Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) redegjorde for nylig for sine visioner for folkeskolen. En af dem er, at skolebestyrelsen skal have mere indflydelse, end den har i dag. Vi håber, at det betyder, at elevrådet også skal have mere indflydelse. Elevrådet er jo børnenes skolebestyrelse.

Folkeskolen er vores første møde med demokratiet. Det er gennem skolens dagligdag og virke, at vi forbereder næste generation til deltagelse i vores folkestyre. Ifølge folkeskolens formålsparagraf skal skolen ikke kun undervise i demokrati, men tillige skabe en skolekontekst præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 

Vi oplever, at skolens demokratiske formål i flere årtier har været trængt i baggrunden af et stadig større fokus på målopfyldelse i de enkelte fag. Med folkeskolereformen fra 2014 blev klassens time taget ud af elevernes faste skema. Herefter var ingen børn og unge i den danske folkeskole sikret tid til demokratisk deltagelse. Ligeledes har elevrådsarbejdet i flere år haft lavest prioritet på de fleste skoler. Er det et demokratisk problem? Ja.

Bundplacering

De danske folkeskoleelever ligger i toppen, hvad angår viden om demokrati og samfundsforhold i sammenligning med andre lande i den mest væsentlige forskning på området; de komparative ICCS-undersøgelser fra 2009 og 2016. Men vi ligger i bunden, når det kommer til demokratisk engagement.

Eleverne er simpelthen ikke optaget af at deltage i samfundsdemokratiet, og i skolen er de ikke indstillet på at kæmpe for en sag, de synes er vigtig. Dette på trods af, at eleverne selv mener, at deres medbestemmelse kan gøre skolen til et bedre sted at være elev. Det er slet ikke så mærkeligt, for selvom eleverne har stor viden om demokrati, bliver de ikke inviteret ind i skoledemokratiet. Vores skoleelevers indflydelse på egen undervisning og medbestemmelse på skolens udvikling bliver ikke prioriteret i Danmark. Og det på trods af, at netop elevernes medindflydelse øger trivslen markant.

Vi mener, at folkeskolens nye kvalitetsprogram også skal styrke elevdemokratiet i samme grad, som der lægges op til større indflydelse til skolebestyrelserne. Skolen er trods alt til for elevernes skyld.

Hvordan styrker vi elevdemokratiet?

Siden 2017 har jeg, Martin Horowitz Johansen, arbejdet som elevrådskontaktlærer på Lindevangskolen på Frederiksberg. I samspil med elever, pædagoger, lærere, ledelse og skolebestyrelse har skolen skabt vigtige forandringer, der viser, at det nytter at gøre en forskel.

Et kontinuerligt og systematisk arbejde med elevdemokrati på Lindevangskolen har skabt en bevægelse fra et passivt elevdemokrati, hvor eleverne først og fremmest deltog i elevrådet for at nyde godt af den årlige cola- og pizzadag, til et sted, hvor de i stigende grad stiller op for at tale elevernes sag på skolen.

På skolen er der blevet udviklet en demokratiproces med udgangspunkt i taler fra elevrådsrepræsentanterne om, hvad de ønsker, at skolen skal sætte fokus på. Det er fx kortere skoledage, bedre indeklima og renere toiletter. Skolens ledelse forpligter sig på at prioritere tre udvalgte elevsager. Med afsæt i et demokratimateriale udviklet på skolen lærer eleverne at skrive taler, og i en video med taleekspert Louise Scheele Elling får eleverne gode råd til at afholde deres tale.

6 konkrete forslag

Her er vores idéer til, hvordan vi øger elevdemokratiet og hermed også trivslen i Danmark - baseret på mange års praktiske erfaringer.

Seks forslag til folkeskolens nye kvalitetsprogram:

1. Danske Skoleelevers undervisningsmateriale Valgugen gøres til et obligatorisk tiltag i starten af skoleåret, når de nye elevrådsrepræsentanter skal vælges. Valgugen styrker elevernes demokratiske dannelse og motivation og forbereder dem på elevdemokratiet i skolen.
2. Alle skoler forpligtes til at udvikle en demokratiproces, der giver plads til elevernes mærkesager. Demokratiprocessen gøres synlig for eleverne og understøttes af skoleledelsen og skolebestyrelsen.
3. Skolen skriver et demokratisk børnesyn sammen med eleverne med retningslinjer for elevdemokratiet.
4. Klassens time skal tilbage i elevernes faste skema.
5. Elevrådskontaktlæreren får allokeret timer til sin opgave. Uden en engageret kontaktlærer, der har tid til sit arbejde, lykkes elevdemokratiet ikke.
6. Grundlovsfest på alle skoler, hvor kommunalpolitikere kommer ud og lytter til elevtaler om, hvad et godt skoleliv er ifølge eleverne.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk