Er en udgivelse på norsk om de digitale tilstande i den norske skole relevant læsning for danske lærere og it-vejledere? Bogens mange projekteksempler og undervisningsforløb kan i hvert fald nemt overføres til hjemlige forhold, ligesom de allerfleste af de dilemmaer og problematikker, der diskuteres, kan genfindes i den danske skole. Udgangspunktet er de seneste års norske og internationale forskning om den pædagogiske anvendelse af de digitale teknologier og medier i skolen. De konkrete eksempler er naturligt nok fra den norske skole, men de mange henvisninger til internationale undersøgelser, det enkle norske sprog og de mange genkendelige skoleforhold gør, at man også som dansker får stof til eftertanke ud af denne samling artikler.

Ligesom herhjemme har der i Norge været udtrykt kritik af, at skolen ikke har inddraget de nye digitale medier på en konstruktiv måde. Kløften mellem anvendelsen af digital teknologi i samfundet generelt og inddragelsen af it i skolen er blevet uddybet de seneste år. Et af bogens modspil til kritikken er, at den pædagogiske, didaktiske anvendelse af it i undervisningen skal ses som en meget mere kompleks udfordring, end man (politikerne) hidtil har gjort. Der må inddrages flere parametre end antallet af computere, lærernes efteruddannelse og faglige it-mål. Hele skolens tradition for undervisning og dens kulturelle struktur har også stor betydning for en succesfuld it-integration.

Bogen indeholder mange forskelligartede eksempler - små skridt - på anvendelsen af it i skolen, i læreruddannelsen (med eksempler fra praktikforløb) og fra lærersamarbejdet, hvor en konkret anvendelsen af digitale værktøjer sættes i relief. Interessant er afsnittet med en tolkning af resultatet af de norske elevers digitale Pisa-læseprøve (som de klarede lidt bedre end de danske, men stadig med et markant dårligere resultat end forventet). Et af temaerne påpeger, at elevers selvstændige arbejde med multimodale tekster og med medieproduktioner rammer lige ned i diskussionen om, hvordan et begreb som digital literacy kan håndteres i skolen. Et andet peger på, at de digitale kompetencer, eleverne har med sig fra fritiden, kun i ringe grad inddrages i skolen. Alle de beskrevne eksempler er omhyggeligt indsat i en forskningsmæssig sammenhæng - der er således meget udførlige lister med referencelitteratur efter hvert kapitel, men namedroppingen undervejs kan blive lige voldsom nok for en dansk læser.