Fra denne anmelders hverdag er situationen velkendt. Skolen har inviteret til skole-hjem-samtale. En forælder med anden etnisk baggrund har ikke fået læst invitationen i Aula og må ringes op. Lover at komme. Der skal bestilles tolk. Det er lidt besværligt. Der skal drøftes fravær – det skal ned. Og de der lektier bliver lavet for sporadisk – det skal ændres. Storebror har gået på skolen tidligere – det endte ikke godt. Og alle de aftaler, der tidligere er indgået med forældrene, bliver ligesom ikke rigtig til noget, selv om alle er enige om i samtalen, at det er en god ide, og at vi måske ovenikøbet skriver det ind i en handleplan …

Allerede inden samtalen her finder sted, har vi i nogle tilfælde fået pakket forældrene godt og grundigt ind i det, som forfatterne med et rammende udtryk kalder ”discountforventninger”. Det elegante og måske lidt særegne ved denne bog er, at forfatterne ikke peger fingre ad hverken forældre eller lærere, men med et grundigt teoretisk og filosofisk afsæt tydeliggør, hvorfor det vanskelige skole-hjem-samarbejde altid kun kan være det bedst mulige – og ikke det perfekte. Forfatterne bruger meget rammende Beckett-citatet ”Try again. Fail again. Fail better” til illustration af dette forhold.

Når der i bogens titel står, at det handler om etniske minoritetsfamilier, er det kun delvis rigtigt. Og leder man efter en bog, der kan forklare i detaljer om familiemønstre og kulturelle normer i andre etniske grupper end de ”hvide” danske, er det ikke denne bog, man skal læse. Til gengæld er den både grundig og tankevækkende, når den slår på tromme for, at vi - frem for at forstå familier som ”etniske” – skal se dem som en familie med deres særegne blanding af kultur, tradition, muligheder, begrænsninger, ønsker og forhåbninger. Det kan lyde banalt, men ikke desto mindre er det godt at blive mindet om at have en vedvarende opmærksomhed på, at familier – hvad enten de er tyrkiske, somaliske, islandske eller bare fra Smørum – har hver deres egen karakter. Og i den forstand handler bogen måske nok mere om at udfordre os professionelle på skole-hjem-samarbejdet med alle de familier, der ikke lever op til middelklassens normer for, hvordan man ”gør” skole-hjem-samarbejde.

I undervisningen tales der meget om deltagelsesmuligheder, og det begreb kan man godt tage med over i skole-hjem-samarbejdet. Hvordan forstår vi, hvordan familier, der er mere i periferien – eller helt udenfor – det, vi forventer og let kan samarbejde med – kan deltage i et ligeværdigt skole-hjem-samarbejde? Hvordan får vi inddraget forældrene som eksperter på deres område og med deres kendskab til barnet, samtidig med at lærere og vejleder fastholder deres professionalitet og viden om det enkelte barn?

Der er bestemt ingen lette svar på det spørgsmål, og dem forfalder bogens forfattere heller ikke til at komme med bud på. I stedet giver de efter hvert kapitel plads til et tænkerum, hvor bogens afsnit løftes lidt op i de højere luftlag med hjælp fra store tænkere på hver deres felt, eksempelvis når det i tænkerummet om ansvar - med henvisning til Arendt – siges: ”At tage ansvar betyder dermed, at man må træffe et valg om, hvad man mener er rigtigt, i usikkerhed – der findes ikke nogen opskrifter. At tage ansvar er altid risikofyldt" .

Undervejs i bogen er der små historier fra det virkelige liv, hvor elever og forældre med anden etnisk baggrund får stemme i små, konkrete hverdagssituationer. De fungerer udmærket og kunne med fordel have fået mere plads.

"Skole-hjem-samarbejde - med etniske minoritetsfamilier" er en vigtig og tankevækkende bog for os, der arbejder professionelt med mange slags familier.