”"Vi må ikke gøre skolen til en kampplads igen. Det er ingen tjent med. Slet ikke skoleeleverne og lærerne ude på skolerne ", siger DLF-formand Gordon Ørskov Madsen”.

Lærerformand: SF vil sætte tempo på forandringen i skolen

Partnerskabet Sammen om skolen er et stort skridt i retning af at udvikle skolen. Men lærerne kan ikke mærke forandringerne endnu, siger DLF-formand Gordon Ørskov Madsen. Han ser SF’s opsigelse af folkeskoleforliget som et forsøg på at sætte tempo på forandringerne.

”Umiddelbart er jeg positiv”.

Formand for DLF Gordon Ørskov Madsen er ved at gøre sig klar til et interview med TV2, som her klokken 8:50 er ved at sætte udstyr op uden for hans hjem i Aarhus.

I går aftes meldte SF’s undervisningsordfører Jakob Mark via Politiken og Facebook ud, at SF opsiger folkeskoleforliget. SF var selv en del af regeringen i 2013 og var dermed en af bagmændene til folkeskolereformen, der blev vedtaget i 2013. Samme år som KL lockoutede lærerne og regeringen greb ind i konflikten og ved lov ændrede lærernes arbejdstidsregler, så de passede til folkeskolereformen.

Blandt andet derfor giver SF's opsigelse genlyd i medierne, og selv om det er tidlig morgen, har Gordon Ørskov Madsen allerede været i kontakt med flere journalister. Hver gang telefonen ringer fortæller han, at han er godt forstår SF's opsigelse af folkeskoleforliget.

”Folkeskolereformen fra 2014 er forfejlet, og jeg kan godt forstå SF’s utålmodighed i forhold til at skabe forandringer i skolen”, siger lærerformanden.

Vigtigt at have et bredt forlig bag folkeskolen

Men selv om han som udgangspunkt tror, at SF’s opsigelse af forliget vil sætte tempo på de nødvendige forandringer, så er han dog også en anelse bekymret.

”Vi er godt i gang med at få etableret et stærkt fællesskab i partnerskabet om folkeskolen, som er etableret mellem forligspartierne på Christiansborg og skolens parter. Det har vi brug for at udvikle, for vi kan kun udvikle folkeskolen i tæt samarbejde. Uden samarbejde afvikler vi folkeskolen”, siger han.

Men hvordan kan en opsigelse af et bredt, centralt forlig skabe mere og bedre samarbejde?

”Udmeldingen betyder, at efter et valg har SF frigjort sig fra det forlig, der ligger. Så må de politiske partier afgøre med hinanden, om der er opbakning til, at det eksisterende forlig skal fortsætte, eller om man skal sætte sig ned og forhandle”.

Men kan SF’s udmelding ikke netop stikke en kæp i hjulet på det samarbejde, som er i gang?

”Jeg tror, at alle vil bestræbe sig på at holde fast i, at et folkeskoleforlig skal have opbakning i stort set hele folketingssalen. Ellers har vi ikke en fælles folkeskole. Hvis de ikke bliver enige, bliver folkeskolen en kastebold mellem dem, der har flertal aktuelt, og så kan det skifte ganske ofte. Det har vi ikke brug for. Vi har brug for en bred opbakning. Vi har også en bred opbakning fra folkeskolens parter, og det er vi godt i gang med”.

Gør ikke folkeskolen til en kampplads

Han er meget opmærksom på, at mange lærere i høj grad deler SF’s bekymring om, at det politiske arbejde ikke går hurtigt nok.

”Jeg kan godt høre en række medlemmer, der siger, at forandringerne ikke er kommet ud til os endnu. Men det er ude hos os på skolerne, at vi skal kunne mærke forandringerne. Dér kan jeg mærke en utålmodighed. Jeg vil også gerne have, at tingene skal gå hurtigere. Det er det, der er en intention om fra SFs side”.

Venstres undervisningsordfører Ellen Trane støtter SF i udmeldingen om, at Socialdemokratiet blokerer for forandringer. Men det er Gordon Ørskov Madsen ikke umiddelbart enig i.

”Jeg hører det sådan, at Socialdemokratiet er inde i en omstillingsproces, som går fra at være fadder til den reform, vi har nu, og så finde frem til, at det skal gøres på en anden måde. Det synes jeg, at ministeren og regeringen er godt i gang med”.

Han understreger, at han hører, at alle partier har et ønske om at give mere råderum til folkeskolen, og at udviklingen skal ske i samarbejde med hinanden og med parterne om skolen.

”Det tror jeg også kan ske, selvom SF kommer med den her udmelding. Det kan sætte mere fart på den udvikling, der er sat i gang”, siger han og opfordrer alle til at samarbejde trods SF’s udmelding.

”Vi må ikke gøre skolen til en kampplads igen. Det er ingen tjent med. Slet ikke skoleeleverne og lærerne ude på skolerne – og heller ikke folkeskolen som samfundsinstitution”.