Skoleledernes formand (til venstre) ser muligheder i brugen af onlineundervisning i skolen, mens lærernes formand (til højre) især glæder sig over, at fjernundervisning altid beror på lærernes pædagogiske og faglige vurdering.
Foto: Thomas Arnbo/Kristian Brasen
Skoleledere og DLF ser både muligheder og udfordringer i aftale om onlineundervisning
Næste skoleår får skolerne som noget helt nyt lov til at undervise eleverne online op til en dag om ugen. Det ser lærere og skoleledere både muligheder og udfordringer ved.
Elever har i ugevis gennem de seneste to år siddet hjemme og modtaget undervisning via computerskærmen.
Nu skal erfaringerne fra coronatiden udnyttes, og derfor giver en ny politisk aftale lærerne mulighed for at undervise deres elever online i 20 procent af undervisningstiden - også selvom undervisningen ikke er udfordret af corona.
Det er forligskredsen omkring folkeskolen, der er blevet enige om aftalen. I aftalen peger politikerne på, at onlineundervisning for eksempel kan "anvendes i situationer, hvor nogle af eleverne, som kan og vil, kan være hjemme og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde eller lektier/fordybelse, mens andre elever er på skolen og modtager fysisk undervisning”.
Det står der i aftalen
Mulighed for onlineundervisning bygger "videre på den positive læring”, der har været under pandemien.
”Fjernundervisning skal være pædagogisk og faglig begrundet, og at der skal være tale om undervisning tilrettelagt af det undervisende personale. Det betyder, at fjernundervisning ud fra en pædagogisk og faglig vurdering skal være til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede behov”.
Onlineundervisning må ikke føre til ”et øget pasningsbehov, og at skolerne fortsat har tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervisning”.
Det understreges, at skoler ikke må lave onlineundervisning ”af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv., fx ved lærerfravær eller lokalemæssige begrænsninger”.
Læs aftalen
I aftalen står også, at onlineundervisning kan bruges ”som led i et projektforløb, temauger eller lignende”.
Skolelederne glæder sig over, at onlineundervisning nu skal tælle som undervisning
Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal glæder sig over, at politikerne på den måde trækker erfaringerne fra coronatiden ind i skolehverdagen. Han fortæller, at det er noget, man blandt skolens parter har snakket om.
”Der står der ikke noget i folkeskoleloven om, at undervisning skal foregå på skolens matrikel, så vi håbede, at vi bare kunne gøre det. Men dér trak ministeriet i land”, siger han med henvisning til, at onlineundervisning ikke talte med i den undervisning, som skolerne er forpligtet til at levere. Noget, der skabte store udfordringer på skolerne i januar, hvor smitten var på sit højeste.
Claus Hjortdal er glad for, at politikerne har fundet en løsning på den udfordring.
”Det er vi vældig tilfredse med. Man kan sige, om de lige skulle bestemme, at det var 20 procent. Det ville vi gerne have været mere i dialog med dem om inden”, siger han.
DLF: Onlineundervisning pålægger lærerne en større opgave
Formand for DLF Gordon Ørskov Madsen ville også ønske, at parterne omkring skolen var blevet inddraget, inden aftalen om onlineundervisning blev indgået.
”Der er elementer i aftalen, som er bekymrende, og som vi skal have drøftet med parterne i Sammen om Skolen”, lyder det fra lærernes formand.
Han mener, at det er meget, hvis eleverne kan undervises hjemmefra én dag om ugen.
”20 procent af tiden er meget, når vi ved fra coronakrisen, hvad klassefællesskabet betyder for elevernes trivsel. Samtidig pålægger vi lærerne en større opgave, når de både skal undervise digitalt og fysisk. Og endelig er det problematisk, at skolerne skal føre tilsyn med elever, som ikke er til stede. Det er nogle af de elementer, vi skal drøfte”.
Han er til gengæld tilfreds med, at det i aftalen er understreget, at det er lærerne, der skal vurdere, hvordan og hvornår onlineundervisningen kan bruges.
”Den fysiske undervisning i klassefællesskabet er det bærende element i skoledagen. Derfor er jeg glad for, at det fortsat er udgangspunktet, og at aftalen tydeliggør, at beslutningen om fjernundervisning altid beror på lærerens pædagogiske og faglige vurdering”.
Nogle vil bruge muligheden - andre vil ikke
Claus Hjortdal mener, at nogle skoler vil bruge de nye muligheder, mens andre ikke vil.
”Det vil være forskelligt, hvordan man gør det. Jeg kan forestille mig enkelte elever og grupper af elever, der sidder hjemme og arbejder. Det giver gode muligheder for at differentiere undervisningen. Jeg forestiller mig, at det vil blive brugt fra 7. klasse”, siger han.
