”Nogle gange bestemmer vi for eksempel, at eleverne skal arbejde sammen i et par, der består af en dreng og en pige. Men hvis de efterfølgende kommer hen til mig og forklarer, hvorfor de ikke kan arbejde sammen, finder vi en anden løsning”, siger lærer Brian Frandsen. Foto: Caroline Schrøder
"Vi vil skabe flere som Greta Thunberg"
Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg arbejder med projekter hele året. Eleverne inddrages hele tiden både for at tænde gnisten hos eleverne – og vise dem, at deres mening betyder noget. Det fortæller skolen i dag på Det Pædagogiske Selskabs konference om elevinddragelse.
I dag holder Det Pædagogiske Selskab konference i EigtvedsPakhus i København om elevinddragelse i folkeskolen. Her er LiseAmmitzbøll la Cour fra Skolen på Grundtvigsvej blandtoplægsholderne.
Konferencen har fokus på, hvilken indflydelse eleverne skal havepå deres undervisningen, hvordan skolen kan styrke eleverne somkompetente beslutningstagere, og hvordan man i fællesskab kankvalificerer elevinddragelsen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Jeg tror, at børn skal have medbestemmelse og inddrages så meget som muligt i deres skole. Giver man børnene ansvar, trives de bedre, hvilket i sidste ende skaber en endnu bedre skole".
Annonce:
Lise Ammitzbøll la Cour er skoleleder på Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg, der på mange områder ikke følger den traditionelle struktur på en folkeskole. Her kaldes elever og lærere 'børn' og 'voksne'. Her er ingen klasser, men aldersblandede grupper i indskolingen og på mellemtrinnet. Skolen arbejder med tværfaglige projekter gennem det meste af skoleåret. Og så fylder elevernes meninger en hel del.
"Det, vi egentlig vil, er at skabe endnu flere børn som Greta Thunberg", griner Lise Ammitzbøll la Cour. "Når vi inddrager eleverne viser vi dem nemlig, at de har betydning. Det får forhåbentlig vores børn til at tro på, at de kan være med til at skabe en bedre verden, hvilket jeg synes er skolens fineste formål".
Elevernes eget hiphopshow Klimaforandringer, familie, mobiltelefoner, tryghed, TikTok, mad og venner. Eleverne på mellemtrinnet har travlt med at skrive ord, der ifølge dem beskriver, hvordan det er at være barn i 2019. Det er fredag eftermiddag og weekenden venter lige rundt om hjørnet, men eleverne er koncentrerede. De ord, som de skriver, kan nemlig ende med at blive en rapsang, der skal vises til det store show, som bliver enden på deres otte uger lange hiphopforløb.
"Jeg har skrevet 'heldig', for jeg har hørt, at vi har det meget bedre i dag end i gamle dage", forklarer en pige, da lærer Brian Frandsen spørger, hvad de har fået skrevet ned.
Annonce:
"Eleverne er altid med til at bestemme, hvordan produktet fra et projekt ender med at blive, forklarer Brian Frandsen. "Det er også ofte børnene selv, der får lov til at bestemme, hvem de vil arbejde sammen med, når vi laver gruppearbejde".
Han forklarer, at eleverne selvfølgelig får hjælp til at reflektere over, hvem der kunne være en god makker for dem.
"Ellers ender de gerne med at vælge den, de bedst kan lide som ven", siger han.
Frihed inden for rammerne På elevernes papir skal de også skrive, om de vil være rappere, dansere eller graffitimalere/lysteknikker under showet. Rollerne er bestemt på forhånd af lærerne, men hvordan showet kommer til udtryk, er helt op til eleverne.
Annonce:
"Jeg tror ikke på det helt frie rum, for eleverne skal også skubbes til at prøve noget, de ikke selv vil, men som vil være godt for dem", siger Brian Frandsen.
"Derfor er det lærernes ansvar at sætte rammerne for elevernes læring".
Indtil videre er det personalet på Skolen på Grundtvigsvej, der bestemmer de fem årlige temaer, som skolen arbejder med. Men Brian Frandsen fortæller, at skolen også gerne vil have eleverne med i den del af arbejdet.