Danmarks befrielse, arbejderkampen, kvindekampen, høsten, foråret og adskillige nedslagspunkter i Jesu liv fra fødsel til død, genopstandelse og himmelfart.

Vi danskere elsker at markere begivenheder, personer og symboler, der er vigtige for vores kulturelle selvforståelse og samfundsmæssige udvikling, og vi gør det gerne med en fest.

Men i myriaden af anledninger til at samles mangler markeringen af én bestemt ting, nemlig grundloven.

Det mener folkene bag den nye forening Grundlovsfesten. Foreningen blev stiftet 7. maj sidste år, og i januar havde forening fået omkring 2,5 millioner kroner fra Nordeafonden og Trygfonden, der skal bruges på at få danskerne til at fejre grundloven.

”Uddannelsessystemet som sådan giver i høj grad børn og unge gode forudsætninger for at forstå, hvordan grundloven fungerer. Vi lærer om folketinget, magtens tredeling og om hvor mange politikere, der er med til at vedtage vores love, men man kan savne et ejerskab, en begejstring og en følelse af tilknytning til demokratiet hos de unge”, siger Olav Hesseldahl, der er initiativtager og daglig leder af Grundlovsfesten.

Det er derfor heller ikke tilfældigt, at foreningen har valgt ordet demokratifest, forklarer han.

”Vi kalder det for grundlovsfesten og ikke markering eller andre kedelige ord, fordi vi tror, at festbegrebet kan skabe begejstring for demokratiet, som jo er en lidt abstrakt fordeling af magt”, siger initiativtageren.

Med i foreningen er en lang række politisk prominente og grundlovsbegejstrede støtter som tidligere minister Bertel Haarder, generalsekretær for Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen, formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal og Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening.

Skolerne skal med på vognen

Egentlig bliver grundloven jo markeret grundlovsdag, hvor skolerne næsten alle sammen holder lukket, men hvis begejstringen for alvor skal vækkes, skal de danske skoler også på banen.

Derfor har Grundslovsfesten i samarbejde med Trygfonden oprettet en pujle, hvor blandt andet skoler kan søge om op til 10.000 kroner til at afholde en grundlovsfest.

Indtil videre har 18 skoler søgt om penge til grundlovsmæssige festligheder, mens 12 har søgt om sparring eller rådgivning i forbindelse med et grundlovsarrangement, oplyser foreningen.

Pujlen fra Trygfonden var i første omgang på 100.000 kroner, men blev i sidste uge øget med endnu 100.000 kroner, fordi midlerne hurtigt blev uddelt, fortæller den presseansvarlige projektleder hos Grundlovsfesten.

Grundlovsfest med slushice og elevdemokrati

En af de skoler, der har fået penge til at holde en grundlovsfest, er Lindevangskolen på Frederiksberg.

”For os er det vigtigt, at eleverne har en stemme i demokratiet. Det er jo ofte politikerne, der holder tale på grundlovsdag, men til vores grundlovsfest er det meningen at eleverne skal have indflydelse og at de bliver en del af demokratiet”, siger Martin Horowitz Johansen, der er lærer på Lindevangskolen.

Martin Horowitz Johansen er det man kan kalde for en demokratiets mand. Ud over at blogge om elevråd og skoledemokrati på folkeskolen.dk har han også udviklet undervisningsmateriale til lærere, der gerne vil sætte skub i elevdemokratiet. En indsats, som han fik en pris for sidste år.

Grundslovsfesten på Lindevangskolen starter den 2. juni ved tolvtiden, og er en slags grundlovsopvarmning til den rigtige grundlovsdag, hvor skolerne holder lukket. Både elevrådsrepræsentanter og Frederiksbergs borgmester skal holde taler til demokratiets ære, fortæller Martin Horowitz Johansen.

Festen på Lindevangskolen er rettet mod eleverne fra 6.-9. klasse og kommer til at byde på forældredrevne workshop, måske slushice og kage samt sjove arrangementer, som elevrådet står bag. Der bliver måske arrangeret en fodboldturnering eller kastet ting efter andre ting i en bod, fortæller Martin Horowitz Johansen og afslører, at alle detaljer ikke er helt på plads endnu. Men én af skolens ansatte kommer til at lave mad, og en Dj skal spille musik, fortæller han.

”En væsentlig pointe med dagen er, at det er eleverne, der har besluttet, hvad der skal ske”, forklarer Martin Horowitz Johansen .

”Ud over at det er en grundlovsfest kommer eleverne til at repræsentere forskellige lande, fortæller læreren. Det bliver måske noget med nogle flag på kinderne, gætter.

”Pointen er, at Lindevangskolen er et sted, hvor eleverne taler 50 forskellige sprog, og dagen bliver også en markering af, hvem vi er som skole. Det kommer til at afspejle alle dem som holder festen”, siger han.

Initiativtager: Grundloven er en følelse af medbestemmelse

Fordi Trygfonden i sidste uge tilførte 100.000 kroner mere til grudlovspuljen, kan skoler stadig søge om penge til at holde en grundlovsfest, fortæller Olav Hesseldahl fra Grundlovsfesten.

Foreningen blander sig ikke i, hvordan skolerne griber fejringen an, forklarer han.

”Jeg vil ikke bestemme, hvad børn får ud af demokratiet. Det skal de selv finde ud af. Jeg vil bare gerne se nogle forsøg på at starte en festlig tradition, der kan motivere til noget begejstring for grundloven”, siger han.

Personligt vil han ikke reducere grundlovsfesten til at handle om mere demokratisk aktive unge, målet er nærmere at ændre de unges tilgang til den klassiske danske lovtekst.

”Projektet handler ikke om at få flere unge til at stemme eller om mere engagement i politiske ungdomspartier. Det ville være at reducere demokrati til politik. Grundlovsfest er et forsøg på at vise børn og unge at demokrati er mere end én ting og at det først og fremmest afhænger af at de selv blander sig i det”, siger initiativtageren til grundlovsfesten, der håber på at kunne tænde op under de unges varme grundlovsfølelser.

”Grundloven skal gerne give dig en følelse af, at du har indflydelse på, hvordan det her samfund fungerer, en bevidsthed om, at du har rettigheder, eller en følelse af at Danmark er dit land. Den skal være noget du forbinder med fællesskab, demokrati og noget positivt”, siger Olav Hesseldahl.