Hvordan kan man lave en gennemgribende folkeskolereform uden samtidig at ændre ved formålsparagraffen? Det ville Merete Riisager, Liberal Alliance, gerne have svar på. Hun henviste til Asger Baunsbak-Jensen, der blandt andet på folkeskolen.dk, luftet sin kritik af tilblivelsen af reformen. Christine Antorini mener ikke, at det er nødvendigt at ændre formålsparagraffen - i hvert fald ikke lige nu.

Eksdirektør i Undervisningsministeriet: Politikerne har givet op

"Jeg synes, at formålsparagraffen for folkeskolen rummer mange fine formuleringer, der så - som overordnet formål - jo netop bliver udfyldt på en bedre måde med den længere og mere varierede skoledag, vi sætter på dagsordenen nu. Jeg synes da, det er relevant at diskutere, om man på et tidspunkt skulle drøfte, om der var brug for at se på formålsparagraffen med friske øjne. Men der er mange fine elementer i den nuværende formålsparagraf, som bliver understøttet af det, vi gør med folkeskolereformen. Jeg synes i hvert fald ikke, at det er nogen forhindring at sætte den her reform i søen, når der faktisk er en rammebeskrivelse på formålene, som fint bliver opfyldt - også med det, der ligger på bordet her" var Christine Antorinis svar til Merete Riisager.

Selve folkeskolereformen skal muligvis også revideres hen af vejen, sagde Antorini.

"Vi bliver klogere sammen undervejs. Vi bygger på den bedst tilgængelige viden, men vi har brug for meget mere viden om velfungerende undervisningsmetoder, så det er en stor reform, og som flere har sagt: Når man sætter et meget stort skib i søen, skal det følges. Jeg tror også, at vi vil komme til at se, at der er nogle ting, vi skal justere undervejs"

Ud over undervisningsministeren var samtlige partiers ordfører på talerstolen under førstebehandlingen i Folketinget i går, og de holdt sig heller ikke tilbage med spørgsmål til hinanden. Læs her et udsnit af, hvad der blev sagt på talerstolen, og hvilke spørgsmål der fløj igennem luften.

Karen Ellemann (V): "Jeg synes, det er mærkværdigt, at der er bekymring for, at man bruger noget af tiden på skolen til at arbejde med lektier, altså at have tid til den faglige fordybelse. Det sker jo allerede i dag, så det her skræmmebillede, der er skabt af en skole, hvor man også har tid til lektietræning, synes jeg ikke står mål med virkeligheden, og jeg er sikker på, at vi ikke med det her får skabt lektiefrie skoler. Det er der i hvert fald ikke noget i lovforslaget der lægger op til. Så det her med, at forældrene nu fuldstændig kan slippe ansvaret og skolen klarer det hele - sådan er virkeligheden ikke. Der vil fortsat være hjemmeopgaver, der vil fortsat være et stort behov for forældreansvar og forældredeltagelse".

Troels Ravn (S): "Det er rigtigt, at vi nu tager et kvantespring. Vi vil ændre folkeskolen, vi vil løfte folkeskolen, og det helt centrale er elevernes undervisning. Hvad angår klasserumsledelse, er det fuldstændig rigtigt, at vi har stor tillid til de dygtige og engagerede lærere derude. Det er vigtigt, at man mestrer klasserumsledelse, og at læreren sætter dagsordenen. Det er i det hele taget det vigtigste element i skabelsen af et godt læringsmiljø og en god læring".

"Vi har respekt for, at det er en betydelig omstillingsproces, der nu sættes i gang, en stor reform - sådan må det være - og også respekt for, at medarbejdergrupper kan have bekymringer. Det skal vi imødekomme. Det gør vi med dialog, det gør vi ved at sætte en række initiativer i gang, eksempelvis også i form af et kompetenceløft af medarbejderne. Der er afsat én milliard kroner til indsatsen. Næste forår går vi også i gang med et stort program, med at lave inspirationskataloger, så skolerne kan lære af hinanden og så videre".

"God undervisning kræver god forberedelse, og der er naturligvis også forberedelse til fremtidens folkeskole".

Alex Ahrendtsen (DF): "Dansk Folkeparti er med i aftalen om at styrke elevernes faglighed - det er det altafgørende for os. Derfor vil vi også følge meget nøje, hvilken virkning loven får ude i skolerne og i kommunerne. Hvis det viser sig, at reformen ikke virker efter hensigten, er vi selvfølgelig rede til at rette op på tingene".

