”Ssshyy”. Lærer i klassen for de yngste elever Fatos Turan spidser læberne og prøver at vise med fingrene, at eleverne skal skrue ned for stemmerne. ”Hvordan siger man 'stille' på ukrainsk?”, spørger hun en dreng, mens hun fører fingrene hen over læberne og låser en usynlig lås for at vise, hvad hun mener.

Seks nye elever startede onsdag før Kristi Himmelfartsferien i Vigerslev Allés Skoles ukrainerklasse for de 6-9-årige. Skolen har i alt denne onsdag modtaget otte nye elever fra Ukraine. Hver tirsdag kommer mødre med børn, som skal begynde i skole. Onsdag begynder eleverne så i klasserne. Skolen har oprettet tre ukrainerklasser, hvor eleverne bliver fordelt efter alder. Dagen i dag er særlig for hele skolen, for kommunen har sendt en konsulent ud, som skal lære eleverne om den nye affaldssortering, så ukrainerklassen for de mindste elever er i dagens anledning slået sammen med modtageklassen for børn fra andre lande end Ukraine.

Skoleleder René Bang fortæller, at de tre ukrainerklasser, som er oprettet på skolen, er ved at være fyldt, og at der har været gode systemer til at få eleverne hurtigt i gang i skolen med computer, CPR-nummer og gratis mad fra Københavns madordning Eat.

”Der er ved at komme ro over det. Men det kan være svært for lærerne at samle klassen i fællesskaber, for der kommer løbende nye, og nogle tager også hjem til Ukraine igen. Vi har omkring 40 ukrainske elever nu. For 14 dage siden kom 200 børn til kommunen. Dem er vi ved at få ind. Så nu kan vi ikke have flere”, siger han.

Nye ukrainsktalende kolleger

Der er seks lærere ansat i klasserne med de ukrainske elever. Tre er danske lærere, som har erfaring fra de modtageklasser, som har været på skolen, og tre er nyansatte ukrainsktalende lærere. Alle tre er læreruddannede.

”I Ukraine er læreruddannelsen en universitetsuddannelse, og det er svært for mig at vurdere et ukrainsk cv. Men de er en stor hjælp”, siger skolelederen.

Rachel Pryce Roed har været lærer på Vigerslev Allés Skole i ti år og undervist i skolens modtageklasser. Hun føler tydeligt, at det er en anden type elever, som kommer nu.

”Når vi har haft flygtninge fra Afghanistan eller Syrien, så har de haft forbindelse til det engelske sprog. Dem som kommer, kan ukrainsk og russisk, og så kommer de mange på en gang og kan tale sammen. Det betyder, at jeg skal kigge meget mere på ansigtstrækkene. Jeg skal bruge min intuition på en helt ny måde, og eleverne har ikke helt så meget brug for mig, som jeg er vant til”, siger hun.

Mens eleverne løser affaldsopgaver ved at sortere billeder ned i de rigtige bokse, prøver Rachel Pryce Roed at få overblik over, hvem som er kommet til klassen i dag. Hun skriver oplysningerne ned i en lille notesbog. En dreng har reageret på et navn og står foran hende.

”Hvor gammel er du?”, spørger hun. ”How old are you?”, prøver hun. ”Er du syv år?”, siger hun og viser syv fingre. Drengen står og tæller koncentreret, mens hun prøver med otte fingre og ni fingre. Der skal tælles, og vises fingre et par gange, inden han lyser op i et stort smil og nikker med hovedet, og Rachel Pryce Roed kan skrive 8 i bogen.

Ukrainsktalende Lena Andrushchenko har også første dag på skolen - som lærer. Men hun må gå. En elev i en af de andre klasser har fået en vigtig tid hos tandlægen, og Lena Andrushchenko må på kontoret og hjælpe med at forklare moren, hvad der skal ske.

Første skoledag

En lille lyshåret pige sidder alene midt i klassen og kigger ud i luften. Hun har fået en snack fra Eat.

”Er du ok med at sidde alene?”, spørger Fatos Turan. ”Do you want to sit with somebody?”. ”I am fine”, svarer hun på engelsk. ”Where are you from?”, spørger læreren. ”I am from Ukraine”.

Hun er lige ved at svare fem år, da hun bliver spurgt til sin alder, men retter det lynhurtigt til seks. Hendes engelsk er modsat de andres nærmest flydende. Det er hendes allerførste dag i skole, for i Kiev gik hun i børnehave, fortæller hun.

”I børnehaven talte vi ukrainsk og lidt russisk, men min far taler altid engelsk med mig. Men jeg taler ukrainsk med mit legetøj”, forklarer hun. Æblet og bollen bliver spist så hurtigt, som man kan, når man mangler en fortand og den ved siden af er løs. Da eleverne skal til pause i frikvarteret, tager pigen møjsommeligt sin lyserøde skoletaske på. ”Min far har købt den til mig”, siger hun og viser den stolt frem til de andre elever.

Fatos Thurah går hen og hjælper skoletasken af ryggen. ”It is just a break. How do you say 'break' in Ukraine?”. Pigen løber ud af døren, men stopper brat og står helt klinet op ad den, da Fatos Thurah når derhen. I skolegården har hele skolen frikvarter, og der er mange børn på klatrestativet fem meter foran hende.

”Are you excited or scared?”, spørger Fatos Thurah og viser forskellen med kroppen. ”A bit scared”, lyder svaret. Fatos Turan griber pigens hånd og sammen går de hen til klatrestativet, hvor pigen slipper hånden og kravler op til de andre elever fra ukrainerklassen.

”De er så seje. Jeg beundrer de her børn. Jeg har haft flere helt små børn. De bliver taget op med rødderne, men de klarer sig så vildt her. De er modige og får kommunikeret til trods for vores forskellige sprog”, siger Fatos Turan.

Forudser pres på PPR

På kontoret fortæller skoleleder René Bang, at selv om der nu er kommet en særlov for ukrainere i skolerne, så har det ikke den store betydning for hverdagen på Vigerslev Allés Skole.

”Nu må vi gerne undervise på ukrainsk og engelsk. Men det gjorde vi jo faktisk også i en eller anden grad, inden loven kom. Det bliver vi jo nødt til for at få tingene til at fungere”.

Indtil nu har der ikke været de store udfordringer i den børnegruppe, som skolen har modtaget, men René Bang begynder at fornemme, at udfordringerne kan komme.

”Jeg tror, vi begynder at få børn, som reagerer på krigen. Det har vi ikke set før, men dem som kommer nu, har i længere tid været i et krigshærget land. Og så er der også dem, som mangler mobilkontakt til faren. Der vil komme et tryk på at få hjælp”, siger han og peger på, at lærerne skal vide, hvor de kan hente den hjælp.

”Lærerne er ikke vant til at stå med det på den her måde. Så vi skal sikre, at de hurtigt kan få hjælp. Der kommer et øget pres på PPR. Det kommer også til at betyde, at der kommer til at mangle psykologkapacitet til andre ting i skolen”, siger han og opfordrer DLF til at gøre politikerne opmærksomme på præcis de udfordringer.

”DLF har meget fokus på økonomien. Men de penge, jeg bruger på at ansætte nye bliver ikke trukket fra skolens budget. De udgifter, som jeg bruger til ukrainerne, er ikke med i vores regnskab. Det betyder selvfølgelig noget i kommunen, men det betyder ikke noget for mit budget”.