Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kommuner og stat må skabe helhed i børnenes liv. Det er hovedbudskabet i et nyt børnepolitisk udspil, som KL lancerer i denne uge med pjecen »KLs børnepolitik«.
Konkret ønsker KL, at børnepasningen tages ud af Socialministeriet og lægges ind i et nyoprettet børneministerium, der dækker børn og unge fra nul til 18 år.
Som Bjørn Dahl, formand for børne- og ungeudvalget i KL, udtrykker det:
»Hvis jeg skulle være statsminister og sætte en ministerliste sammen, så ville jeg oprette et børneministerium, som havde ansvaret for både dagpasning og folkeskoleområdet og ungdomsuddannelserne, altså børnene fra nul til 18 i en helhedsbetragtning«.
Et sådant ministerium ville være i overensstemmelse med den kommunale virkelighed, påpeger Bjørn Dahl, fordi stort set alle kommuner for længst har samlet de 0-16-årige borgere i en og samme forvaltning og i et og samme udvalg, nemlig børne- og ungeudvalget.
»Tænkningen i KLs børnepolitik er, at vi skal sikre helhed og sammenhæng i barnets liv. Skiftene fra vuggestue til børnehave, fra børnehave til børnehaveklasse, til den egentlige folkeskole og skolefritidsordning skal være optimale«, fastslår Bjørn Dahl.
»Det skal vi arbejde aktivt på, så der bliver en rød tråd i barnets liv. At få implementeret et helhedssyn, det ser jeg som kvalitet«.
Barnet i centrum
Derfor skal pædagoger, lærere og psykologer forbedre deres samarbejde, mener KL.
»Et succesfuldt tværfagligt samarbejde bør nyttiggøre forskelligheden gennem fælles mål, hvor det er hensynet til barnet og ikke retten til den rette faglighed, der er i centrum«, står der i pjecen.
KL vil også gøre op med sektoropdelingen mellem det sociale område og skoleområdet og gøre indsatsen over for de sårbare børn mere enkel.
KL anbefaler, at dele af lærer- og pædagoguddannelsen bliver tænkt sammen, og endvidere at skolebestyrelser og institutionsbestyrelser bliver nedlagt og erstattet af såkaldte områdebestyrelser.
Endelig foreslår KL, at der bliver udarbejdet lokale såkaldte læreplaner i alle dagtilbud.
»Læringsbegrebet lærerig leg bør ligge til grund for læreplaner i dagtilbud. Læreplaner bør have overordnede mål for sprog og udtryksformer, naturen og naturfaglige fænomener, det praktisk-musiske, bevægelse og motorik og sociale færdigheder«, præciserer KL.
»Pædagoguddannelsen og efteruddannelsen af det pædagogiske personale bør derfor justeres og fokusere på arbejdet med læreplaner«.
Holddannelse efter standpunkt
På skoleområdet fastholder KL sin gamle dagsorden om regelforenkling og øget fleksibilitet, som ikke kom helt igennem i forhandlingerne om et nyt skoleforlig for små to år siden.
Socialdemokraterne gik dengang imod at inddele elever i hold efter fagligt standpunkt, men KL prøver en gang til:
»Undervisningen bør i højere grad fremover organiseres med holddannelse tilpasset børnenes faglige niveau, interesser, sociale relationer og foretrukne indlæringsformer. Større fleksibilitet i undervisningstid og -sted kan tage hensyn til børns forskellige behov for blandt andet træning. Holddannelse kan finde sted på tværs af såvel klassetrin som årgange«.
Og så skal børn og forældre have en »læringsgaranti«:
»Folkeskolen må kunne garantere, at alle børn lærer at anvende læsning, skrive, forstå og anvende tal i praksis, forstå engelsk og at anvende it«.
»Dertil kommer en garanti for, at alle børn har de nødvendige sociale kompetencer til at begå sig sammen med andre«.
For at få styr på »børnenes udbytte af undervisningen« skal der være en »systematisk resultatvurdering«, mener KL:
»Folkeskolen skal ikke ud i stribevis af prøver og målinger, men gennemføre så enkle resultatvurderinger, at den giver den fornødne indsigt for dialog og læring. Resultatvurdering bør kunne lede frem til konkrete initiativer«.
Men det overordnede budskab fra KL er altså helhedssynet på barnet.
Er der et økonomisk motiv bag?
»Næ, det er almindelig menneskelig logik«, svarer Bjørn Dahl.
»Som forældre ved man jo, at man har ansvaret og er forsøger for sit barn fra det er nul år, til det er 18 år, og det er ligesom det, der er ledetråden.«
»Udgangspunktet er de resurser, der anvendes i dag. Kan vi få mere kvalitet ud af de samme resurser gennem et øget helhedssyn?«
KL er i denne uge vært for et »Børnetopmøde« i Vejle, hvor 500 politikere, forvaltningsledere og BUPL-folk diskuterer børnepolitik.
Læs pjecens forord og afsnittet om skolen på www.folkeskolen.dk øverst til højre på skærmen ved siden af artiklen.
jvolsen@dlf.org