"Der har været en lang række justeringer og tilpasninger i forligskredsen - og tak for det. Særlig tilfreds er jeg med indhegningen af den understøttende undervisning og pædagogernes afgrænsede rolle. Jeg tror godt, jeg kan sige, at hvis det ikke havde været for Dansk Folkeparti, var lærernes ansvar for undervisningen blevet en smule udhulet".

"Jeg er lidt forvirret, for så vidt jeg har forstået De Konservative, mener man jo, at det er forældrene, der skal tage sig af lektiehjælpen, og forældre er jo langt hen ad vejen ikke faguddannede" sagde Ahrendtsen med henvisning til Lene Espersen (K), der gentagne gange spurgte, om der skal være faguddannet personale i lektiecafeerne.

Lotte Rod (RV): "Det, som jo er den gode nyhed ude fra de skoler, der er længst med at arbejde på den her måde (som den nye reform foreskriver, red.), er, at de siger: Det kan godt være, at vi i udgangspunktet lavede en skole for at lave den bedste skole for børnene og tog udgangspunkt i, hvad der får børnene til at trives og til at lære mest. Men det, vi faktisk også er endt med, er endnu mere glade lærere, der trives i deres job, og som oplever, at de lykkes med den opgave at få eleverne til at trives".

Pernille Vigsø Bagge (SF): "Det har jo vist sig, at alt for mange elever af en gennemsnitlig 9.-klasseårgang i dag forlader skolen uden de fornødne færdigheder i netop dansk og matematik. Det er ikke godt nok i et land som Danmark, og derfor er det også nødvendigt, at man gennemgribende forandrer måden at tænke, tilrettelægge og afvikle undervisningen på, så flere børn kommer vel igennem folkeskolen".

"I de næste otte år finansierer vi den her folkeskolereform med en halv milliard kroner om året, og dertil kommer penge til efteruddannelse af lærere, ledere og pædagoger og øvrige ansatte. (…) For det passer jo ikke, at lærerne er dem, der primært finansierer den her reform", svarede Pernille Vigsø Bagge til Rosa Lund. Rosa Lund undrede sig over, at SF, "som jo ellers er et parti, der har støttet lærerne i, at god forberedelse giver god undervisning", nu støtter en finansiering, som er betalt af lærerne.

Rosa Lund (EL): "At gå i skole 30 timer om ugen er altså lang tid, når man er seks år, især hvis man er en af dem, der har det lidt svært i skolen, en af dem, der har svært ved at følge med, når det går stærkt, en af dem, der har svært ved at følge med, når sætningerne bliver for lange, eller en af dem, der ikke kan forstå de tal, der står på tavlen".

"Selv om vi i Enhedslisten er modstandere af den nye folkeskolereform, støtter vi L 52, fordi det trods alt giver lidt mere frihed til skolerne til at kunne tilrettelægge skoledagen på skolerne selv. Det er ikke noget, vi i Enhedslisten mener, man skal diktere fra Christiansborg. Når vi støtter lovforslaget, er det, fordi vi mener, at det måske kan være med til at rette op på nogle af de skævheder, der ellers ligger i folkeskolereformen".

Lene Espersen (K) "Enhedslisten holdt en lang tale, der handlede om, at man ikke syntes, at eleverne skulle gå så lang tid i skole. Og det eneste lovforslag, de støtter, er et, der øger antallet af timer, som eleverne skal være i skolen - fra 28 til 30 timer ved indskolingen, fra 30 til 33 timer på mellemtrinnet og fra 33 til 35 timer ved udskolingen. Så jeg havde bare lidt svært ved at forstå logikken i Enhedslistens måde at argumentere for det på", sagde Lene Espersen.

Merete Riisager (LA): "Denne folkeskolereform er en katastrofe, der venter på at indtræffe. Regeringen har sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vedtaget en ny folkeskolereform hen over hovedet på både lærere og forældre. Befolkningen har ikke bedt om denne reform, lærerne har ikke bedt om denne reform, forskningen peger i en helt anden retning, og alligevel gennemføres en længere og mere varieret skoledag på alle skoler i Danmark".

"L 51 om en længere og mere varieret skoledag er, hvad der sker, når politikerne bliver for dovne til at føre politik og overlader det til embedsmændene, og når embedsmændene kører deres egne dagsordener, uanset om regeringen er blå eller rød, og uanset hvad befolkningen eller forskere måtte mene om det".

Liberal Alliance angriber reformens vidensgrundlag

Lars Dohn (EL): "Undervisningsudvalget tog til Canada, og der så man en vellykket reform, og man fik det gode råd, at man skulle gøre det i samarbejde med lærerne. Så tog man hjem, og så indledte man en krig med lærerne".

Lars Dohn er ikke Enhedslistens ordfører på området, men lærer og deltog i debatten af interesse.