Inspiration - Håndværk og design
Det er spændende, at folkeskolen med Mattias Tesfayes nye tiltag går en fremtid i møde med mere vægt på de såkaldte praktiske værkstedsfag.
Jeg har siden 2002 undervist i først håndarbejde, derefter i skolens ”nye” kreative fag: håndværk og design.
Min erfaring er, at langt de fleste elever møder faget som en kærkommen pause fra de mere boglige fag. Som oftest bliver der arbejdet ihærdigt i værkstederne, når kreativiteten får frit spil. Af og til er min klasserumsledelse dog udfordret af, at eleverne på godt og ondt kan glemme alt om, at de er i skole og er i en undervisningssituation, når de er i skolens syværksted sidst på eftermiddagen.
Måske forveksler de undervisningssituationen med den mere frie omgang, de kender fra fritidsklubben, hvor der er løsere regler for, hvornår man holder pause, hvornår man tumler med sine klassekammerater, og hvornår man arbejder koncentreret med en obligatorisk undervisningsopgave. Det er sådan set helt forståeligt, og det meste af tiden er det bare herligt med denne selvforglemmelse.
Af og til kan det dog føre til konflikter mellem elever og lærer. Eleverne undrer sig over, at de ikke må forlade lokalet, når de har lyst til at hente slik eller keder sig. De oplever måske læreren som en skrap og stramtandet udgave af fritidspædagogen.
For at hjælpe eleverne med at huske, at konteksten for lektionerne i syværkstedet er undervisning, har jeg af og til forsøgt mig med at give lidt lektier for i faget.
Men kan man egentligt give lektier for i de såkaldte værkstedsfag som håndværk og design eller madkundskab? Kan lektierne i så fald være andet end at læse teorisider hjemme? Kan den type lektier styrke samarbejdet mellem skole og forældre og måske endda gøre plads til et godt grin på det ellers så forhadte Aula?
Her vil jeg driste mig til at svare ja.
Det var i hvert fald min klare oplevelse, da jeg i sommer skrev denne besked hjem til mine HD-elevers forældre:
Kære alle forældre på 6.årgang
Nu har jeg efterhånden haft alle eleverne fra begge klasser gennem et undervisningsforløb i HDS, hvor eleverne lærer at sy på symaskine. Næsten alle 50 elever fra de to klasser har fået syet deres stofslange færdig i løbet af året. Ét af de læringsmål, der har været for forløbet, er at kende forskel på ret- og vrangsiden af stoffet. Til allersidst skal deres stofslange vende retsiden ud og vendes (af eleven) ud gennem et ”vendehul”, ligesom man gør det, når man vender et fx hovedpudebetræk fra vrangen til retsiden. Når jeg forklarer dette, er der en hel del af 6.klasses eleverne, især blandt drengene, der siger, at de aldrig har prøvet at vende et hovedpudebetræk og heller aldrig har hjulpet hjemme med at rede seng.
Det tænker jeg ikke matcher helt med de kønsroller, vi arbejder henimod i dagens Danmark
Derfor får alle, både drenge og piger, som lektie hjemme, at vise deres forældre at de kan kende forskel på ret og vrang, og at de ved, hvordan man vender et hovedpudebetræk, der er på vrangen om på den rigtige side.
Rigtig god forlænget weekend til alle!
Venligst Signe, HD-læreren
Der skal nok være forældre, der finder beskeden anmassende og formynderisk. Undskyld til dem.
Heldigvis fik jeg rigtig god respons fra størstedelen af forældregruppen, og der er ingen tvivl om, at beskeden gav anledning til en del grin ved den kommende skole-hjem-samtale. Og med et aula-svar fra en far som nedenstående, er det svært ikke at se håb for både aula og skole-hjem-samarbejdet i fremtiden:
”…vi sætter stor pris på, at vi i ligestillingens navn får mulighed for at repetere ret og vrang i weekenden. Vi er herhjemme superglade for, at klassen får lov at fortsætte med jer til næste år. Rigtig god weekend."
