"Åh, det er nyt, det her!”. Læreren der udbryder ordene, har netop sat sig til rette foran sin computer for at lære at designe et logo i Tinkercad, som hun derefter skal 3d-printe og bruge som stempel på en læderpung, hun skal sy. Det nye er designprogrammet, læderet har hun arbejdet med før. Og dén blandede følelse af glæde og træthed, det giver samtidig at mestre et håndværk og at skulle tilegne sig et helt nyt, har hun til fælles med de fleste af sine håndværk og designkolleger, som kommer fra hele landet for at være med til Østjysk Sommerstævne i Håndværk og Design. Det overordnede tema for stævnet er ”Nye teknologier og gamle håndværk”, og det rammer præcist ned i den udfordring lærerne står med i faget.

”Der er to modpoler blandt lærerne, når det gælder nye teknologier”, fortæller næstformand i Den faglige forening Håndværk og Design Wisti Pedersen, som har bestemt stævnets emne. ”I den ene ende står lærere, som ikke mener, at vi skal tage mere ind, fordi vi i forvejen har alt for lidt tid til at lære børnene de klassiske håndværk. I den anden ende står lærere, som er så glade for de nye teknologier, at de fylder det hele. Derfor ville vi gerne undersøge, hvor det nye og det gamle mødes og kan berige hinanden”.

Det har resulteret i seks workshops som kombinerer sort og grøn smedning, plantefarvning, korssting, 3dprint, prægning, laserskæring, drivning, flet og maker space.

Med nye teknologier kan alle være med

Underviseren Anders Rikard Jensen gennemgår programmet Tinkercad, før han slipper lærerne løs i workshoppen læder og 3d-print. De går i gang med at tegne deres monogram, så de kan scanne det ind og gøre det tredimensionelt i programmet og derfra få det 3d-printet. Andre finder et billede på nettet, de kan arbejde med. Han viser dem små stempler, han selv har designet, og hvordan det kommer til at se ud, når de bliver præget ind i læder. Anders Rikard Jensen har selv undervist i håndværk og design tidligere, og det er her, han er blevet fascineret af mulighederne for at kombinere 3d-print og læder, som han nu gør i sit eget firma.

”Som jeg ser det, giver kombinationen netop mulighed for, at alle kan være med. Uanset om du kan tegne eller ej, kan du designe i programmet, og med 3d-print kan designet blive til et stempel, hvilket jo ville kræve et håndværksmæssigt niveau langt ud over folkeskolen, hvis eleverne selv skulle skære det. Og så kan de få det fysiske håndværk og fornemmelsen af materialerne, når de sidder med læderet”, siger han.

Han mener ikke, at der er nogen risiko for, at de traditionelle håndværk glider ud, for i samme øjeblik lærerne – eller normalt eleverne – går over til læderdelen bliver de helt stille og koncentrerede og nyder at sidde med materialer og værktøj i hænderne.

Man kan mærke sig selv når man smeder

Den samme oplevelse har Peter Knøss, som underviser på workshoppen ’Grøn og sort smedning’. Han har på forhånd spurgt lærerne, hvad de var interesseret i, og de har alle ønsket at sætte sig ind i nye teknologier. Derfor er han også begyndt dagen med at vise dem den induktionsvarmer, han har med, som med sine 3,7 KW lynhurtigt og uden røg og hårdt arbejde kan varme et stykke jern op til samme forarbejdningstemperatur, som essen normalt bruger meget længere tid på.

”Det er supersmart og meget enklere for eleverne at arbejde med. Samtidig med, at det kan gøres på grøn el, og den koster ikke mere end en 3d-printer. Var jeg blevet præsenteret for den, da jeg var skoleleder, havde jeg købt den til smedeværkstedet med det samme”, fortæller den erfarne lærer, leder og læreruddannelsesunderviser.

”Men selv om lærerne synes, det er spændende og gerne vil lære den at kende, så bliver de alle så fascineret af ilden i essen og den fysiske glæde ved traditionel smedning, at de alligevel starter der. Jeg er ikke bange for, at der går noget tabt, for man kan mærke sig selv, når man smeder”.

