Talerstolen er placeret op mod den grå midtervæg i en sportshal. Foran den står omkring 300 stole parat til at blive indtaget af nysgerrige studerende, der har meldt sig til denne forelæsning om sprog på University College Syd, UC Syd, i Kolding. Rundt omkring i hallen går lærerstuderende klædt ud som hekse fra Harry Potters skole Hogwarts, og lektorer fra læreruddannelsen på UC Syd er iført smoking. Den ene 4. klasse efter den anden kommer ind i hallen og kigger op på Alex­ander von Oettingen, der har indtaget talerstolen.

Forelæseren bestemmer

»Til en forelæsning bestemmer forelæseren. Og hvis man vil spørge om noget, rækker man fingeren i vejret og venter, til forelæseren spørger en«, forklarer udviklingschefen fra UC Syd. »Og så er der altid nogen, der kommer for sent«, fortsætter han med et smil, da endnu en 4. klasse træder ind i lokalet til den første af tre forelæsninger på børneuniversitetet University Kids.

Lektor Birgitte Bækgaard overtager scenen og kaster sig ud i forelæsningen om sprog.

»Hvilket sprog er der flest i verden, der taler?« spørger hun.

En skov af hænder ryger i vejret, og børnene foreslår sprog som engelsk og kinesisk.

På en af de bageste rækker diskuterer en gruppe drenge fra 4.a på Bramdrup Skole lavmælt, om russisk måske kunne være det mest talte.

»Det er et vildt stort land«, hvisker en dreng, der dog straks bliver sat på plads af sidemanden.

»Der er rigtig mange bjerge og sådan noget i Rusland. Så der bor ikke så mange mennesker«, siger han og vender opmærksomheden tilbage mod forelæseren.

Forskning i formidling

University Kids er den første forelæsningsrække for børn herhjemme, forklarer Alexander von Oettingen, der er en af børneuniversitetets idémænd.

»Vi vil eksperimentere med formen og bygge bro mellem kompliceret viden og børn fra 4. klasse. Det er en slags forskning i formidlingen, hvor vi prøver at komme med et bud på mulighederne og begrænsningerne ved forelæsninger for børn. Dermed er der også altid muligheden for, at det bliver en fiasko«, siger udviklingschefen, der indtil videre har fået langt flest positive tilbagemeldinger.

Den traditionelle undervisningsform fra universitetet er blandt andet hevet frem, fordi den skaber en lidt højtidelig stemning.

»Det er vigtigt, at der er mange børn med. Det giver en helt anden atmosfære, når mange i fællesskab interesserer sig for et emne. Vi har prøvet det med 20 børn, og det var helt anderledes. Den form kender de fra skolen. Men inden en forelæsning for 300 børn diskuterer vi grundigt, hvordan stoffet skal formidles«, siger Alex­ander von Oettingen.

Han mener, at der er behov for at udvikle debatten om undervisning.

»Vi fokuserer for lidt på undervisningens former og for meget på læring. Vi er i en periode, hvor alle taler læringsstile og læringsrum. Dermed flytter vi fokus fra, hvad undervisning er. Men undervisning er det vigtigste begreb, fordi det er den, der sætter læringsprocesserne i gang«, siger han.

Inspiration fra Tyskland

På talerstolen fortæller Birgitte Bæk­gaard, at der er omkring 7.000 sprog i verden. Flest taler det kinesiske sprog mandarin, mens dansk er på en plads som nummer 89.

»Hvorfor er der så mange sprog?« spørger hun.

»Fordi der er så mange lande«, lyder et bud.

»Jeg har hørt, at alle engang talte det samme sprog, og så samarbejdede man om at bygge et stort tårn, der gik op i himlen. Men det ville Gud ikke have, så han sagde, at de skulle tale forskellige sprog«, forklarer en dreng, inden Birgitte Bækgaard tager tråden op og fortæller om Babelstårnet. Forelæsninger for børn begyndte da også på et andet sprog end dansk.

Konceptet er inspireret af tyske universiteter, der længe har holdt forelæsninger for børn - men med blandet succes.

»Vi har været meget nervøse op til det her. Jeg har overværet lignende forelæsninger på Humboldt-Universität i Berlin, og der gik papirflyver i den«, fortæller ­Alexander von Oettingen. Forelæseren kunne simpelthen ikke formidle godt nok til børn.

Der er den væsentlige forskel, at det i Tyskland er forældre, der melder deres børn til forelæsninger, mens det i Danmark er skoler, der melder sig. Det er vigtigt, fordi alle elever så kommer med, og ikke mindst fordi forelæsningen kan indgå som en integreret del i skolens øvrige undervisning.

»Ude i klasserne skal lærerne arbejde videre med det, eleverne har lært i dag, ellers bliver det bare highlights, de får her. Det er vigtigt, at der er dialog mellem universitetet og klasseværelset«, siger Alexander von Oettingen.

Lej en underviser

University Kids handler ikke kun om forelæsninger.

»Vi har planer om at tilbyde lektiehjælp, vi taler om at lave et tilbud til højtbegavede over nettet, og så har vi en idé om at leje en underviser ud til skolerne i en periode. Vi eksperimenterer med former - ikke fordi vi mener, der er noget galt med de måder, man griber det an på i folkeskolen, men som et supplement, der understøtter kerneydelsen i klasseværelserne«, siger Alexander Von Oettingen.

Derfor stopper eleverne heller ikke med at beskæftige sig med sprog efter forelæsningen. Birgitte Bækgaard inviterer dem alle til at sende mail med spørgsmål om sprog. Eleverne fra Bramdrup Skole er allerede i gang med at diskutere, hvordan de skal formuleres.