Der er to forslag til færre penge til foreningsledelsen på kongressens bord i dag. Heidi Yoma Rasmussen, Høje-Taastrup, står bag det ene, mens hovedstyrelsen selv ved formand for organisationsudvalget Thomas Andreasen fremsætter det andet.
Foto: Jesper Knudsen
Den politiske top i DLF foreslår lavere honorarer til sig selv
I dag skal Lærerforeningen diskutere et forslag om et loft over honorarer til den politiske ledelse, som forventes at indbringe knap én million kroner til foreningen. Et alternativt forslag vil udjævne forskellene mere.
Den politiske ledelse i Danmarks Lærerforening vil i fremtiden modtage færre
penge i løn og honorarer. Men hvordan og hvor meget - det skal foreningens
kongres beslutte i dag.
De valgte medlemmer af foreningens hovedstyrelse, herunder
formanden og næstformanden, får løn for det politiske arbejde. Samtidig kan de
valgte efter vedtægterne modtage honorarer for tillidsposter andre steder, for
eksempel bestyrelsesposter. I alt modtager hovedstyrelsens medlemmer knap 1,5
mio. kroner i eksterne honorarer om året.
Det ønsker hovedstyrelsen selv at lave om på. Derfor står den
politiske ledelse bag et forslag om at sætte et loft over sine eksterne
honorarer.
Flere og større honorarer
“Der er kommet flere honorarer de senere år, og de er også
blevet større. Derfor ønsker vi, at kongressen beslutter et loft", forklarer
Thomas Andreasen, formand for Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget og medlem
af hovedstyrelsen og forretningsudvalget.
Thomas Andreasen peger på, at formand Gordon Ørskov Madsen
startede samtalen om eksterne honorarer i sin første valgperiode. Det skete,
da Lærernes Pension indførte et nyt honorar til medlemmer af bestyrelsen.
Gordon Ørskov Madsen forklarede dengang, at han ønsker, at honoraret går til
foreningens arbejde i stedet for til ham.
I foråret 2023 blev Gordon Ørskov Madsen bestyrelsesformand
i Lån&Spar Bank, hvilket også oppebærer et honorar. Her forklarede han også
til Folkeskolen, at han ønsker at sende pengene videre til foreningen.
I hovedstyrelsens forslag fastlægges et loft på 200.000 kroner
per år for eksterne honorarer til formanden. For de andre tillidsvalgte er
loftet lavere. Næstformanden kan modtage op til 157.000 kroner i honorarer,
mens de tre andre fuldtids-frikøbte medlemmer af forretningsudvalget kan
modtage op til 56.600 kroner. Øvrige medlemmer af hovedstyrelsen kan modtage op
til 16.000 kroner per år.
”Det er især formanden, som går ned i løn med vores forslag.
Men samlet vil alle i hovedstyrelsen enten blive på samme niveau eller gå ned i
løn,” siger Thomas Andreasen.
Penge vil tilfalde foreningen
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil alle honorarer over
loftet tilfalde Danmarks Lærerforening. Hovedstyrelsens forslag forventes at
indbringe omkring 900.000 kroner til foreningen hvert år.
Forud for debatten på kongressen torsdag er der også stillet et alternativt
forslag af den lokale lærerforening i Høje-Taastrup, Kreds 16. Lærerkredsen foreslår en model, som løfter lønnen til den
politiske top. Til gengæld skal alle eksterne honorarer sendes videre til
foreningens hovedkasse.
”Formålet er at give et let og gennemskueligt
afregningsprincip, som alle kan forstå. Samtidig vil vores forslag betyde, at
vi ligestiller hovedstyrelsens medlemmer mere,” forklarer kredsformand Heidi Yoma Rasmussen.
Formandens løn hæves med knap 300.000 kroner om året,
næstformanden får 94.000 kroner mere, imens forretningsudvalgets lønninger løftes med
omkring 30.000 kroner. Øvrige hovedstyrelsesmedlemmer får 13.000-15.000 kroner mere
per år.
For Heidi Yoma Rasmussen er det vigtigt at sikre større
lighed mellem hovedstyrelsens medlemmer.
”Der er i samfundet gået inflation i bestyrelseshonorarer,
som nogle steder er blevet meget store. Dermed følger en utilsigtet skæv
aflønning af hovedstyrelsen, som ikke bygger på en kongresbeslutning om, at
noget er vigtigere og skal honoreres meget højere end andet", siger Heidi Yoma
Rasmussen.
Honoraret må ikke være afgørende
Med det alternative forslag forventes DLF at få 650.000
kroner mere i hovedkassen end i dag.
Kan du være bekymret for, om de tungeste og mest
ansvarspådragende eksterne poster bliver mindre attraktive, når der ikke er
nogen forskel på honorarerne?
”Jeg har stor tillid til, at hovedstyrelsen besætter
posterne med dem, der er bedst kvalificerede. Det må ikke være honoraret, der
er afgørende", siger Heidi Yoma Rasmussen.
Thomas Andreasen fra hovedstyrelsen har ingen kommentarer
til ændringsforslaget fra Kreds 16.
”Vi har i hovedstyrelsen noteret os forslaget, og vi forstår
godt motivationen. Men vi ønskede fra hovedstyrelsen ikke selv at komme med et
forslag, som øger honorarerne for alle. Nu har vi aftalt at vente og se, hvor
debatten ender,” siger Thomas Andreasen.
De nye
regler gælder for eksterne honorarer til formandskabet og hovedstyrelsen.
Reglerne omfatter ikke honorarer for poster, der er adskilt fra arbejdet i
hovedstyrelsen. Det kan for eksempel være, hvis man som kredsformand er udpeget
til en lokal repræsentation og også sidder i hovedstyrelsen.