Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Den 4. november blev der indgået forlig i den meget omtalte sag fra Blågård Skole, hvor en tillidsrepræsentant blev fritaget fra tjeneste i september. Der blev indgået et forlig mellem parterne, som betyder, at Københavns Kommune betaler en bod på 65.000 kr. for misbrug af ledelsesretten og for at modvirke forpligtelsen til at fremme et godt samarbejde.

Sagen har naturligt nok vakt stor opsigt, fordi de tillidsvalgte på arbejdspladserne nyder en særlig beskyttelse i henhold til Hovedaftalen, der kan betragtes som intet mindre end ”Arbejdsmarkedets grundlov”.

Vi kan faktisk gå helt tilbage til 1899, hvor vi - arbejdsgivere og arbejdstagere - aftalte med hinanden, hvordan vi samarbejder. Det var en principiel kamp om retten til at lede og fordele arbejdet – samt retten til at organisere sig i fagforeninger. Så når denne sag ikke alene handler om den pågældende tillidsrepræsentant, så er det fordi, det helt grundlæggende handler om retten til at organisere sig og have en tillidsrepræsentant.

Det er helt grundlæggende for den danske model, at en tillidsvalgt skal kunne repræsentere sine kolleger i forhold til ledelsen, uden at skulle frygte for, at det kan have konsekvenser for ansættelsesforholdet. Der er simpelthen tale om en grundpille i den måde, vores arbejdsmarked er organiseret på, og derfor var sagen fra Blågård Skole principiel. Ikke bare for Københavns Lærerforening, men også for Danmarks Lærerforening, der meget hurtigt involverede sig aktivt i sagen.

I sidste ende var det en sag, som potentielt måtte få hele fagbevægelsen på banen. Man fritager simpelthen ikke som arbejdsgiver en tillidsvalgt fra tjeneste fra den ene dag til den anden.

Forvaltningen i Københavns Kommune skal leve op til sine forpligtelser og sikre, at aftaler og overenskomster overholdes. Forvaltningen skal på upartisk vis sikre ordentlighed og åbenhed, hvor der er respekt og forståelse for hinandens roller og opgaver. Det er vigtigt, at der skabes tillid mellem parterne, fordi det handler om, hvordan vi sammen skaber de bedste arbejdspladser og et stærkt arbejdsmarked.

Vi har i Københavns Lærerforening oplevet stærk og solid opbakning fra Danmarks Lærerforening og fra lokale kredse i hele landet. Det har været opløftende at mærke sammenholdet, fællesskabet og styrken, når det gælder. Vi har ligeledes oplevet samme opmærksomhed og støtte fra andre faglige organisationer i København. For mig er det kernen i fagbevægelsen, at vi står sammen – skulder ved skulder – når vores principielle rettigheder og grundlæggende aftaler sættes under pres og som i dette tilfælde brydes.

På vores ordinære generalforsamling i Københavns Lærerforening den 4. oktober vedtog vi en fælles udtalelse rettet til politikerne i kommunens Børne- og Ungdomsudvalg, hvori det bl.a. hedder: ”Med denne udtalelse fra generalforsamlingen 2024 i Københavns Lærerforening vil vi derfor forvente – og kraftigt opfordre til - at de tillidsvalgte betrygges i, at de kan udføre den opgave, de er valgt til nemlig at sikre gode og sunde arbejdspladser ved også at være kritiske over for arbejdsmiljøet og de ansattes vilkår uden at skulle frygte konsekvenser for deres arbejdsforhold..”

Med forliget fra den 4. november erkender Københavns Kommune, at fritagelsen fra tjeneste var en fejl. Til bladet Folkeskolen skriver kommunen: ”Vi vurderede sammen med kommunens personalejurister, at det var det rigtige at gøre. Vi må nu konstatere, at det var det ikke. Det lærer vi af, og det tilpasser vi os efter". Det kan vi selvfølgelig kun være tilfredse med i Københavns Lærerforening.

Det er afgørende, at det politiske niveau og øverste myndighed i kommunen – dvs. medlemmerne af kommunens Økonomiudvalg og Børne- og Ungdomsudvalg – nu påtager sig deres ansvar for sikre et åbent og tillidsfuldt samarbejde fremover, hvor forvaltningen respekterer de grundlæggende spilleregler på arbejdsmarkedet.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk