Gitte Baungaard er tiltrådt som ny markedschef for Alinea, der nu også er gået ind på lektiehjælpsmarkedet. ”Det har været vigtigt for os, at vores ny markedschef har en anden tilgang til salg og marketing; vi har opkøbt nye virksomheder, og organisationen er blevet større – det kræver flere kompetencer og værktøjer i skuffen", siger direktør Cliff Hansen om udpegningen af Gitte Baungaard.

Alinea overtager lektiehjælpsfirma

For halvandet år siden købte forlaget Gyldendal aktiemajoriteten i lektiehjælpsfirmaet Mentordanmark, og nu har et andet læremiddelforlag, Alinea, overtaget lektiehjælpsfirmaet GoTutor.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gyldendal investerer i lektiehjælp 

GoTutor blev stiftet i 2014 af Mads Christensen, og Mads Christensen har i dag et ønske om at søge nye veje:

"Derfor er jeg meget glad for at kunne give bolden videre til Alinea. Det er den optimale løsning og den helt rigtige partner for GoTutor", siger GoTutor-direktøren i en pressemeddelelse.

"Alinea har gennem længere tid været på udkig efter, hvordan vi kan række endnu længere ud for at lykkes med vores mål om at skabe læring for fremtiden. Sammen med det dygtige team fra GoTutor vil vi være Danmarks førende inden for lektiehjælp", siger Alineas direktør Cliff Hansen.

GoTutors undervisere tilbyder lektiehjælp til grundskole- og gymnasieelever i dansk, matematik, sprog og naturfag. Alinea er Danmarks største forlag inden for læremidler til den danske grundskole og er sammen med bl.a. udgiveren bag Matematikfessor end del af Undervisningsforlagene under Egmont.