”Jeg kan ikke trylle på 20 uger og gøre elever med dansk som andetsprog flydende i dansk, men jeg kan give mine elever en tryghed i, at de kan mestre noget, så de får lyst, motivation og tryghed til at turde noget mere”. 

Sådan lyder det fra Lisbeth Voldby Pedersen, sosu-underviser på Sosu Østjylland. 

Her underviser hun i naturfag og uddannelsesspecifikke fag som sygepleje, omsorg og kommunikation, og så er hun skolens repræsentant for sosu-uddannelserne i forsknings- og udviklingsprojektet ”Uddannelsesdansk - nye veje i arbejdet med sprog, fag og tekster på tværs af modtagelsesklasse og erhvervsuddannelser”. 

Og netop det projekt har højnet Lisbeth Voldby Pedersens sproglige fokus i undervisningen. Både for hendes mange elever med dansk som andetsprog, men også for alle andre elever.

”Via projektet har jeg virkelig fået øjnene op for, hvad det kan flytte at arbejde med den sproglige dimension – både før, under og efter undervisningen, og jeg har lært rigtig meget om, hvordan man skal gå til elever med dansk som andetsprog, men tilgangen kan også sagtens give mening for etnisk danske elever”, fortæller hun. 

Fra hverdagssprog til fagsprog 

Så i dag arbejder Lisbeth Voldby Pedersen systematisk med sprog og gør i vid udstrækning brug af blandt andet førfaglig læsning med fokus på at udvide elevernes ordforråd. 

”Det handler om at gå fra hverdagssprog til fagsprog – få fagsproget på plads. Det gør for eksempel en kæmpe forskel ude hos borgeren, om du siger: 'Du har sovet godt' eller ”Har du sovet godt”. Eller kan eleverne forklare, hvad der ligger i fagbegrebet empati og bruge det i en korrekt kontekst”, fortæller hun. 

Derudover bruger hun billedkort og puslespil med instruerende tekster - om blandt andet ”Brug af en plejeseng” eller ”At hjælpe borgeren op at sidde” – klippet i stykker, så eleverne skal lægge hvert trin i instruktionen i den rigtige rækkefølge. 

”Efter projektet bruger jeg også meget mere videoafleveringer i stedet for skriftlige afleveringer, så eleverne får sat mundtligheden langt mere i spil”, forklarer Lisbeth Voldby Pedersen.

Samtidig lader hun nogle gange eleverne gøre brug af deres hovedsprog, hvis det giver mening. For eksempel i forhold til at skrive livshistorier. Hvor eleverne først skriver en livshistorie på deres eget sprog og derefter skal oversætte eller fortælle den på dansk. 

”Ved at give eleverne mulighed for at bruge deres eget sprog, kan det være med til at øge ordforrådet på dansk, og det kan skabe en større tryghed og et mod til at turde”, siger hun.

Et tværfagligt projekt

Egentlig havde projekt ”Uddannelsesdansk” fokus på folkeskolens ældste modtageklasseelever, hvor elever fra Tranbjergskolens modtageklasser for 10. klasse flere gange har været på besøg på Sosu Østjylland og tre andre erhvervsuddannelser. 

Med et formål om at give de ældste elever med dansk som andetsprog et større fagligt ordforråd og et øget kendskab til erhvervsuddannelserne.

Undervisningsforløbet på Sosu Østjylland blev udviklet løbende under projektet og i et tværfagligt samarbejde mellem social- og sundhedsskolen, en lærer og en pædagog fra Tranbjergskolen samt en forsker fra Via UC. 

Projektets endelige forløb varede 14 dage, hvor de omkring 20 elever fra modtageklassen fik viden om både sosu-uddannelserne og uddannelsen til pædagogisk assistent. 

Sosu-delen varede en uge, og her arbejdede modtageklasseeleverne med blandt andet organer, hjælpemidler og borgeres livshistorie. 

Flersprogethed som resurse 

Alt blev forberedt i modtageklassen ved at aktivere elevernes sproglige forudsætninger. For selvom modtageklasseeleverne er nye i det danske sprog, er de kompetente sprogbrugere på andre sprog, og projektet har haft fokus på flersprogethed som en resurse. 

I forberedelsen arbejdede eleverne med både ord og billedkort med fokus på et centralt ordforråd omkring kroppens ydre dele – ved at indsamle ord og tegne. 

På social- og sundhedsskolen arbejdede eleverne med indre organer igen ved hjælp af både ord og billeder. 

Inden forløbet på Sosu Østjylland havde modtageklasselæreren på samme måde lagt grunden til elevernes forforståelse for omsorgsbegrebet, viden om hjælpemidler – med særlig fokus på plejesengen. 

Med afsæt i kortfilm og billeder, indlagte lytteøvelser samt fælles klassesamtaler og elevsamtaler havde eleverne arbejdet med ordforråd knyttet til sosu-medarbejderes daglige arbejdsgang og aktiveret et grundlæggende repertoire af ord om sengen; madras, dyne, lagen, sengehest, sengegærde mv. 

På Sosu Østjylland arbejdede eleverne med plejesengen i skolens sengelaboratorie, og ved hjælp af ordkort, eleverne skulle læse op for hinanden, ordsedler, der skulle sættes fast på den matchende sengedel og puslespilsudgaver af instruktionerne, der skulle sættes i korrekt rækkefølge, arbejdede eleverne intensivt med aktivering af et fagsprog. 

”Det har været vanvittig interessant og inspirerende at deltage i projektet, og jeg har næsten 1 til 1 overført opgaverne fra projektet til min undervisning”, fortæller Lisbeth Voldby Pedersen. 

Eleverne i projektet lå i aldersspændet 15-18 år og kom fra både Asien, Mellemøsten, Sydamerika, Afrika og USA. 

Udbytte på flere fronter

Selve projektet sluttede sidste år, men forløbene med de ældste modtageklasseelever fra Tranbjergskolen fortsætter. 

”Samarbejdet mellem Tranbjergskolen, Aarhus Kommune og os som social- og sundhedsskole fortsætter, og vi får næste hold modtageklasseelever på besøg i uge 48 og 49”, fortæller uddannelsesleder på Sosu Østjylland Eva Tornøe Therkildsen. 

Ifølge hende giver forløbene med modtageklasserne udbytte på flere fronter. Dels giver det eleverne noget ekstra både i forhold til deres basisdansk og uddannelsesvalg, for via projektet får de et bedre billede af de forskellige uddannelser. Dels er det med til at rekruttere elever til sosu-uddannelserne. 

”Hovedudbyttet for os som skole har dog været den sproglige forståelse, hvor Lisbeth både bruger og deler ud af den viden, hun har fået via projektet”, siger Eva Tornøe Therkildsen.