Fonde

Legeprofessor Helle Marie Skovbjerg har forsket i leg i over 20 år nu. Ifølge hende har Lego Fondens milliondonation givet legeforskningen et stort løft

Forsker: Om 25 år vil vi se tilbage på, hvor meget det her rykkede os

Lego Fondens mange millioner til forskning i 'legende læring' vil få stor betydning, lyder det fra landets eneste legeprofessor, som er forskningsansvarlig for Lego-finansierede ph.d.'er. Men der mangler flere svar på, hvordan leg får mere plads i skolen, mener hun.

”Når vi om 25 år kigger tilbage, er jeg overbevist om, at det vil stå meget klart, at det har haft en enorm betydning”.

Sådan lyder vurderingen fra Danmarks eneste legeprofessor Helle Marie Skovbjerg. Hun er forskningsansvarlig for Lego Fondens og Danske Professionshøjskolers store Playful Learning-program.

Siden 2019 har Lego Fonden brugt 340 millioner kroner på at gøre legende læring til en central didaktik i Skoledanmark, og en del af fondens donationer er gået til forskning om legens potentiale i en læringskontekst.

Satsningen har blandt andet ført til 12 ph.d.er, der alle har undersøgt elementer ved legende tilgange til læring. Størstedelen af dem er nu ved at være færdige. Derfor har Folkeskolen spurgt Helle Marie Skovbjerg, hvor meget forskningsprogrammet har betydet for vores viden om legs betydning for børns læring.

”Det betyder utrolig meget, når man får 12 ph.d.’er til at skabe ny viden til forskningsfeltet”, siger Helle Marie Skovbjerg, der til daglig er ansat på Designskolen Kolding om ph.d.'erne, som er halvt finansierede af Lego Fonden, mens professionshøjskolerne finansierer resten.

Har fokuseret på læreruddannelsen

Ph.d.’erne alle har haft til opgave at undersøge legens betydning på pædagog- og læreruddannelsen, og derfor siger de ikke noget ”om gevinsterne ved en legende tilgang ude i skolen”, lægger legeprofessoren ud med at understrege.

”De har haft fokus på, hvordan vi styrker rammerne for, at legen kan komme forrest på de to uddannelser, så lærere og pædagoger kan arbejde med en legende tilgang, når de er færdige på uddannelsen”, siger hun.

Som en del af forskningssatsningen, der er tilknyttet det store Playful Learning-program, blev der sidste år desuden igangsat et samarbejde med to folkeskoler, hvor lærerne på 8. årgang skal arbejde med en legende tilgang i dansk og matematik. Det er dog først her i det nye år, at forskerne kommer med ud i undervisningen.

Hvor meget klogere har Playful Learning-programmet gjort os på legens potentiale i skolen?

”Vi har altid vidst, at der er en sammenhæng mellem et godt legeliv og et godt børneliv. Et liv med leg er et liv, hvor venskaber trives, og hvor børn er glade. Men værdien, vi har tillagt leg, når vi taler uddannelser, har klart ændret sig. For 10 år siden var det meget svært at få nogen til at forske i legs betydning for læring. Det er blevet mere nemmere. Og vi så er også nået til et sted, hvor legen spiller en rolle på uddannelserne. Så det har haft stor betydning”, siger Helle Marie Skovbjerg.

3 bud på legende undervisning

Historieundervisning på læreruddannelsen, hvor underviseren med rolleleg iscenesætter en bustur, hvor de studerende tager ud for at finde ud af, hvordan mordet på Kong Knud udspillede sig i Odense: Hvem var med, hvad skete der, og hvordan spillede Odense en rolle? De studerende spiller og digter med.

Kemiundervisning på læreruddannelsen, hvor underviseren bruger bevægelsesleges kvaliteter. Her er de studerende grundstoffer: Hvad sker der, når de helt fysisk støder ind i hinanden? Hvilke egenskaber har de hver især, og hvad sker der fysisk, når de møder hinanden? Hvad tiltrækker, hvad frastøder?

Undervisning i grundfagligheden på pædagoguddannelsen bruger underviseren en blanding af rolleleg, hulebyg og gaveudvekslings kvaliteter. Her bygger de studerende huler i grupper, laver gaver til hinanden og undersøger pædagogiske tematikker som identitet, at høre til, at være en del af et fællesskab.

Hun fortæller, at forskningen nu kan slå fast, at en legende tilgang kræver en mindst lige så professionel tilgang fra lærerne og pædagogerne, som når de benytter sig af enhver anden pædagogisk og didaktisk tilgang.

”Det begrænser dine professionelle handlemuligheder, hvis du som lærer eller pædagog har en forforståelse af, at den frie leg er det eneste, der duer. Det hænger sammen med, at fri leg ofte er voksenfri, og på den måde sætter man sin pædagogiske handlekraft ud af spillet. Man må arbejde systematisk og professionelt med dine forståelser af leg, og hvad det så fører med sig af pædagogiske beslutninger. Legende undervisning betyder, at du er nødt til at gøre noget andet, end du plejer”, forklarer hun.

Ifølge professoren er det derfor helt centralt, at der hverken findes stramme regler for, hvad leg er, eller bestemte måder man kan arbejde med leg i undervisningen.

”Man kan ikke sige: ’Sådan arbejder man legende’. En væsentlig del af at arbejde med en legende tilgang er hele tiden at være nysgerrig på, hvad det legende kunne være, hvad det kan og hvad det gør.

”Legen er et eksistentielt vilkår i livet”

Udover de to folkeskoler, Helle Marie Skovbjerg skal til at følge, har 12 skoler siden 2021 arbejdet med at kombinere legende læring og teknologiforståelse i projektet Play@Heart, som også er en del af det store Playful Learning-program.

Lego Fonden har desuden et direkte samarbejde med Billund Kommune om at understøtte en legende tilgang på alle folkeskoler i Billund.

Står det til Helle Marie Skovbjerg, bør landets folkeskoler aktivt arbejde med leg som en del af undervisningen.

”For mig er legen et eksistentielt vilkår i livet. Så for mig at se skal skolen forholde sig til legen og være interesseret i at møde legen. Hvad det mere konkret betyder, må vi finde ud af med de fagprofessionelle, og der er ikke nødvendigvis noget entydigt svar på det”, siger hun.

Hvad mangler vi af svar i forhold til en legende tilgang til læring?

”Vi skal blive bedre til at skabe nogle rum, hvor lærere, pædagoger og elever har mulighed for at være modige og turde bruge deres fantasi, og hvor undervisningen ikke det dæmper for det, men åbner for det”.

”Det har vi nogle teoretiske svar på, men svarene vil ofte være nogle andre, når man træder ind i et klasseværelse med 28 elever, og hvor lærere har en masse opgaver, de skal nå. De svar skal vi have flere af”.