Skolerne skal også til næste skoleår kunne konvertere al understøttende undervisning, og så får skolerne samtidig mulighed for, at 20 procent af undervisningen næste år kan laves som onlineundervisning.

Det er partierne i folkeskoleforligskredsen i dag blevet enige om.

Med aftalen får skolerne desuden mulighed for fortsat at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning.

”Nu giver vi skolerne og kommunerne endnu et år, hvor de får frihed til selv at beslutte, hvordan de vil tilrettelægge undervisningen, så det fagligt set giver mest mening for eleverne. Både lærere og skoleledere er kommet med positive tilbagemeldinger på frihedsgraderne, og jeg synes derfor, at det er oplagt at undersøge, hvad der sker, hvis vi detailstyrer mindre fra Christiansborg”, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse.

"Derfor er jeg også rigtig glad for, at folkeskoleforligskredsen er enig i at videreføre frihedsgraderne endnu et år, og at vi giver skolerne mulighed for at bruge fjernundervisning i de situationer, hvor det kan gøre en positiv forskel", lyder det videre fra ministeren.

Ny mulighed kommer af positive coronaerfaringer

Af aftalen fremgår det, at den nye mulighed til skolerne for at lave onlineundervisning bygger "videre på den positive læring”, der har været fra skolernes undervisning under pandemien.

”Aftalepartierne er enige om, at fjernundervisning skal være pædagogisk og faglig begrundet, og at der skal være tale om undervisning tilrettelagt af det undervisende personale. Det betyder, at fjernundervisning ud fra en pædagogisk og faglig vurdering skal være til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede behov”, lyder det i aftalen.

Det understreges i aftalen, at onlineundervisning ikke må føre til ”et øget pasningsbehov, og at skolerne fortsat har tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervisning”.

Partierne peger i aftalen på, at onlineundervisningen fx vil kunne "anvendes i situationer, hvor nogle af eleverne, som kan og vil, kan være hjemme og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde eller lektier/fordybelse, mens andre elever er på skolen og modtager fysisk undervisning”.

Skal skabe mere variation

Det fremgår desuden, at partierne mener, at onlineundervisningen både vil kunne bruges til at variere undervisningen, ”eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det vurderes hensigtsmæssigt”.

I starten af februar blev et politisk flertal enige om at give skolerne lov til at lave onlineundervisning, fordi mange skoler oplevede massivt sygefravær blandt både elever og lærere, da smitten var på sit højeste.

I dagens politiske aftale understreges det imidlertid, at det er partiernes hensigt, at skolerne ikke må lave onlineundervisning ”af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv., fx ved lærerfravær eller lokalemæssige begrænsninger”.

Glæde blandt aftalepartierne

Ifølge SF's undervisningsordfører Charlotte Broman Mølbæk giver den nye mulighed for onlineundervisning skolerne bedre mulighed for at inkludere alle.

"Fjernundervisning kan også være en måde at få flere inkluderet på, når der er forhindringer med at komme i skolen. Mere frihed til skolerne og mulighed for at alternative løsninger har vi i SF arbejdet for i længere tid og er derfor meget tilfreds med aftalen”, siger hun.

Venstre undervisningsordfører Ellen Trane Nørby glæder sig også over aftalen, men understreger samtidig, at det hun gerne havde set, at dagens aftale var indgået "for længe siden, så skolerne allerede kunne have startet planlægningen af næste skoleår".

Radikales ordfører Lotte Rod glæder sig over, at skolerne også næste år får mulighed for kortere skoledage.

"Mit mål er at gøre den frihed permanent og samtidig komme af med målstyringen, så der bliver plads til fantasi og virkelyst”, siger hun.

Mai Mercado fra de Konservative glæder sig særligt over, at skolerne også næste år må fjerne den understøttende undervisning.

“Konservative foreslog allerede før corona at fjerne den understøttende undervisning og lade skolerne selv bestemme, om de vil afkorte skoledagen eller bruge to-lærerordninger eller lave intensive kurser, og derfor er det glædeligt, at vi nu kan fortsætte med at konvertere den understøttende undervisning”, siger hun.