Der kommer fortsat flere elever i hver folkeskoleklasse. Se danmarkskortet nederst i artiklen.

Skolestart: Klassekvotienten i folkeskolen stiger igen

Nye tal viser, at udviklingen med flere og flere elever i samme klasselokale fortsætter. Siden 2009 er der i gennemsnit kommet 7,5 procent flere elever i hver klasse. Se danmarkskort over klassekvotienterne kommune for kommune.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Historien gentager sig. Igen i år viser tal fra Danmarks Statistik, at der er behov for flere stole i folkeskolernes klasselokaler for at huse alle elever.

Ifølge Danmarks Statistik gik der sidste år i gennemsnit 21,6 elever i en folkeskoleklasse. Det er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til året før. Samlet er klassekvotienten steget med 7,5 procent, siden Danmarks Statistik overtog optællingen af antallet af elever på landets folkeskoler i 2009.

At udviklingen fortsætter, bekymrer formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Bjørn Hansen:

"Det betyder, at lærerne får mindre og mindre tid til den enkelte elev, hvilket har betydning for elevens udvikling både fagligt og socialt", siger han.

Ifølge Bjørn Hansen bør det nuværende loft på max 28 elever i en klasse sænkes:.

"Jeg så gerne, at grænsen blev sænket til 24 elever. Så ville der være meget mere tid til, at læreren kan være der for alle eleverne". 

I friskolerne er den gennemsnitlige klassekvotient kun 18,9 - men også her er der kommet markant flere elever i hver klasse de seneste otte år. 

Flest i Dragør, færrest på Læsø

Ifølge opgørelsen var der i 2016 samlet flest elever i samme klasse i Dragør Kommune, hvor klasserne i gennemsnit bestod af 23,9 elever.

Rekord-stigning i folkeskolens klassekvotient 

I bunden af listen ligger de to ø-kommuner Læsø og Samsø. Her gik der henholdsvis 14,7 og 17,3 elever i hver klasse.

Den stigende klassekvotient har længe været til debat. Ifølge et analysenotat fra Danmarks Lærerforening fra november sidste år gik 28 procent af landets elever i skoleåret 2015/16 i såkaldte megaklasser, klasser med 25 eller flere elever. I skoleåret 2009/10 lå andelen på 17 procent.

Tal fra Danmarks Statistik har også vist, at hele 5.100 elever gik i en klasse med 30 eller flere elever, selvom det langt overskred antallet af dispensationer fra undervisningsministeriet til klasser af den størrelse.

Danmarks Statistik retter: Næsten ingen klasser med over 30 elever 

En rundringning til de pågældende skoler viste dog, at skolerne ikke overtrådte loven. De høje klassekvotienter skyldtes i stedet fejl i indberetningerne. I marts rettede Danmarks Statistik derfor tallet til 1.500 elever. Et tal, der svarer til det antal, som ministeriet har givet dispensation til.

Flest klasser med 24 elever

Ifølge Danmarks Statistik er den mest almindelige klasse på 24 elever, og fire ud af fem elever går i en klasse med højest 25 elever.

Ifølge folkeskoleloven må der maksimalt gå 28 elever i samme klasse. SF har flere gang ytret, at de ønsker at sænke loftet til 24 elever. En politik, som Socialdemokratiet også gik til valg på, inden de overtog regeringsmagten i 2011.  

SF: Smartere skole med færre i klassen og kortere dage 

En kommunalbestyrelse har mulighed for at give sine skoler dispensation til klasser på op til 30 elever. For klasse med flere elever skal undervisningsministeriet udstede en dispensation. 

Riisager om forsøg med kortere skoledag: Resurserne skal bruges på god undervisning 

Fra det kommende skoleår er 50 skoler med i et forsøg, der giver lov til at reducere skoledagens længde. Undervisningsminister Merete Riisager har tidligere udtalt, at provenuet fra den kortere skoledag blandt andet kan bruges til at nedsætte klassekvotienten.