Elevernes betragtninger kan samles i 11 temaer, der alle handler om, at de ønsker at opleve, at de har en betydning for deres lærer. Her præsenteres temaerne kort gennem citater af de 50 elever. Rækkefølgen er tilfældig.

Vis at faget er vigtigt

En dreng i 5. siger: De fleste lærere er mugne. Når man arbejder, er de bare sådan ligeglade og tænker: »Hvornår er det færdigt«. Det virker demotiverende, men en pige i 6. fortæller, at undervisningen er interessant, når lærerne underviser: som om det er vigtigt, og som om de gerne vil lœre os det.

Bebrejd ikke

En del elever beder ikke læreren om hjælp, fordi de så mødes med bebrejdelser. En pige i 7. fortæller: Hvis vi ikke kan finde ud af noget, så kommer hun og siger: »Hvorfor har I ikke lavet noget«, »vi har haft det før, piger«, »man skulle tro, I gik i 4.« eller »jamen jeg har forklaret det her ti gange«, og det gider man ikke høre på. Og så ender det altid med, at man kigger på den ene, kigger på den anden, der er ingen af os,

der forstår det, og vi ender med at holde vores kœft.

Hav positive forventninger

Forskeren Rosenthal har dokumenteret, at læreres forventninger til elever kan blive selvopfyldende profetier, så det er meget vigtigt at have positive forventninger til enhver elev.

En pige i 7. beskriver oplevelsen af at mærke en lærers negative forventning:

Jeg vil gerne have, der kommer en ny klasselœrer ind, som kan se mig meget bedre. Fordi at - ja, jeg har lavet ballade og pjœkket, men jeg kan også godt forandre mig. Men det er det, hun ikke tror, jeg kan.

Vær troværdig

Overensstemmelse mellem ord og handlinger øger lærerens troværdighed. En dreng i 5. fortæller: Der er tit nogle, der glemmer deres engelskbøger, og så siger hun: »Hvis I nu har alle jeres engelskbøger med den næste dag, så får I lov at se en film«. Og hvis det ikke er alle, der har dem med, så gør hun det alligevel. Så tænker man: »Nå, så behøver jeg jo slet ikke at gøre det«.

En anden dreng fortæller om sin lærer: Hun er ligesom min far. Vi kalder min far »Tommy tomme trusler«. Fordi han bliver ved med at komme med trusler, men de sker aldrig.

Gør undervisningen sjov

Det er, når det er sjovt, at man glemmer at larme. Det siger en pige i 5., og næsten alle elever betoner vigtigheden af, at læreren gør undervisningen sjov - gennem sin attitude, undervisningsmetode og materialerne. En dreng i 6. siger: Lærere skal gøre det så sjovt som muligt i timen. For at børnene skal have det godt.

Lad alle bidrage

En dreng i 5. giver en interessant forklaring på, hvorfor han taler uden at have fået lov: Jeg prøver at lade være med at larme, men i Eas timer, så tager hun mig jo ikke særligt meget, og så vil jeg jo gerne også komme med et svar og vise så'n, at jeg også godt kan det her. Og så siger jeg det bare, og så bliver hun vildt sur på mig. Nogle fortæller, hvor vigtigt det er, at læreren sørger for, at alle i klassen bidrager, fordi de derved lærer mere.

Vej dine ord på en guldvægt

Man kan ikke have to timer, og så kun få lov til at sige to ord. Citatet af en dreng i 5. viser, hvor svært det er for mange elever at lytte meget længe. Det gælder både i forbindelse med tavleundervisningen og ved konflikter, hvor læreren ikke vil lytte til elevernes forklaringer.

Vis menneskelig opmærksomhed

Alle elever, jeg har interviewet, er optaget af, at læreren viser menneskelig interesse, og det har en stor betydning for, hvor motiverede eleverne er for undervisningen. En pige i 6. siger: Når læreren viser interesse for en, så får man det ikke sådan »Nå, man er bare en elev«. Så viser hun, at hun ligesom bekymrer sig for mig, og om jeg lærer noget.

Skæld mindre ud

En pige i 5. opsummerer den generelle effekt af skældud: Jeg var så optaget af, at min lærer skældte ud, så jeg slet ikke lærte noget. Skældud opleves dybt ubehageligt, også af dem, der ikke bliver skældt ud. Mange elever bliver utrygge, har svært ved at koncentrere sig og tør ikke bede om hjælp.

Smil og ros

Lærerens rosende ord og smil påvirker elevernes humør, arbejdsindsats og selvværd i en meget positiv retning. Fire drenge i 5. svarer på, hvordan de får det, når deres lærer roser dem: Jeg får sommerfugle i maven; så siger det bare - han holder hånden ved hjertet - dak-dak dak-dak. Så får man selvtillid. Så er jeg glad, så kan jeg koncentrere mig i lang tid.

En pige i 5. siger:

Når læreren er glad og roser, så har vi mere lyst til at lave noget. Så siger vi til os selv: »Vi har fået ros, vi er rigtig dygtige, så lad os vise, at vi er dygtige i virkeligheden«.

Vær sensitiv over for elevernes behov

Mange elever pointerer, hvor dejligt det er, når en lærer kan aflæse dem og for eksempel se, hvornår der er brug for en pause. En pige i 5. er ked af, at en lærer er stoppet: Jeg har rigtig meget lyst til at få hende tilbage igen. Hun kan føle, hvordan børnene har det. Hun kan føle os, når vi er trætte, hun kan føle os, når vi har brug for pause, hun kan føle os, når vi har brug for hjælp. Jeg ved ikke hvordan - hun kan bare se det på os.

Relationen, der blomstrer eller bryder sammen

Det gør en signifikant forskel, om eleverne oplever at have en betydning for læreren eller ej. Blandt andet for elevernes motivation, koncentrationsevne, arbejdsmetode og deres respekt for læreren.

Min ph.d. kaster lys på, hvad der får lærer-elev-relationen til at blomstre eller bryde sammen. Det vil ende ud med konkrete redskaber til at styrke flere læreres relationskompetence, for lige nu sker dette desværre ikke på en systematisk måde på læreruddannelsen. Elevernes udsagn repræsenterer kun den ene part i lærer-elev-relationen, men deres ord er lærerige og vigtige.

Louise Klinge Nielsen er ansat på Institut for Skole og Læring, UC Metropol. Hun holder kurser for lærere om relationskompetence og blogger på holdaf.dk