I starten af oktober tog 24 finske folkeskoleledere og viceskoleledere fra Helsinki på studietur til København. Men hvorfor tage helt til Danmark for at høre om vores skolesystem? Man hører jo så tit om, hvor fantastisk det finske skolesystem er, og hvor godt de finske elever klarer sig i Pisa-undersøgelserne.

Det spørgsmål kan Nina Orpana svare på. Hun er skoleleder på folkeskolen Puistolanraitti i Helsinki og en af tovholderne på turen.

”Vi havde hørt mange gode ting om det danske skolesystem, før vi kom. Samtidig har vi også haft en gruppe skoleledere i Sverige, så turen gav os mulighed for at sammenligne vores tre nordiske skolesystemer”, siger hun.

Turen varede tre dage og havde tre hovedmål: At se på initiativer målrettet elevernes trivsel, læseindsatser og segregering som fænomen på byniveau. 

Med disse fokusområder for mål besøgte skolelederne blandt andet en international skole, en fritidsklub på Vesterbro samt Bavnehøj Skole for at høre om deres arbejde med modtageklasser.

Selvom tiden var knap, og Nina Orpana selv erkender, at de kun nåede at se toppen af det isbjerg, som er det danske skolesystem, mener hun alligevel, at de fik mange værdifulde indtryk og erfaringer.

Finske forskelle

Blandt andet fik hun indtrykket af, at der i Danmark i højere grad er resurser til at have flere voksne i klasselokalerne, og at vi også har flere specialskoler.

"Vi forsøger at holde vores elever samlet frem for at sende elever med specielle behov i specialskoler”, siger hun og tilføjer efter et øjebliks refleksion: ”Men det giver os måske også flere problemer med opførslen i klasserne”.

Herudover bemærker hun, at en af de største forskelle mellem de to lande er måden, man uddanner lærere på. I Finland svarer læreruddannelsen til en dansk kandidatgrad, og man uddanner sig enten til klasselærer i 1. til 6. klasse eller faglærer. Søgningen til læreruddannelsen er også meget høj, hvor det langt fra er alle, der søger ind, der bliver optaget.

Som sidste stop på studieturen til Danmark fik finnerne på Bavnehøj Skole et indblik i den danske måde at drive modtageklasser på. Her tog Nina Orpana med sig, at man i Danmark kan beholde eleverne i modtageklasser i op til to år, mens loftet i Finland kun er ét.

”Finsk er ikke et let sprog, så når et barn kommer til Finland og ikke kan et ord finsk, er det et kæmpe spring at skulle i en normal klasse allerede efter bare ét år”, siger hun.

Men selvom en inspirationstur til Danmark kan give anledning til at foretage ændringer, kan det være svært som skoleleder.

”Vi ville meget gerne ændre en masse, men det er ret begrænset, hvad vi rent faktisk kan gøre. For i sidste ende er det politikerne, der bestemmer, hvor mange penge vi får og råder os til, hvordan vi skal bruge dem”, siger Nina Orpana som en afsluttende bemærkning.