Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Kære Niels Christian Sauer,

Tak for tre glimrende, om end omfattende spørgsmål fra din blog. 

Det er svært at gøre det kort, og mange af dem kan ikke besvares ensidigt, men fortjener en mundtlig samtale, hvor det er lettere at komme med nuancer og forbehold. Ikke desto mindre er jeg trådt ud i farvandet og håber, det giver mening. 

2) Du spørger: Hvilke tre kampe, som DLF bør tage, står øverst på din prioriterede liste?

For det første er jeg altid - og som det første - optaget af de arbejdsvilkår, lærerne har.

Her kan indfaldsvinklen være arbejdstid eller arbejdsmiljø. Det kan være en centralt forhandlet arbejdstidsaftale, der sikrer den nødvendige arbejdstid til de givne opgaver. Vi er i hvert fald ikke i mål med A20.

På rigtig mange arbejdspladser skranter det psykiske eller fysiske arbejdsmiljø. Det er ikke ordentligt afdækket, og vi mangler en målrettet indsats, måske pga. manglende værktøjer, mod eller viden. Det må kunne gøres bedre. 

Jeg stiller jævnligt mig selv spørgsmålet: Hvad er det, vi vil med folkeskolen? Folkeskolen skal være dér, hvor alle sociale lag mødes. En enhedsskole, hvor vi stræber efter at give samme forudsætninger, selvom eleverne kommer med forskellige baggrunde. Det er også i folkeskolen, at vi lærer, at selvom vi ikke nødvendigvis alle er lige eller ens, er vi alle mennesker, og vi kan kommunikere, danne relationer og være noget for hinanden trods de sociale skel. Når vi møder ulighed i skolen, bliver det ukendte trygt, det skaber en tryghed ved ”de andre”, der gør vores omverden og forståelsen heraf tolerant.

Den største udfordring ved dette er, når folkeskolen bliver fravalgt af ressourcestærke familier.

En fjerde ting er måden, vi evner at tale og turde tage diskussioner på i vores forening. Jeg kunne godt tænke mig, at vi sikrede rum, hvor vi kan tage ærlige og nysgerrige diskussioner. 

2) Du spørger: Hvad mener du, der bør gøres omkring følgende emner, som ifølge undersøgelser er dem, der fylder mest for medlemmerne? Inklusion, mangel på tid til forberedelse, loft over undervisningstimetallet, kortere skoledage (hvor meget kortere?), klassekvotienter, lønforhold.

Der er ingen ensidige svar på dine oplistede emner. Det undrer mig, hvis du tænker det. Jeg er i tvivl om, hvilke undersøgelser du refererer til. Måske er det den seneste medlemsundersøgelse fra DLF, hvor især manglende forberedelsestid er tydelig. Eller er det intentionen om medlemsinddragelse ved opstilling af OK-krav? 

I forhold til forberedelsestid, så er der to veje: Vi skal have et centralt aftalt hegn om forberedelsestiden. Det er dog ikke en garanti, for hvordan defineres forberedelsestid? Det kræver en arbejdsgiverrespekt for forberedelsestiden. Den anden vej er reduktion af opgaver, der ikke ligger i eller op ad kerneopgaven. Se gerne mere herom i mit Synspunkt på KLFnet. 

Mit ønskescenarium i forhold til lektionstal er 22 lektioner. Det kunne jeg også tænke mig var i en central arbejdstidsaftale. Behøver jeg at forklare hvorfor? 

Hvad mener du med lønforhold? Sådan som vi lever nu, skal reallønnen selvfølgelig sikres. 

Jeg kan ikke svare på, hvad grænsen skal være i forhold til kortere skoledage. Men de skal være kortere end i dag. Måske fem lektioner per uge? Eleverne er trætte og mangler evne og motivation til de lange dage, og lærernes undervisning er også forringet af de lange og sene dage, kombineret med manglende forberedelsestid. Det næste spørgsmål bliver så, hvilke timer der skal fjernes - altså ud over de latterlige understøttende undervisningstimer. Det har jeg ikke svar på, men jeg er nysgerrig efter at diskutere det og blive klogere. 

Det sidste: Inklusion. Ja, ét svar er tolærerordning - som i DLF's definition med to uddannede lærere. Der er også en tænkning, der skal være anderledes. Lige nu oplever jeg et markant fokus på individet på bekostning af fællesskabet. Jeg savner, at lærerne og klassens kollektiv ikke lider overlast under hensynet til individet. Se i øvrigt mit synspunkt om Fællesskab på KLFnet. Et forkromet svar og en løsning har jeg ikke, men jeg vil gerne diskutere det. 

3) Du spørger: Skal lærerne selv betale for efteruddannelse?

Nej, jeg mener ikke, at lærerne selv skal betale for vores efteruddannelse. Det skal arbejdsgiver. Ganske som jeg også sagde fra talerstolen ved den netop afholdte kongres, hvor jeg bakkede op om ændringsforslaget fra Egedal Lærerkreds - at DLF ikke skulle vedtage et utilstrækkeligt defineret OK-krav om kompetenceudvikling. Realiteten er dog, at stort set alle lærere, der i dag får kompetenceudvikling, betaler en andel selv, i det mindste med interessetid. 

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk