Resultaterne af 'International Computer and Information Literacy Study 2013' er netop offentliggjort. Der er tale om en stor international undersøgelse, forkortet ICILS, der har involveret næsten 60.000 8.-klasseelever, 35.000 lærere, skoleledere og it-koordinatorer fra 21 lande.

I Danmark står lektor ved Aarhus Universitet Jeppe Bundsgaard som hovedansvarlig for formidlingen af de danske resultater. Han kan først og fremmest konkludere, at danske elevers computer- og informationskompetencer placerer dem i top. Kun Tjekkiets elever klarer sig bedre, mens de australske, polske, norske, sydkoreanske, hollandske og elever fra Ontario-provinsen i Canada ligger på samme niveau som Danmark.

"Men danske elever er ikke ret avancerede i deres anvendelse af computere. Særligt i deres brug af internettet til udveksling af information (fx gennem at stille og besvare spørgsmål i fora og at skrive blogindlæg) ligger danske elever langt under gennemsnittet i forhold til deres jævnaldrende i de andre deltagende lande", skriver Jeppe Bundsgaard m.fl. i den bog om undersøgelsens danske resultater, der ligeledes udkommer i dag (Hent bogen gratis via link til højre). 

Han uddyber over for folkeskolen.dk:

"Ja, det er et af de mere overraskende resultater, fordi vi indtil nu har haft stor tiltro til os selv på de her demokrati- og nærdemokratiske tilgange. Men der er altså noget, der tyder på, at danske elever i højere grad opfører sig som forbrugere på internettet. De søger information og skaber nære sociale relationer, men de deltager ikke i en offentlig diskussion", siger Jeppe Bundsgaard.

At danske elever var demokratisk engagerede viste sig ellers at holde stik i en stor international undersøgelse om medborgerskab (ICCS, red.) for et par år siden, fortæller Jeppe Bundsgaard. Men måske er vi ved at miste den status, tilføjer han.

Ny ekspertgruppe vil aflive myten om digitalt indfødte

Kun 2 % har højt niveau

ICILS-undersøgelsen opererer med computer- og informationskompetencer på fire niveauer, og Jeppe Bundsgaard kan konkludere, at knap halvdelen af de danske elever i 8. klasse kan udføre basale  informationsindsamlings- og håndteringsopgaver, som svarer til kompetenceniveau 2.

Omkring en tredjedel af eleverne i Danmark løfter sig også op på kompetenceniveau 3, hvor det handler om at kunne hente og vælge den mest hensigtsmæssige information til et givent formål og være klar over, at afsenderen af informationen på nettet kan have et motiv med at præsentere den på en bestemt måde.

Men kun to procent af de danske elever i 8. klasse befinder sig helt oppe på kompetenceniveau 4. Det vil sige, at meget få kontrollerer og evaluerer de kilder, de møder. De fleste tilpasser heller ikke layout og formatering til sammenhængen eller er opmærksomme på ophavsret og at information kan indgå i kommercielle sammenhænge. En del lande har flere elever på kompetenceniveau 4 end Danmark. Til gengæld er der mindre spredning i mellem de danske elever end der er i de fleste andre lande. Sydkorea er det land, der har flest elever på kompetenceniveau 4, hvilket ikke overrasker Jeppe Bundsgaard synderligt.

"De sydøstasiatiske lande har en helt vanvittig måde at behandle deres børn på. Men når det er sagt, så har deres undervisningstradition nok en højere grad af systematik på godt og ondt end den danske. De asiatiske lande har desuden taget det til sig, at eleverne også skal kunne arbejde problemløsende", siger han.

Sydkorea har mange elever i både toppen og i bunden af kompetenceniveauerne, mens fx Tjekkiet har meget færre elever på de nederste kompetenceniveauer end de øvrige lande. Tjekkiet har dermed ikke flest dygtige elever, men til gengæld er eleverne generelt dygtige.

"Jeg ville have ønsket, at flere danske elever befandt sig på niveau 4. Men det er jo sådan med statistik, at man sætter barren et sted og man kunne godt have sat den længere ned for niveau 4. Men i store træk svarer niveau 4 i ICILS-undersøgelsen altså til de ting, der står i de nye Fælles Mål, eleverne skal kunne. De skal forholde sig kritisk, de skal kunne søge information målrettet og hensigtsmæssigt og kunne kommunikere til en målgruppe", siger Jeppe Bundsgaard.  

"Jeg kender ikke meget til Tjekkiets uddannelsessystem, men det er et forholdsvis traditionelt system i den forstand, at det i høj grad er lærerstyret undervisning. Det kunne være interessant at undersøge nærmere, hvad pokker det er, de gør i Tjekkiet og for den sags skyld også i Polen, som også klarer sig rigtig godt", siger han.  

Dansk it-undervisning er traditionel

Danske lærere er imidlertid blandt de mest positivt indstillede lærere i undersøgelsen, når det kommer til at inddrage it i undervisningen. De er også nogle af dem, der i størst omfang faktisk integrerer it i den daglige undervisning. Både i egne og i elevernes aktiviteter.

