Debat
Stemmer lektier overhovedet overens med vores danske værdier om lige muligheder i uddannelse, spørger elevformand Laura Drachmann Poulsen.
Foto: Jesper Knudsen
Elevformand: Jeg hader lektier, og jeg hader ulighed i skolen endnu mere
En lektiefri skole handler om, at alle elever skal have lige gode muligheder for at klare sig godt i skolen, mener Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Lektier. Vi hader dem. Så er det sagt. Ja, jeg ved godt
spørgsmålet om lektier er nuanceret, men på vegne af eleverne tør jeg godt sige
det: Vi bryder os ikke om dem. De er kedelige og trælse, og vi vil faktisk
gerne have fri fra skole, når vi ikke er i skole.
Hvis dét var den eneste grund til, at vi burde have en
lektiefri skole, er jeg med på, at I måske kan synes, vi elever lyder en lille
smule forkælede. Men spørgsmålet om lektier stikker dybere end det. En
lektiefri skole handler om, at alle elever skal have lige gode muligheder for
at klare sig godt i skolen. Det må aldrig nogensinde blive længden af vores
forældres uddannelse, der afgør, om vi lærer at læse og skrive eller ej.
Lektiehjælp bør erstattes med andet tilbud
Derfor bør øget frihed til skolerne ikke betyde øget frihed
til at skabe ulighed. Det fælles ønske om mindre regulering og mere ejerskab må
ikke betyde, at nogle elever lades i stikken.
Desværre vidner regeringens
forslag om at afskaffe det centrale krav om lektiehjælp om noget andet. En
afskaffelse af lektiehjælpen vil nemlig betyde, at endnu flere elever skal
sidde derhjemme og græde ned i matematiklektierne, fordi stykkerne ikke går op,
og der ikke er nogen til at hjælpe. Hver ottende elev forlod i 2023 folkeskolen
uden at kunne opnå en karakter på 02 i dansk og matematik. Det, synes jeg, ikke
er i orden. I mine øjne er det ikke muligt at afskaffe kravet om lektiehjælp
uden at erstatte det med en anden understøttelse af os elever, når tallene ser
sådan ud.
Man slipper selvfølgelig for at skulle løse udfordringen med
lektiehjælp, hvis vi blot afskaffer lektierne helt og gør skolen reelt
lektiefri. For stemmer lektier overhovedet overens med vores danske værdier om lige
muligheder i uddannelse? Spørgsmålet er, hvor mange elever der skal føle sig
dumme og dårlige, mens de kæmper sig gennem lektierne uden nogen støtte fra en
lærer, før man dropper ideen om, at vi elever skal tage skolen med hjem. Og
spørgsmålet er, hvorfor vi tror, at dét, vores lærere åbenbart ikke har tid til
at lære os i skolen, på magisk vis vil give mening, når vi sidder alene med det
derhjemme?
Risiko for dobbelt ulighed
Der er en grund til, at vi har uddannede lærere i vores
skole. Det er, fordi man netop skal have en faglig baggrund for at lære godt
fra sig. Den forudsætning vil øget frihed ikke ændre på.
Jeg er bekymret for, at der vil blive stor geografisk
forskel på, hvor meget hjælp man kan få som elev. Der kan altså opstå en
dobbelt ulighed, hvor de elever, som bor i kommuner, der skal spare og samtidig
har forældre, som ikke kan understøtte deres læring, vil blive endnu mere
udsatte. Den ulighed må vi ikke acceptere.
Derfor har Danske Skoleelever blandt andet udgivet
”Elevernes 3 anker til Regeringens Folkeskoleudspil”, så vi ikke glemmer nuancerne i handlekraftens blændende lys. Den første anke
handler netop om, at skolen skal være god på tværs af landet. Herunder at alle
elever skal kunne få hjælp til lektier - eller endnu bedre, at skolen bliver helt
lektiefri.
For meget styring er ødelækkende for vores skole, men for
lidt er mindst lige så katastrofalt. Jeg vil kæmpe for balancen. For de elever,
der er afhængige af at uddannelsessystemet griber dem helt og ikke kun halvt.
Balancen kræver, at vi ikke afskaffer tilbud, der gør skolen
bedre, før vi er helt sikre på, at opgaven bliver grebet et andet sted. Hvis
der er noget, vi elever hader mere end lektier, er det nemlig at se vores
venner kede af det.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk