Fra 2024 har skolerne pligt til at være opmærksomme på højtbegavede børn allerede i indskolingen og iværksætte undervisningsdifferentiering, der imødekommer deres behov.

Men indsatsen kræver, at lærerne har viden om disse børns særlige udfordringer og behov. Derfor skal det nu også være en del af læreruddannelsen.

Der står egentlig ikke noget om det i den politiske aftale om en ny læreruddannelse, men de Radikales ordfører Lotte Rod oplyser til folkeskolen.dk, at forligspartierne har indgået en aftale om, at det bliver en del af det kommende fælles didaktikfag.

Hun henviser blandt andet til en mail fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Pedersen (S) til partiernes uddannelsesordfører.

”I forlængelse af det øgede fokus på gruppen af højtbegavede børn i folkeskolen, der afspejles i aftalen om et nyt screeningsværktøj på Børne- og Undervisningsministeriets område, er der et politisk ønske om, at undervisning i undervisningsdifferentiering i læreruddannelsen også skal adressere dette emne".

"Det politiske ønske vil af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen blive formidlet til den faglige gruppe, der skal udarbejde fagbeskrivelsen for pædagogik og almen didaktik, som bliver et nyt fag i grundfagligheden. Der vil i forbindelse med, at aftalepartierne forelægges høringsversion af bekendtgørelsen, blive gjort særligt opmærksom på, hvorledes emnet indgår”, lyder det i mailen.

Forslag fra elever bliver virkelighed

Samråd:Lærere skal klædes på til ny screening af højt begavede børn

Emnet var til diskussion allerede i foråret på et åbent samråd indkaldt på opfordring af Lotte Rod.

For hun er blevet berørt at af møde en lang række højtbegavede børn og deres forældre, som har fortalt om, hvor skidt deres børn har haft det i skolen.

”Mange af de her børn går gennem skolen og føler sig forkerte og en del af dem ender med at falde helt igennem, fordi vi ikke ser dem og kommer til at behandle dem helt forkert. Da det gik op for mig, at der sidder et højtbegavet barn i hver eneste klasse, så er det helt vildt, at vi ikke har gjort noget ved det langt tidligere”, siger hun til folkeskolen.dk.

Efter et besøg på skolen for højtbegavede børn i Roskilde ’Bifrost’, inviterede hun to af eleverne i praktik i Folketinget, og da hun spurgte dem, hvad de ville gøre, hvis de bestemte, skrev de et beslutningsforslag om, at alle lærere skal vide noget om højtbegavede børn.

”Det er jo ikke os, der er eksperterne, det er lærerne. Men vi har et politisk ansvar for at sige, at vi som samfund gerne vil have, at alle nye lærere ved noget om, hvordan man underviser højtbegavede børn. Alt for mange af dem har bare fået mere af samme slags opgaver, selv om alle peger på, at hvis der er noget, de virkelig går død i, at så er det gentagelser og forudsigelige opgaver. Derfor er det også vigtigt for mig, at det ikke bare bliver at tage det fra næste klassetrin, men at vi giver lov til, at de højtbegavede børn kan bruge deres hjerner i bredden og får undervisning, der pirrer deres nysgerrighed og kreativitet”, siger Lotte Rod.

Det handler også om tid til lærerne

Lotte Rod er glad for, at forligspartierne er blevet enige om både at få fokus på de højtbegavede børn i læreruddannelsen og i evaluerings- og bedømmelsesaftalen.

Men hun understreger, at det selvfølgelig ikke er gjort med det.

”Det er selvfølgelig også et resursespørgsmål. Det handler også om, at lærerne skal have mulighed for at forberede god undervisning. Derfor hænger det for mig sammen med, at vi politisk tager ansvar for, at der kommer flere lærere. Det er frustrerende, når man som lærer godt ved, hvad man vil, og så har man ikke de vilkår, der gør, at man ikke kan føre det ud i livet”, siger hun.

Hun peger desuden på vigtigheden af, at man ikke blander højtbegavede og højtpræsterende sammen. For en del af de højtbegavede mistrives i en grad, så de underpræsterer. Ligeledes skal der være fokus på det, der bliver kaldt dobbeltexceptionelle, som er højtbegavede elever med en diagnose som fx autisme eller ADHD.

”Vi har taget et skridt i folkeskoleforligskredsen, som betyder, at der kommer fokus i læreruddannelsen og på skolerne. Mit næste ønske er, at vi får lavet et egentligt videnscenter for højtbegavede børn. Så der både er nogle, der samler den viden, vi allerede har, men også helt lavpraktisk, at der er et sted at ringe hen for pædagoger, lærere og forældre, som har brug for sparring og viden. Og selv om vi bestemt skal lade os inspirere af andre landes forskning, så kan vi ikke bare kopiere, hvad de gør. Vi har brug for at gå til det her på en dansk måde, der giver mening i en dansk skoletradition”, siger Lotte Rod.