Hvert minut smittes seks unge med hiv, og netop dét problem bliver et af hovedemnerne, når verdens ledere mødes i New York fra den 8. til den 10. maj. Der er børn og unge på dagsordenen ved en særlig FN-samling.

Hiv- og aids-problematikken er den ene af de to markante ændringer siden det sidste Børnetopmøde i 1990. Den anden er med til at gøre verden lidt lysere. 192 lande har nemlig ratificeret FN's konvention om barnets rettigheder, der netop blev vedtaget for 12 år siden.

Faktisk er der kun to lande, der ikke har taget 'børnekonventionen' til sig. Nemlig USA og Somalia. Og uenigheden mellem visse lande kan blive problematisk, når konferencen skal munde ud i et slutdokument. En slags handlingsplan, der skal forbedre børns forhold over de næste ti år.

Der har været arbejdet på slutdokumentet i lang tid, og det skulle egentlig være færdigt, når konferencen begynder, men noget tyder på, at landene først bliver enige i ellevte time. Generalsekretæren for Unicef i Danmark, Steen Andersen, peger på to fronter i forhandlingerne. På den ene side EU-landene og Rio-gruppen (Latinamerika) og på den anden en gruppe med Sudan, Algeriet, Egypten og Cuba i spidsen - og USA på visse områder.

Nogle af landene vil ikke acceptere nogen form for krav om adgang til prævention og abort. Andre ønsker ikke børn og unges deltagelse i beslutninger om deres eget liv. Andre igen vil ikke høre om ligestilling for piger, og der er lande, der slet ikke vil høre tale om børns rettigheder - kun om deres velbefindende.

Den nye regering i USA har ikke hjulpet på problemet.

'Med skiftet fra Clinton til Bush kan man tydeligt mærke, at den konservative holdning er slået igennem. Man vil ikke så gerne tale om børns rettigheder', siger Steen Andersen. Faktisk har USA i perioder truet med slet ikke at komme til Børnetopmødet.

Brudte løfter

Slutdokumentet skal give konkrete og målbare anbefalinger til, hvor der skal sættes ind de kommende år. Målene skal være ambitiøse, realistiske og forpligtende for regeringerne. Ved sidste Børnetopmøde blev der også i slutdokumentet givet en række løfter til verdens børn, og et af formålene med den nye samling er at se på, hvordan det er gået med dem. Og der er mange uløste ting.

600 millioner børn lever stadig i husstande med en indkomst på mindre end en dollar om dagen. Ti millioner dør af sygdomme, der kunne være undgået. Mange millioner arbejder under skadelige og farlige forhold. 230 millioner går ikke i skole - to tredjedele af dem er piger - og ti millioner børn har mistet deres forældre på grund af aids.

Niels Hjortdal, som er programchef hos Red Barnet, kan godt forstå, hvis nogle spørger, om Børnetopmøderne så overhovedet nytter. Men som han siger, er der ikke noget alternativ. FN er det eneste organ, hvor verdens ledere kan diskutere spørgsmålet. Og siden sidste møde er der kommet en 'Børnekonvention', som man kan forholde sig til.

'Vi skal ikke starte forfra med definitionerne hver gang. Det er vigtigt at holde fast i, når vi udfordrer vores egen optimisme', siger Niels Hjortdal, 'og slutdokumentet er forpligtende de næste ti år. Det kan vi holde op for politikerne og sige, det har I selv underskrevet'.

Niels Hjortdal mener i øvrigt, at slutdokumentet formodentlig kommer til at kræve, at hvert land skal udarbejde en national handlingsplan. Og han lover, at politikerne bliver holdt op på deres løfter.

Børnetopmødet skulle oprindeligt have fundet sted i september 2001, men blev udskudt på grund af terrorangrebene i USA.

I næste uge bringer Folkeskolenet interview med den ene af de to danske børnedelegater Ditte Maria Høg Molin