'Hobro Friskole startede den 8.8.1988 på initiativ af to forældrepar. De mente, det måtte være muligt at lave en skole, hvor børnene uanset evner kunne forlade skolen med troen på sig selv og lysten til at lære i behold og med viden om, at de kan noget og er noget værd. En skole, hvor lysten og glæden driver værket…'.

Sådan står beskrivelsen på forsiden af Hobro Friskoles hjemmeside, som Michael Majgrens børn går på. Michael Majgren er SFO-leder og dermed pædagogisk afdelingsleder på Valsgård Skole i Hobro. Han skrev et indlæg i Nordjyske Stifittidende i slutningen af september som reaktion på den øgede fokus på faglighed og manglende fokus på værdier, som han oplever i folkeskolen især efter folkeskolereformens indførsel i 2014.

Michael Majgrens børn går i friskole, fordi hans fornemmelse er, at eleverne får et bedre selvværd og lyst til at lære mere, når de personlige egenskaber, de bløde værdier og fællesskabstanken fylder meget i skolegangen. 

"Det er som om, det faglige i folkeskolen har fået et altoverskyggende fokus. Folkeskolen er blevet et fællesskab, hvor faglighed er udgangspunktet og vilkåret for anerkendelse. Hvis du som elev har brug for at blive forstået, måske er faglig stærk, men utryg i et mindre anerkendende miljø, så bliver du også presset på dit selvværd og lysten til at lære. Hvis det er meningen, at hele fællesskabet går ud på at skabe resultater uden at have et helhedsperspektiv, så oplever forældre måske, at det miljø ikke fordrer, at deres barn skal blive så dygtige som muligt", siger Michael Majgren.

En omvendt rækkefølge for anerkendelse

Michael Majgren synes ikke, at folkeskolen er holdt op med at handle om dannelse og værdier, men han synes, rækkefølgen er sundere i friskolen.

"Noget af det centrale i friskolen er deres værdier som det, skolen identificerer sig med. Det er det, der gør friskolen speciel, og derfor taler lærerne også meget om værdierne og om fællesskabet. De inddrager det i den måde, de driver skole på. Det tager udgangspunkt i barnet og i fællesskabet, skaber et anerkendende miljø og engagerer børnene omkring trivsel, læring og dannelse", siger Michael Majgren og uddyber:

"En friskole er ofte mindre end en folkeskole, og børnene ofte går ikke i klasser, men i stamgrupper med omkring 3 års spredning. Det gør relationerne nære og vedkommende både børn og voksne imellem, og børnene kan klassesænkes-eller hæves i et eller flere fag til gavn for deres læring. Ofte er friskolebørn sammen på tværs fra 0. klasse til 9. klasse., og der er fokus på relationer og værdien i fællesskabets mangfoldighed".

Skoleidealet kan give ny retning

Den pædagogiske afdelingsleder efterlyser en vision eller et værdisæt i folkeskolen, som skal udspringe af noget mere end faglighed. Den skal være en jævnligt italesat retningslinje for hele skolen, som giver et helheds-hensyn. Så skal fagligheden nok komme. lyder det fra Michael Majgren.

Netop værdisættet har været det helt store emne til dette års DLF-kongres. Her blev det vedtaget, at DLF fremover skal have et skriftligt formuleret 'skoleideal', der skal indramme grunden til, at vi holder skole i Danmark. Målet er, at der til DLF's kongres i 2018 skal være et færdigt forslag til et skriftligt formuleret ideal. Det blev vedtaget med et bredt flertal, og eneste ændring på hovedstyrelsens forslag var, at det skal hedde 'folkeskoleideal' i stedet for 'skoleideal'.

"Skal vi høres, må vi have et skarpt, fælles sprog om, hvad vi vil med skolen", sagde Anders Bondo Christensen fra talerstolen.

Godt fællesskab skaber god faglighed

SFO-lederen byder DLF's idé om et skoleideal velkommen.

"Et skoleideal med et værdigrundlag ville uundgåeligt påvirke folkeskolen i en mindre konkurrencestatsligende tilstand. Det ville uundgåeligt betyde, at barnet kom mere i fokus, vigtigheden af dets trivsel og behov for at blive en del af fællesskabet ville fylde mere. På den måde ville det også give en forskel i forhold til at udvikle elevernes personlige og sociale kompetencer, så det ikke udelukkende bliver i et fagperspektiv", siger Michael Majgren.

For Michael Majgren er folkeskolen en vigtig del af velfærdsdanmark. Derfor skal folkeskolen tilgodese alles muligheder for livskvalitet for læring, mener han.

"Derfor er vi nødt til at spørge os selv, om skolen er mere end en undervisningsinstitution. For vi er nødt til at værne om det hele menneske og fællesskabet - 'fællesskabet' som det samfund, de senere skal være en aktiv del af", siger Michael Majgren.