Anmeldelse
Aisha Asmussen og Kong Gulerod
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Kunne mørke børn og lyse børn hedde det samme? Kunne en mørk dreng for eksempel hedde Mogens og en lys dreng Ali? Det med navne var altså ikke så let". Det er nogle af de mange spørgsmål, forfatteren lader sin hovedperson Aisha stille sine læsere og sig selv. Bogen, der er på 40 sider og delt op i ni kapitler, er henvendt til børn i alderen 9-12 år og, som forfatteren pointerer, deres voksne. Dette er en vigtig pointe i bogen, som er den første i en serie om kulturmøder i børnehøjde. Historien om Aisha, der har en dansk mor og en indisk far, har grundlaget for, at eleverne kan undres, sammenligne og se forskelle og ligheder. Forfatteren har bare villet for meget. Den gode intention drukner i et væld af emner og temaer, der spænder fra kønsroller ("Gaverne var så anderledes og spændende - selv om de var til en pige") over mønsterbrydning til refleksion over kristendom, islam, Berlin-muren, flygtninge i fængslet, foster og fødsel og så videre.
Forfatteren lader Aisha have relationer til børn og voksne af mange forskellige nationaliteter. Desværre ender kulturmødet i stereotyper, som at somalierne har mange gæster på fødeafdelingen, islændingene har sagaerne i stedet for eventyr, tyskerne spiser pølser, og familien i Indien har ikke så mange penge. Det er ærgerligt.
Tosprogede elever vil have svært ved at læse og forstå den meget indforståede tekst. Jeg vil derfor anbefale, at hvert kapitel efterfølges af en grundig ordforklaring og diskussion af såvel sproglig som indholdsmæssig karakter.