Men ifølge ICILS-resultaterne anvender danske lærere sjældent it i forbindelse med meget moderne undervisning. Jeppe Bundsgaard fortæller, hvordan danske lærere ser ud til at have nogle meget traditionelle formidlingsorienterede praksisser, også flere end lærere i lande, vi normalt sammenligner os med. 

"Så den forestilling, vi har om, at dansk folkeskoleundervisning er meget progressiv og moderne, den understøtter undersøgelsen sådan set ikke. Det ser med andre ord ikke ud til, at it transformerer undervisningen. Det er ret traditionelt, det, der foregår", siger han og ærgrer sig:

"Vi vil gerne have, at eleverne forstår, hvad det vil sige at være naturvidenskabsmenneske. De skal forstå, hvad naturvidenskab er og gør og ikke bare resultaterne af det. De skal forstå, hvad historie er og gør og ikke bare resultaterne af det", siger han og argumenterer hermed for mere af den undersøgende undervisning med it. I rapporten rejser han samme kritik:   

"Der er tilsyneladende sket en stagnation i anvendelsen af redskaber til undersøgende undervisning, fx datalogging og simuleringsværktøjer, i matematik og naturfag siden SITES i 2006. I forlængelse heraf er det desuden tankevækkende, at skoleledere og lærere blandt en række faglige mål lægger mindst vægt på, at lærerne anvender it til at udvikle elevernes kompetencer til samarbejde, organisering og feedback".

Men det er svært at forklare nøjagtig, hvad der er årsag til tilstanden, mener Jeppe Bundsgaard.

"Der er sket en udvikling som måske hænger sammen med et stærkere fokus på simple målbare fædigheder som bl.a. kommer til udtryk i de nationale test og i det hele taget testregimet, som jo har slået meget igennem.  Men der er ikke noget i undersøgelsen, der giver mig belæg for den fortolkning ", siger han.    

Fattigdom har betydning 

Alle danske elever har stort set adgang til computere derhjemme. Der viser sig heller ikke ret store forskelle mellem danske skoler i forhold til, hvordan de bidrager til at udvikle deres elevers kompetencer målt på computer- og informationskompetenceskalaen. Men ICILS-undersøgelsen konkluderer alligevel, at danske skoler med elever med stærkere socioøkonomisk baggrund opnår bedre computer- og informationskompetencer end skoler, hvis elever har svagere socioøkonomisk baggrund.

"Det er lidt overraskende. Der er ikke statistisk forskel, men der er noget, der tyder på, at det faktisk gør en større forskel at være fattig i Danmark end det gør andre steder", siger Jeppe Bundsgaard.

Det har desuden statistisk signifikant betydning at være dansk pige i forhold til dansk dreng, når der kontrolleres for socioøkonomisk baggrund.  

Det vil sige, at den danske pige i gennemsnit scorer 15,7 point højere i kompetencetesten end drengen, selvom de to elever er socioøkonomisk ens. Det samme gælder en række af de andre lande, men ikke alle lande.

Jeppe Bundsgaard understreger dog, at gruppen af dårlige piger kun er lidt mindre end gruppen af dårlige drenge. Og gruppen af dygtige piger er kun lidt større end gruppen af dygtige drenge. Alle piger er altså ikke dygtigere end alle drenge.

Danske lærere samarbejder ikke

Jeppe Bundsgaard hæfter sig til slut ved, at ICILS-undersøgelsen viser, at der i dag foregår mere it-fagdidaktisk efteruddannelse, end der gjorde i 2006, hvor det handlede mere om teknik og hardware end om pædagogik. Det er positivt.

"Men jeg synes, at det er tankevækkende at se, at danske lærere samarbejder væsentligt mindre end gennemsnittet af deres internationale kolleger. De samarbejder hverken om udvikling af undervisning med it, om brugen af Fælles Mål eller i form af observation af hinandens undervisning", siger han og tilføjer:  

"Det bør der i den grad gøres noget ved. Skoler og lærere bør selv gøre noget ved det og regeringen og kommunerne bør virkelig tænke over, hvordan vi kan få lærerne til at samarbejde mere. Det er jo det, der giver kvalificeret undervisning, ved vi fra alle mulige sammenhænge", konstaterer han.  

ICILS-undersøgelsen er gennemført før den nye arbejdstidslov blev indført, så her kan man dårligt placere skylden for, at der bliver samarbejdet for lidt, mener Jeppe Bundsgaard.

"Jeg ved, at KL har hørt budskabet om, at man skal have en meget højere grad af arbejdspladsbaseret efteruddannelse. Den her undersøgelse viser så bare, hvor påtrængende et behov, det er, at de danske lærere får udviklet en højere grad af fælles reflekterende praksis", siger han.

Bogen om de danske ICILS-resultater, der er skrevet af Jeppe Bundsgaard m.fl., er i dag udkommet på Aarhus Universitetsforlag og hedder 'Digitale Kompetencer - it i danske skoler i et internationalt perspektiv'.