Der er ikke kommet mange gyldne løfter om skolen fra partierne under valgkampen. Og det er formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen godt tilfreds med.

"Når politikere og partier historisk set har sat sig for at revolutionere skolen, har det ikke været til gavn for hverken lærerne eller skolen. Derfor har det heller ikke været en selvstændig strategi for os at få dem til at love en hel masse. Men der er kommet flere gode betragtninger under valgkampen – eksempelvis om vigtigheden af børns og unges trivsel og fra nogle sider en styrkelse af den offentlige sektor", sagde lærerformanden, da han tirsdag formiddag bød delegerede fra hele landet velkommen med sin velkomsttale på Tivoli Congress Center tirsdag morgen.

Fra i eftermiddag til og med i morgen afholder lærerne kongres.

"Jeg er bekymret for vores medlemmer. For mange er for hårdt hængt op, har for travlt, står i en alt for svær og kompliceret arbejdssituation. Derfor må det være et selvstændigt mål for os at skabe overskud, håb og optimisme på skolerne", lød det videre fra Gordon Ørskov Madsen i sin velkomsttale.

"Men overskud, håb og optimisme. Hvordan rimer det med den krise, som lige nu skyller ind over ikke bare Danmark men hele verden? I kølvandet på Corona-krisen og krigen i Europa oplever vi en økonomisk krise, som vi skal langt tilbage i tiden for at finde paralleller til. Det rammer også vores medlemmer. Og her taler jeg ikke bare om, at temperaturen i klasselokalerne skal ned på 19 grader".

"Med en inflation på omkring 10 procent kan vi se vores realløn blive udhulet. Og ikke nok med det. De højere priser alene som følge af inflationen vil ifølge KL betyde, at kommunerne står med en ekstraregning, der løber op i 1,4 milliarder kroner i år. KL’s formand, Martin Damm, har talt om 'massive fyringsrunder', hvis ikke regeringen yder ekstra økonomisk hjælp til landets kommuner, der har markante ekstraudgifter", fremhævede Gordon Ørskov Madsen.

Skrot budgetloven

I op mod halvdelen af kommunerne spares der på skoleområdet i budgettet for 2023, viste en rundspørge i oktober blandt de lokale lærerkredse.

"Det afspejler et problem for hele den offentlige sektor. Derfor må vi forlange, at det nye Folketing og den ny regering tager et ansvar for at sikre den offentlige økonomi", sagde lærerformanden og tilføjede: "Her har vi i øvrigt kunnet se en klar forskel på partiernes prioriteringer under den forløbne valgkamp".

"Det handler om midler på den kommende finanslov. Det handler om fornuftige rammer for kommunernes økonomi i den årlige kommuneaftale. Og så handler det ikke mindst om at få skrottet den mere end ti år gamle budgetlov, der lægger en spændetrøje ned over kommunernes muligheder for at bruge de ressourcer, de rent faktisk har. Den lov giver absolut ingen mening i en tid med en inflationsrate på ti procent. Budgetloven skal væk – hellere i går end i morgen", lød det til bifald fra kongressalen i København.

"Og så kræver det en helt anden økonomisk tankegang i det her samfund. Vi bliver nødt til at tænke undervisning, uddannelse, skole, børn og unges trivsel som investeringer i fremtiden. Ikke som offentlige udgifter!"

"Udspillet fra Socialdemokratiet om de 3 milliarder til bedre løn og arbejdsvilkår blandt offentligt ansatte skal selvfølgelig respektere den danske model, og lønstrukturkommissionen skal arbejde færdigt, og det har vi også påpeget. Men markeringen - at der er brug for et løft – er rigtig. Logikken om at der altid er lighedstegn mellem rekrutteringsproblemer og lav løn er bare ikke helt lige i skabet. Der er rigtig mange andre faktorer, der spiller ind", fremhævede formanden.

Før du stemmer: Politikerne er vilde med ’Sammen om skolen’

Danmarks Lærerforening har siden Ny Start-initiativet fra overenskomstaftalen i 2018 valgt en samarbejdende tilgang som strategi:

"Alle har erkendt – politikere og parter hele vejen rundt – at ingen kan udrette noget alene", sagde Gordon Ørskov og takkede de mange led i foreningen for deres indsats.

Han påpegede, at Sammen om skolen-samarbejdet har givet resultater i form af, at den nye læreruddannelse eller det kommende test- og evalueringssystem havde set helt anderledes ud uden lærernes aftryk. Men:

"Det er vigtigt, at vi hele tiden stiller os selv spørgsmålet: Kommer vi langt nok i retning af det, vi gerne vil. De beslutninger, politikerne træffer er sjældent perfekte og ideelle – så er det godt nok? Det vurderer vi løbende i Hovedstyrelsen, og vi må hjælpes ad med hele tiden at vurdere det".

"Vi skal ikke være med for enhver pris, men med tydelig indflydelse og aftryk på beslutningerne – ja, så er Sammen om skolen et godt sted at være. Og jeg kan godt love herfra: Hvis ikke samarbejdet er forpligtende, og hvis ikke resultaterne er til stede, så kan de ikke se min Fjällräv for bare skosåler!"

Følg kongressen live fra kl. 14:15: