De tre nye skud på Filmkompagniets efterhånden omfattende filmstamme er som alle produktionsselskabets foregående film målrettet lærere og andre professionelle skolemennesker. Denne gang er det trivsel og sproglig og faglig udvikling for minoritetsetniske elever, der er i fokus. Hver film har sin vinkel, men det fælles omdrejningspunkt for dem alle er, hvordan læreres praksis i et mangfoldigt klasserum kan skabe reelle deltagelsesmuligheder for alle elever - med læring og chancelighed for øje.

Hver film varer ikke mere end et kvarters tid, men man opnår alligevel at blive både fagligt oplyst og konkret inspireret, når man som flue på væggene i helt almindelige klasseværelser hos helt almindelige, engagerede lærere får lov til at kigge med og se, hvordan ambitiøse faglige og pædagogiske tanker og gode intentioner kan omsættes til konkret undervisning, der gør en forskel.

Hvert tema introduceres teoretisk kort og godt af en forsker eller en fagspecialist. Vinklen udfoldes og eksemplificeres gennem klip fra autentiske undervisningssituationer, og undervejs suppleres med refleksioner over undervisningen, oplevelsen og læringen fra de pågældende lærere og deres elever. Dette korte, komprimerede samspil mellem forskningsbaseret viden og eksemplarisk undervisning har Marianne Rasmussen, der er kvinden bag Filmkompagniet, benyttet sig af i mere end 20 år, og formen fungerer fortsat rigtig godt: De faglige budskaber bliver tydelige og omsættelige, når man kan se, hvad der tales om i praksis.

Man lærer et sprog ved at bruge det. Det gælder også fagsprog. I filmen "Den der taler, lærer - både fag og fagsprog" er vigtigheden af sproglig elevaktivitet og mundtlighed i fokus. Mens faglig konsulent Maria Neumann Larsen kort og klart forklarer, hvordan elevernes sprog og faglighed udvikles gennem mundtlighed og styret interaktion, viser 5.a og deres matematiklærer fra Tingbjerg Skole parallelt, hvordan det kan tage sig ud i praksis.

På under 14 minutter kommer vi således omkring både lytteformål, stilladsering af fagsprog, sprogstræk, deltagelsesmuligheder for alle og modellering. Det er både sympatisk og inspirerende og med fine overførbare ideer til egen praksis.

I filmen "Kritisk farvebevidst pædagogik i praksis" fortæller skoleforsker Laila Lagermann med baggrund i egen forskning om, hvordan lærere - trods velmenende intentioner om det modsatte - ofte kommer til at ekskludere minoritetsetniske elever i undervisningen. Det kan handle om forventningsfattigdom eller om tendenser til at forklare problematisk adfærd med minoritetsetnisk baggrund. Alt sammen med negativ betydning for elevernes selvforståelse, engagement og faglige præstationer til følge.

På den baggrund har forskeren udviklet en såkaldt kritisk farvebevidst pædagogik, der kan medvirke til en mere inkluderende praksis. Nøgleordene er tre P’er: Plads til forskellighed, Positive høje forventninger og Påskønnelse af elevperspektiver.

Pædagogikken praktiseres i 8.a på Grønnevang Skole i Hillerød, hvis lærer arbejder med både spejle (”der findes andre som mig”) og vinduer (”der findes andre end mig”) i sin undervisning, ligesom hun, uden at stigmatisere, italesætter forskelle eleverne imellem, også når det kommer til betydningen af hår- og hudfarve.

Også denne film giver stof til eftertanke og input at tage med sig. Og ikke mindst elevkommentarerne er rørende og svære at sidde overhørig.

DSA-vejleder (dansk som andetsprog) på Ørestad Skole lægger kærligt ud, da hun i filmen "Nyankomne elever direkte i almenundervisningen" fortæller om, hvordan de tager imod den nyankomne niårige Bryson fra Kenya, der er blevet klasseplaceret i en almen 2. klasse.

"Det første, vi gør, er at sørge for, at han føler sig helt vildt velkommen!" siger hun. Filmen eksemplificerer den relativt nye praksis, der foregår af og til, når nyankomne elever uden først at have været i en modtagelsestilbud integreres direkte i almenundervisningen - suppleret af timer i basisundervisning i dansk som andetsprog uden for klassen.

Med krydsklip til undervisningen og refleksioner fra DSA-vejlederen og klassens matematiklærer illustreres vigtigheden af deltagelsesmuligheder i alle fag, forståelige input, relationer, børnefællesskaber og kollegavejledning.

Blandt de tre nye film står denne efter min mening mindst stærk. Dels havde det været mere interessant at følge modtagelsen af en elev, der hverken taler dansk eller - som Bryson - engelsk, dels hersker der som bekendt megen forskellig og ujævn praksis, når det gælder direkte integration af nyankomne elever. Dette gør situationen mere kompleks og overførbarheden mindre entydig end i de øvrige film.
Når det så er sagt, er også denne film hjertevarm, fagligt relevant og inspirerende.

Alle tre film kan tilgås gratis på websitet filmkompagniet.dk.
Se dem med fagteamet eller i hele personalegruppen. Også helt oplagt på læreruddannelsen.