Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvorfor har man gjort håndværk og design til et prøvefag?
Det er der en demokratisk grund til, mener professor Lene Tanggaard.
"At lære eleverne, at de kan være skabende med hænder og hoved i fællesskaber, det er jo det, man har brug for i et demokrati. Det er grundlæggende vitalt for vores styreform i den vestlige verden, at vi har skolesystemer, der giver eleverne mulighed for at tænke kreativt. Samtidig er der studier, der peger på, at mennesker, der udfolder sig og er kreative, oplever større livs- og arbejdsglæde. Det er jo en væsentlig grund til at huske på værdien af håndværk og design".
Hjerneforsker: Broderi og sløjd er lige så vigtigt som bevægelse i undervisningen
Professor Lene Tanggaard var i sidste uge inviteret til at holde oplæg for håndværk og designlærere, som ville blive klogere på det nye valgfag på professionshøjskolen Absalon i Roskilde.
Hun har gennem en årrække forsket i kreativitet med særligt fokus på folkeskolen, og hendes egen entusiasme for området lyste tydeligt i oplægget.
Seks bud fra forskningen på, hvad lærerne kan gøre
Lene Tanggaard havde til oplægget samlet en række bud på, hvad forskningslitteratuen siger, at lærerne kan gøre for at fremme arbejde med elevernes kreative potentiale. Hun vidergav seks bud, hvoraf hun selv er mere enig i nogle end i andre.
Første bud var at få elever til at tro på egen kreativ identitet, som fik samtlige lærere til at nikke uden den store overraskelse. Andet bud var at give kontrol fra sig.
"Hvis jeg vil have sikkerhed, så kan jeg få folk til at gøre, hvad jeg beder dem om. Men hvis jeg vil have kreativitet, så skal jeg være åben - også for at projekterne slet ikke ender der, hvor jeg havde tænkt mig det", forklarede hun.
Tredje bud er at udfordre elever til at stille spørgsmål, at identificere problemer, at debattere og diskutere. Det mener Lene Tanggaard, at vi er gode til i Danmark.
Hun har prøvet at køre samme entreprenørskabskursus først med danske elever og siden med finske.
"I Danmark kunne I ikke komme i gang, før elever gik i gang med at spørge, 'hvorfor gør vi sådan her?'. Projektet var lagt an på, at de skulle spørge, så det var fint. Men i Finland fungerer det slet ikke. For de ventede på, at vi skulle sætte dem i gang".
Ph.d.: Strik og snitning reparerer stressede hjerner
Fjerde bud er at give mulighed for samskabelse, hvilket hun mener er essentielt i forhold til, at barnet får initiativretten.
Femte bud fra forskningen er at identificere kreative talenter, og her mener Lene Tanggard snarere, at man skal arbejde for at gøre alle børn kreative. For hun mener ikke, at det er lærerens opgave at definere, hvem der er kreative - og hvem der ikke er.
Og sidste bude er at udvikle nysgerrighed, at opdage og fostre de kreative processer, som er centrale og at støtte og skabe muligheder for at være kreativ.
"Jeg er kritisk over for begrebet 'at tænke ud af boksen'. Da jeg og en anden skrev en bog om kreativitet, hvor vi interviewede meget kreative mennesker, kunne vi se, at de dansede på kanten af boksen. Men skal ikke bevæge sig over i noget helt ukendt og stå i et tomrum. Men skal væge sig ud på kanten og lege med formatet. De fleste af os er mest kreative med noget, vi ved noget om og forstår. Samtidig med at vi kun kan være kreative, hvis vi går ud på kanten".
Opfindsomhed, Kreativitet eller innovation
Hun er i øvrigt lidt træt af ordet 'kreativitet' og vil hellere kalde det 'opfindsomhed'.
"Ordet kreativitet er blevet behæftet med en forestilling om, at det er særlige mennesker, der ser ud på en bestemt måde og bevæger sig inden for bestemte fag, der er kreative. Det passer ikke. Alle børn er født med et potentiale til at være skabende. Alle er kreative, bare på forskellige måder. Jeg ville gerne finde et ord, som er frigørende og kan hjælpe folk, der har fået at vide, at de ikke er kreative. Det blev 'opfindsomhed'".
Hun har sammen med nogle af sine forskningsassistenter udviklet OKI-modellen, som viser nuancerne mellem opfindsomhed, kreativitet og innovation.
"Opfindsomhed er grundlæggende for vores hverdagsliv. Det er det, der gør det spændende at være til. Det er grundlæggende det, der sker i vores tænkning, når tingene ikke vil, som vi vil, og vi er nødt til at finde på en alternativ måde".
Kreativitet er til gengæld noget, man opdager, når det er sket - den baglæns læsning af, hvordan noget kom ind i verden.
"Kreativitet er ikke bare ideer, for det er nemt at få ideer. Det kræver lidt mere faktisk at skabe noget - som regel kræver det andre mennesker, rum, penge, materialer og tid. Vi skal flytte os fra billedet af kreativitet som en lysende pære, som noget med man sidder og tænker sig frem til".
Og endelig innovation, som er, når man definerer kreativitet på et marked - man skaber noget, som også giver værdi. Hun har studeret innovationsprocesser på Grundfos, og dér siger de, at innovation - det vil sige fra man snubler i noget og tænker, at man kan gøre det anderledes, til man står med et færdigt produkt - tager fem-seks år.
"Kan vi så lave innovation i folkeskolen? Det kan man måske godt, men kan man forvente, at elever er innovative? Nej. Jeg er nok tilbøjelig til at sige, at man arbejder med elevernes kreative potentiale. Man skaber betingelser for, at eleverne får mærket, hvad det vil sige at være skabende".
Kan man teste kreativitet?
Og så er der selvfølgelig spørgsmålet om prøven i håndværk og design. For kan man overhovedet eksaminere mennesker i kreativitet?
"Det er meget svært, og jeg har svært ved at se, at man kan måle kreativitet og sætte et tal på. I virkeligheden burde man gøre det, man gør med ph.d'er, hvor vi beskriver processen og har en mundtlig fremlæggelse for fagfæller og lærer sammen. Men den virkelige verdens evalueringsprocesser er sjældent perfekte".