Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Hej Niels Christian

Tak for spørgsmålene - men først en kort præsentation. Jeg har min daglige gang i folkeskolen og uddannelsesvejledningen. I forbindelse med mit arbejde med at finde løsninger for den enkelte elev får jeg et indblik i arbejdsrummet for mange medlemsgrupper og deres muligheder for at lykkes i opgaven.

Jeg vil derfor arbejde aktivt for at skabe mere dialog og vidensdeling for at få flere vinkler i de fagpolitiske dagsordener i hovedstyrelsen. Jeg har ikke et dobbeltmandat og kan derfor arbejde med 100 procent fokus i hovedstyrelsen til gavn for alle medlemmer.

Min liste indeholder fire prioriterede områder for DLF:

Mere tid til den enkelte elev

Alt for mange elever bliver tabt i de overordnede rammer for f.eks. udskolingen, hvor antallet af eksamener sammen med jagten på et fuldt pensum overvælder flere og flere elever. Det gælder både fagligt udfordrede og 12-tals-eleverne, der mistrives og oplever en folkeskole, der ikke har plads og rum til dem.

Klasselærerfunktionen må styrkes til fordel for både eleven, læreren og samarbejdspartnere. Vi skal have sænket klassekvotienten på alle årgange, da det vil give tiden til at tage hånd om den enkelte elevs inklusion i klassefællesskabet. Flere ressourcer til almenområdet via tolærerordninger, der kan højne læringen og skabe udvikling for alle. Vi har alle brug for en god makker i undervisningen, der kan være støttende i det faglige, didaktiske og pædagogiske arbejde med eleverne.

Respekt for fagprofessionelle

En stærk fagpolitisk stemme er afgørende, når der er mange synspunkter i debatten om vores skole. Hvis Tesfaye og regeringen får gennemført forslaget med mere handlefrihed til den enkelte skolebestyrelse, bliver både centrale faglige meldinger fra DLF og opbakning til den lokale tillidsrepræsentants arbejde i skolebestyrelsen afgørende for, at vi ikke får hundredvis af forskellige rammer for lærernes opgaveløsning.

Arbejdslivet tilpasses livsfaserne

En stemme på mig betyder mere støtte til nyuddannede og fokus på seniorordninger. Vi mister alt for mange gode lærerkræfter, når nyuddannede oplever overgangen fra uddannelse til arbejdet i folkeskolen, som meget udfordrende.

Samtidig skal vi styrke rettigheder og muligheder for at fortsætte i den sidste periode af arbejdslivet. Ellers vil lærerværelset blive tømt for friske og rutinerede kræfter. Midt i livet er det en umulig opgave at få logistikken til at gå op med egne børn, når mindst den ene forælder er lærer, eller hvor begge arbejder mere end 37 timer om ugen.

Folkepensionsalderen er stigende, og vi skal fortsat passe vores arbejde, når den ældste generation får brug for ekstra støtte i deres liv. Den enkelte skal have mulighed for at kunne gå op og ned i tid igennem livsfaserne, så hele arbejdslivet er opnåeligt i folkeskolens rammer. Vi har også medlemsgrupper, der ikke er en del af A20 og mangler rettigheder for nedsat tid ved de 60 år. Her skal retten udbredes fra den store gruppe af lærere og agere løftestang for de resterende medlemmer.

Attraktiv lønpakke

I OK24 skal vi have markante lønstigninger til alle og løfte medlemsgrupper med et lønefterslæb. Udviklingen i priserne på helt almindelige budgetposter og den generelle udvanding af købekraften for vores nuværende løn vil kræve et stærkt mandat i de kommende forhandlinger. På det private arbejdsmarked er der forhandlet gode lønninger i hus, og nu er det vores tur. Flere medlemsgrupper har svært ved at se det solidariske fællesskab på lønningssedlen. De grupper skal have opbakning fra os alle, når der skal forhandles løn.

Vi må have indført ret til videreuddannelse og kompetenceopfølgning. Vores samfund og uddannelsesbehov ændrer sig konstant.

I folkeskolens formålsparagraf skal vi bl.a. forberede eleverne til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Her skal der investeres massivt fra arbejdsgivers side, hvis vi ikke skal uddanne vores unge generationer i forældede løsninger og rammer.

Andre fagforeninger har valgt løsninger, hvor den enkelte har ret til kompetenceudvikling via egne opsparede puljer og dermed mindre i lønningsposen. Her må det være i samfundets interesse, at arbejdsgiver sørger for kompetenceudvikling eller videreuddannelse, og det skal ikke finansieres af den enkelte lærer.

Mange fagpolitiske hilsener

Mads

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk