi måske ikke kan overbevise vores elever om at trække i danske nationaldragter, så tror jeg alligevel, at vi kan gøre dem begejstrede for at pynte skolegården, synge fællessang, male et banner og måske endda holde taler. Eller noget helt andet – hvad synes I vi skal lave i forbindelse med grundlovsdag, kære lærere? Og hvilke idéer har jeres elever mon, når I spørger dem?

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk