Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Kære Niels Christian,

Først og fremmest, så vil jeg, som jeg også før har tilladt mig i vores skriftlige debatter, henlede din opmærksomhed på, at der også foregår debatter uden for folkeskolen.dk, og jeg henviser gerne til min Facebook, LinkedIn og Twitter. Men jeg anerkender - også - at der er en debat herinde, om end den er begrænset til de få efterhånden, bl.a. pga. tonen i debatten, motivgranskningen og den nidkærhed, der sommetider præger debatten. 

Det ved jeg, da jeg hører dette fra flere, bl.a. medlemmer, der synes, at debatforummet er blevet lige lovligt unuanceret. Det har jeg grundlæggende et ønske om at ændre, da jeg mener, at vi skal have et debatforum, der klæder os som forening, og som tiltrækker både politikere, samarbejdspartnere m.fl. Jeg hæfter mig f.eks. positivt ved, at Lene Tanggaard er vendt tilbage hertil efter også at have været væk. Så med disse ord svarer jeg gerne på dine spørgsmål, men jeg glæder mig også over, at Torben Storm tillader sig at hejse en opmærksomhed i denne sammenhæng.

1) Du spørger: Hvilke tre kampe, som DLF bør tage, står øverst på din prioriterede liste?

Det er de kampe, som fylder hos os i foreningen – blandt de medlemmer, som jeg prioriterer at møde til skolebesøg, faglig klub, debatter/arrangementer i kredse m.m., men når du beder mig lave en form for prioritering, så kommer vi ikke uden om:

Investeringer i folkeskolen:

Vi skal have vendt situationen omkring folkeskolens økonomi. Det går ikke, at der ikke tilføres midler. Vi - som forening, og samfund - skal have en folkeskole, der lever op til dens formål. Her drømmer jeg helt grundlæggende om, at vi, igen, rundt om skolens parter, taler om god undervisning og fagenes samt folkeskolens formål. Vi skal sikre os, at man forstår, at investeringer i folkeskolen er en samfundsmæssigt vigtig investering og dermed også et samfundsansvar; en god folkeskole betyder en folkeskole, der er en samfundsbærende og vigtig institution. Her spiller det kommende læreplansarbejde en del, og det har jeg skrevet om her. 

Arbejdsmiljø og inklusion:

Folkeskolen skal kunne leve op til dens formål, men vi skal have ændret rammerne omkring den, så færre af vores medlemmer oplever det arbejdspres, de høje følelsesmæssige krav og de modstridende krav, der præger et lærerjob for tiden. Folkeskolen er kendetegnet ved at være en stresset arbejdsplads, og det, ved vi, øger konfliktniveau og arbejdsulykker. Derfor skal vi have vendt den udvikling. Det har jeg skrevet om her og også her, hvor jeg kommer med nogle af mine tanker om, hvad der skal til. 

Hertil kan nævnes, at det ansvar for eleverne i mange tilfælde falder på den enkelte lærer, og det er ikke rimeligt. Jeg oplever, gang på gang, når jeg er ude på skolerne, at der er en virkelyst og oprigtighed til stede hos medlemmerne for at gøre en positiv forskel for eleverne, men det skal være et fælles ansvar, og derfor skal Christiansborg vågne op og tage ansvaret på sig. Det talte jeg bl.a. med beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez fra Enhedslisten om på Folkemødet, hvor jeg netop havde inviteret hende til frokost for at tale om medlemmernes arbejdsmiljø. 

Hertil vil jeg nævne, at vi skal have bredt viden ud om gode arbejdsmiljøtiltag og værktøjer - og blive meget bedre hertil. Risikovurderinger er ikke et onde, og hvis de er, så er de et nødvendigt onde, som har til formål at undgå situationer, der er præget af for store risici - både fysisk og psykisk. Her har jeg f.eks. været ude i et par kredse og sætte et par af de værktøjer, som foreningen har udviklet, i spil: 'Kompleksitet i opgaveoversigter' og 'Prioriteringstrekanten', som er værktøjer, der kan sættes direkte i spil og gøre en markant forskel med det samme.

Desuden bør vi i min optik blive skarpere på vores relationer til beskæftigelsesordførerne, så vi kan søge indflydelse - mere proaktivt - på arbejdsmiljøaftaler m.m.

DLF som en attraktiv fagforening for nuværende og kommende generationer:

En ikke uvæsentlig kamp, som danner fundamentet for vores indflydelse og muligheder for at sætte aftryk på de politiske dagsordener, er, at vi fortsat er en attraktiv fagforening, som nuværende og kommende generationer af medlemmer oplever en høj værdi af medlemskab hos, og derfor er det vigtigt for os at udvikle os - som forening - i den rigtige retning, så vi kan bibeholde vores professionsfagligt fællesskab og organiseringsgrad.

Derfor ligger der en væsentlig prioritering heri også, hvor vi f.eks. skal opsøge og dele relevant viden om medlemmerne, der kan anvendes til at sikre, at foreningen er attraktiv for medlemmer og potentielle medlemmer og engagere og involvere medlemmerne i foreningens arbejde for at sikre gode arbejdsliv samt udviklingen af foreningen. Foruden dette tror jeg, at vi skal formå at udvikle os i retninger, som er relevante for kommende generationer, mens vi forsøger at bibeholde det, der gør DLF særligt, og her har vi en gave, som jeg ser det, ved, at vi har professionsstrategien, så vi både er klassisk fagforening, men også forholder os til udviklingen af medlemmernes arbejdsområder. Her spiller teknologiforståelse, grøn omstilling/bæredygtighed, fleksibilitet i arbejdslivets faser m.m. ind, og der skal vi være på forkant med udviklingen og turde kigge indad også. For mig betyder det også noget, at vi som forening er gennemsigtig og genkendelig, og det skal præge vores virke også.

2) Du spørger: Hvad mener du, der bør gøres omkring følgende emner, som ifølge undersøgelser er dem, der fylder mest for medlemmerne? Inklusion, mangel på tid til forberedelse, loft over undervisningstimetallet, kortere skoledage (hvor meget kortere?), klassekvotienter, lønforhold.

Jeg har været inde på nogle disse emner, men jeg er nysgerrig på, hvilke undersøgelser, som du refererer til?

Inklusion:

Har jeg berørt, og vil derfor undlade i dette afsnit.

Mangel på tid til forberedelse / Loft over undervisningstimetallet / Klassekvotienter:

Først og fremmest så ligger der en stor opgave i at få skolens parter og særligt politikerne til at anerkende præmissen og vigtigheden af god fagdidaktik og god undervisning. Derfor skal vi være sikre på, at vi taler om det samme, når vi taler om forberedelse. Forberedelse, som jeg mærker det hos medlemmerne og hos mig selv, handler om forberedelse til og efterbehandling af undervisning. Her drømmer jeg om, at vi får skabt en mere duelig folkeskole, hvor der er mindre fokus på test og mål og meget mere på deltagelsesmuligheder og god undervisning. Jeg har berørt det lidt her, og igen må jeg henlede opmærksomheden på det vigtige læreplansarbejde, hvor fagdidaktik, formålet generelt og i fagene skal have forrang. “Vi lærer for livet, ikke for skolen”, som vores slogan lyder, og tilværelsesoplysning via god undervisning har - måske - aldrig været vigtigere. Det talte jeg også om - fra talerstolen - på årets kongres.

I forlængelse heraf drømmer jeg om et undervisningstimetal, der muliggør dette, og jeg husker selv, da jeg startede som lærer, hvor jeg lå på omkring 26 lektioner i fem forskellige fag, flere forskellige klasser m.m., at det var en hård omgang og ganske komplekst, hvilket gav et betydeligt større arbejdspres. Så jeg drømmer mig hen til et passende lektionstal, som også skal ses i lyset af muligheden for at minimere kompleksiteten via færre forskellige klasser samt muligheden for reel co-teaching, hvor vi er to lærere om undervisningen og en lavere klassekvotient med færre elever i klassen. Men jeg kunne drømme om 22 lektioner, hvor vi så får skabt rum og overskud til det, et lærervirke også kræver, og derfor er investeringer nødvendige igen.

Lønforhold:

Jeg har, lige siden jeg kunne stemme til vores overenskomster første gang, været tilhænger af generelle lønstigninger og sikring af reallønnen. Det er jeg fortsat. Derudover påhviler der foreningen et væsentligt ansvar i at arbejde for lønforbedringer hos de medlemsgrupper, der ikke har samme lønforløb som andre, og det må være vores opgave at arbejde for kollektive lønforbedringer bredt set.

3) Du spørger: Skal lærerne selv betale for efteruddannelse?

Jeg stemte for vores OK-krav. Det gjorde jeg, da jeg har svært ved at overse betydningen af efter- og videreuddannelse hos medlemmerne, hvor det var klart i toppen hos de krav, som medlemsinvolveringen i forbindelse med OK-kravene viste. Jeg har også lagt betydelig vægt på, at der her er tale om et generationsprojekt, hvor især indlæggene fra LL på kongressen, og op til, gjorde indtryk på mig. Samtidigt konstaterer jeg, at det - på nuværende tidspunkt - er nærmest junglelov derude, og at vi har brug for at få det under ordnede og aftalte vilkår. Jeg tænker, at vi skal turde træde nye vande, og her kan jeg ikke undgå at lytte til de medlemmer, der aktivt har bidraget til OK-processen og de kommende generationer i LL. 

Det blev et længere svar, men jeg ville give dig et reelt svar. Tak for dit fortsatte engagement. Min indledning skal ses som et oprigtigt ønske om, at vi - også herinde - kan få en bedre og mere nuanceret skriftlig debat, selvom jeg - oftest - foretrækker den face to face og derfor prioriterer at komme ud blandt medlemmerne.

Med venlig hilsen

Kristoffer Høyrup Sørensen 

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk