Debat
Så mange børn som muligt skal have mulighed for at indgå i og være en del af folkeskolens dannende fællesskab, mener kandidat Kresten Dahlmand Andersen.
Foto: Privat
Kandidat til hovedstyrelsen i Lærerforening: Inklusion skal lykkes
Det kræver mere specialviden og flere hænder, hvis vi skal give alle elever et trygt undervisningsmiljø, skriver hovedstyrelseskandidat Kresten Dahlmand Andersen, som her giver sin bud på, hvordan inklusionen kan lykkes.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Når folkeskolelærere taler om inklusion, kan det af og til
lyde, som om lærerne ikke ønsker at inkludere, men virkeligheden er
nok nærmere, at lærerne ikke oplever, at det er muligt at lykkes med opgaven.
Det er en falliterklæring. Alle børn skal tilbydes en god
skolegang, og selvfølgelig skal så mange børn som muligt have mulighed for at
indgå i og være en del af folkeskolens dannende fællesskab.
Men vi - lærerne i den danske folkeskole og Danmarks
Lærerforening - oplever et krydspres mellem den politiske styringsmekanisme og
de fagprofessionelle tilgange.
Den politiske tilgang
Der hersker en underliggende logik, som især giver mening,
hvis man befinder sig behageligt langt væk fra klasseværelsernes meget
virkelige udfordringer:
”Når en elev tilknyttes en plads på en almindelig folkeskole, som er
billigere end en plads på en specialskole, bør man kunne realisere
besvarelse svarende til prisforskellen.”
Det har betydet at inklusionen er blevet knyttet til besparelser i
skolevæsenet.
Den fagprofessionelle tilgang
Befinder man sig derimod dér, hvor inklusionen
foregår; nemlig på en typisk dansk, underfinansieret folkeskole er det
tydeligt, at: ”Når et barn på en specialskole har brug for rammer og
undervisning, der er så meget dyrere end folkeskolen, vil det være nødvendigt
at forøge midlerne til folkeskolen tilsvarende, når vi beholder børnene der.”
Ude på skolerne ved vi nemlig godt, at det kræver langt mere
specialviden og langt flere hænder, hvis vi skal give alle elever et trygt
undervisningsmiljø, vi kan være bekendt.
Jeg tror på, at det kan lykkes, hvis:
A) Folkeskolen
prioriteres politisk med en realistisk økonomi, og hvis
B) Indsatsen rammesættes af
fagprofessionelle.
Det kan og skal Danmarks
Lærerforening arbejde for – og det vil jeg arbejde for i hovedstyrelsen i
Danmarks Lærerforening.
Inklusion, som begreb i folkeskolen, betegner handlinger,
som forøger spændvidden af folkeskolens tilbud, så det kan inkludere flere
elever i fagspecifikke, sociale og/eller personlige udfordringer. Derfor er det
nødvendigt, at der tilføres specialviden til normalområdet, som kan rammesætte
netop dette. Inklusionen skal varetages i et samarbejde mellem faglærere og
speciallærere, ellers er det jo ret beset ikke inklusion.
DLF skal derfor arbejde for, at dér hvor elever med særlige
behov undervises, netop dér skal den specialiserede viden også findes.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk