Motivation er det brændstof, der skal til, for at en elev lærer noget. Nogle har tanken fyldt, inden de møder op i skolen. Andre starter skoledagen på en reservetank. Og andre igen er allerede løbet tør, selv om de er mødt op i skolen.

Motivation er en forudsætning for læring og en »tank«, som elever kan have mere eller mindre benzin i - sådan taler vi ofte om og forstår motivation i dag.

Men det er for forenklet.

I stedet skal vi forstå motivation som resultatet af det, der foregår i skolen. Motivation er noget, der i høj grad opstår i konteksten. Benzintanken fyldes og drænes undervejs, det konkluderes i bogen »Unges motivation i udskolingen«.

»Motivationen er dermed også noget, man kan arbejde med - motivation kan skifte fra fag til fag. Fra time til time. Fra skole til skole. Motivation hos elever og unge er ikke bare. Den skabes og bliver til løbende og i interaktion med forskellige (lærings)sammenhænge i vores uddannelsessystem«, sådan skriver en forskergruppe fra Center for Ungdomsforskning, der hører til på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet i København. I arbejdet med at forstå motivation har forskerne udviklet en model med fem forskellige motivationsorienteringer, der skal give et mere retvisende billede af, hvad der reelt er på spil i forhold til motivation.

Opdagelserne er en del af det treårige forskningsprojekt »Unges lyst til læring«, hvor det er undersøgt, hvad der motiverer unge til at gå i skole, involvere sig i læringsprocesser og indgå i skolens fællesskab. Resultatet af de kvalitative og kvantitative undersøgelser kan læses i bogen »Unges motivation i udskolingen - Et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen«.

Og deres undersøgelser peger på et behov for en ny forståelse af motivation, som også gør det muligt at arbejde mere systematisk med at motivere eleverne i skolen.

»Vi kommer tit til at tale om motivation som noget, der er knyttet til den enkelte eller enkelte grupper af unge: Der findes motiverede elever og umotiverede elever. Og vi vil helst have de motiverede elever, for det er dem, der er lettest at have med at gøre i en uddannelsessammenhæng. Det bliver en meget kvantitativ forståelse af motivation«, siger Mette Pless, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning.

»Vores undersøgelse peger på, at motivation ikke er noget, der knytter sig til enkeltpersoner. Det er ikke en individuel egenskab eller kvalitet, men i høj grad noget, der opstår i mødet mellem unge mennesker og det uddannelsessystem, de indgår i«, siger Mette Pless.

Sådan motiverer du dine elever

Den mere kontekstafhængige forståelse af motivation giver muligheder.

»Det flytter fokus fra, om eleverne passer ind eller er for umotiverede, til en undersøgelse af, hvad det er, der gør, at nogle unge har svært ved at blive motiverede i de sammenhænge, de indgår i«, siger Mette Pless.

En bred palet

For at hjælpe til at sprede motivationsforståelsen introducerer forskerne en motivationsmodel, hvor de arbejder med motivations-orienteringer.

»Modellen er udviklet på baggrund af det, vi har fremanalyseret i det forskningsprojekt, som bogen er blevet til på baggrund af. Hvad er det for nogle forskellige orienteringer, som de unge fortæller om, og som vi også har set i de forskellige undervisningssammenhænge«, siger Mette Pless.

Modellen har fem motivationsorienteringer:

vidensmotivation, præstationsmotivation, mestringsmotivation, relationsmotivation og involveringsmotivation.

Forskerne understreger, at der for dem ikke findes gode eller dårlige motivationsorienteringer, men det er væsentligt at være bevidst om, at der er mange strenge at spille på i forhold til at skabe et klassemiljø og et læringssammenhæng, hvor eleverne bliver motiverede.

Alligevel peger Mette Pless på, at der er en slagside:

»Når vi taler om motivation og om at få elever motiveret, så taler vi ofte i termer af vidensmotivation. Vi skal have eleverne motiveret af det faglige stof. Og hvis man ikke kan det, hvad er så på spil? Der kan være mange veje til at få eleven til at bide på det faglige stof. Der er mange elementer i spil for at skabe et motiverende læringsmiljø«, siger Mette Pless og peger på det relationelle og det at høre til i et fællesskab som en markant motivationsfaktor.

»Nogle af de unge fortæller, at det at lærerne kommer ind i klassen og interesserer sig for dem - både som elever og mennesker - skaber en form for respekt for lærerne, der gør, at eleverne tænker: Så gider jeg godt. I den sammenhæng er det interessant, at vi ofte taler om, at man som lærer skal sætte sig i respekt. Men noget af det, som eleverne trækker frem, er, at den respekt faktisk opstår ud af relationen. Det er altså ikke noget, man tager på sig, før man kommer ind i klassen. Det er i høj grad noget, man skal forhandle sig frem til med eleverne«, siger Mette Pless.

Forskerne peger desuden på, at mestrings-motivation opstår, når man oplever, at man er god til noget. I dag taler mange unge og voksne om, at det er interessen, der virker som tændrør, men så simpelt er det ikke.

»Man interesserer sig for de fag, man oplever, at man kan finde ud af. Der er meget tæt sammenhæng«, siger Mette Pless.

Præstationspresset vokser

I undersøgelsen har forskerne konstateret, at præstationsmotivationen ofte tager overhånd.

»Præstationsorienteringen kan være rigtig vigtig for nogle elever, der har fokus på at præstere og være dygtige. Men problemet kan være, at nogle elever oplever, at selvom de forsøger at præstere, og selvom de knokler på - så flytter de sig ikke i karakterhierarkiet«, siger Mette Pless, og netop karaktererne er den valuta, som præstationsorienteringen oftest bliver udmålt i.

»Nogle af eleverne fortæller om situationer og læringssammenhænge, de synes har været sjove og spændende. Men bagefter siger de: 'Ja, men det var jo ikke rigtig læring, for det er ikke det, vi skal op i til eksamen'. På den måde får de nogle meget snævre forståelser af, hvad der er rigtig og forkert læring. Risikoen er, at vi udgrænser nogle vigtige elementer af det, som vi traditionelt i det danske skolesystem har haft fokus på, og som vi har brug for, at eleverne kan fremadrettet«, siger Mette Pless. Ud over de elever, der ikke kan flytte sig fra bunden af karakterhierarkiet, bliver også de dygtigste presset af mekanismerne. For nogle bliver det et afsæt for at blive rigtig dygtige, men det er en hårfin balance, der let kan kamme over.

»Nogle af de piger, som vi ser 'performer' rigtig godt i uddannelsessystemet, har faktisk svært ved at navigere i eller balancere de krav, de oplever tegner sig i skolesystemet. Og som de også i høj grad stiller til sig selv. Det kan skabe en form for skoleudmattelse hos nogle af de fagligt stærke elever, der oplever, at de skal performe perfekt i skolen og uden for skolen med kammerater og udseende«, siger Mette Pless. Hun fortæller, at lærerne kan tale præstationspresset ned.

»Man kan være opmærksom på, hvad sproget gør. Hvis man siger til eleverne: 'Det her er vigtigt, fordi det skal I op i til afgangsprøven', så fortæller man også eleverne, at det er afgangsprøverne, der er det væsentlige. Men hvor langt ned i udskolingen skal man spore eleverne ind på afgangsprøverne? Vi håber, at vores model kan være med til at sætte fokus på, at der er mange forskellige elementer, man kan sætte fokus på, når man skal skabe et motiverende læringsmiljø«, siger Mette Pless.

Tilføjet 22/9: Cefu holder en konference, hvor forskerne bag denne og andre undersøgelser om unges motivation holder oplæg. Læs mere via linket til højre.