To lærere er i gang med at hamre små skåle ud af moderne nummerplader med den 2000 år gamle driveteknik. Mens de øvrige er i gang ved de åbne esserne for at kunne sammenligne processen med induktionsvarmeren.

”Vores fag har brug for tid, men også for at få tilført ny viden for ikke at lukke sig om sig selv. Det har været trist at følge faget fra man indførte materiel design uden tilstrækkelig tid og samtidig lukkede diplomuddannelsen i sløjd. Men nu er der kæmpe medvind igen, for mennesker overalt vender tilbage til håndværkene. Folk kan se, at de har mistet noget. Der er virkelig muligheder for faget igen nu”, siger Peter Knøss.

Det gamle kan også være det nye

I diodeworkshoppen er det på ingen måde nyt for underviser og erfaren håndværk og designlærer Rasmus Ricki Christensen at kombinere de klassiske håndværksteknikker med elektronik, 3d-print og lasercutting. Hans tilgang til undervisningen har hele vejen igennem været åben for nye teknologier og for at kombinere teknikker for at løse udfordringer.

”Hvis jeg har et godt stykke værktøj, hvor håndtaget knækker, så former jeg et nyt i polymorf plast, så kan det også komme til at ligge perfekt i min hånd. Og mangler jeg en del i en bane, som jeg ikke kan få fat på, så 3d-printer jeg den selv”, siger han

Han har givet sine kursister 50 minutter til at designe og skabe en diodelampe med de genbrugsmaterialer af alle afskygninger, han har med. En lærer er ved at designe en perlelampe. Men efter at Rasmus Ricki Christensen har forudsagt, at lyset med diodens særlige vinkel vil ramme ved siden af perlerne, må hun ændre designet og indarbejde et stykke reflekterende plexiglas.

Hos Broderisten er lærerne i fuld gang med at brodere provokationer, og senere skal de i gang med deres egne design på computeren. I mellemgangen er der demonstration af maskiner til maker space og i planteworkshoppen står to lærere og chopper vilde blomster til en farvesuppe, mens andre bruger rok og garnvinde for at lave små garnfed, der let kan dyppes i supperne. Her er det ikke den nye teknologi, men gamle teknikker, der bliver taget op igen. I mange år har man ikke kunnet farve garn i faget, fordi man ikke må bruge skrappe kemikalier, men ved at gå tilbage til de ældgamle farveteknikker er det absolut elevegnet og sanserne kommer igen i spil med duften af kamille, valnødder, og øl. Man skal bare tilrettelægge forløbet, så garnet kan stå og trække mellem undervisningsgangene, fortæller underviseren.

Susanne J. Gerlach, som til daglig underviser på Hasle Skole har masser ideer til, hvordan plantefarvning skal ind i hendes undervisning.

”Vi skal ned i madkundskab og finde rødbedeskræller og løgskaller og tale om madspild, og hvordan et sæt tøj bliver til. Der er også hele den historiske dimension i håndværket. Og i valgfaget, hvor de kan tænke metakognitivt, kan vi tale om kemiske processer, tekstilindustri, og hvordan nye og gamle teknikker påvirker klima og miljø og mennesker. Det bliver superspændende”.

Den faglige forening Håndværk og Design samler erfaringerne ind fra stævnet til et materiale til alle kursisterne, fortæller næstformand Wisti Pedersen.

”Der er en masse gode ting at hente i krydsfeltet mellem de nye og de gamle teknikker. Samtidig kan vi tydeligt se, at programmerne til fablab- maskinerne kræver meget erfaringstid, før H&D-lærerne behersker dem og kan støtte eleverne. Eleverne bør lære programmerne sammen med skolernes fablab-eksperter i de fag, hvor logisk tænkning med brug af matematiske fagtermer som X og Y-akser, vektorer og geometriske figurer er kernestof. Når de så har rutinen, kan man nemt inddrage fablab-teknologierne som en ekstra dimension i håndværk og design”.