Anmeldelse

Det er fedt, når man får det hele til at køre

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ni forskellige unge voksne mellem 21 og 33 år med anden etnisk baggrund end dansk fortæller deres livshistorier. I små, letlæste og billedrige portrætinterview zoomes på godt og ondt ind på deres møde med Danmark i almindelighed og med danskernes fællesskab i særdeleshed.

Fakta:

Titel: Det er fedt, når man får det hele til at køre

Forfatter: Malene Fenger-Grøndal, Ulla Rose Andersen

ISBN: 978-87-7841-435-9

Pris: 198 kroner

Sider: 176 sider

Type: Bog

Forlag: CDR Forlag

Fællesnævneren for dem alle er, at de på trods af forskellige former for modstand og svære odds har klaret sig godt og har opnået velfungerende liv. Således fungerer fortællingerne som tiltrængte solskinshistorier med sympatiske og reflekterende rollemodeller som hovedpersoner.

De enkelte afsnit er suppleret af en del nyttige og oplysende faktabokse med ordforklaringer, statistik og ikke mindst link til alt fra regler om Statens Uddannelsesstøtte til oplysninger om efterskoler og stemmeret.

Beretningerne er mere udefrabeskrivende end hudløst indfølende og efterlader således ikke de dybe spor. Men som meningsfyldt og opmuntrende læsning og som konkret afsæt for samtaler, sammenligninger og overvejelser fungerer de rigtig godt - i både vejledningssammenhænge og sprogarbejde med store børn og unge med anden etnisk herkomst end dansk.