”Efter at jeg har fået bøgerne, så er jeg blevet hurtigere til at læse og bedre til at udtale ordene. Jeg er blevet bedre til at forstå, hvad andre siger. Det føles bedre at forstå, hvad de andre siger, for så kan jeg snakke med dem”

Sådan siger flygtningebarnet Makda, der går i 6. klasse, om hendes oplevede effekt af at have været med i projektet Klub Kickstart.

Som et led i projektet har i alt 445 flygtningebørn fra DRC Dansk Flygtningehjælps Leg- og Læringsklubber og fra almen-, special- og modtageklasser i hele landet modtaget skoleunderstøttende pakker fyldt med bøger, matematikhæfter, skrive- og regneredskaber m.m. Denne artikel zoomer ind på erfaringerne fra evalueringen af projektet – og på de fremadrettede perspektiver heri.

Hvorfor er det vigtigt at gennemføre et skoleunderstøttende projekt til flygtningebørn?

Forskning viser, at et godt fagligt niveau i grundskolen har afgørende betydning for udsatte børns chancelighed senere i livet. En dårlig skolegang er således den stærkeste risikofaktor for udviklingen af fremtidige psykosociale problemer såsom selvmordsadfærd, misbrug og kriminalitet.[1] I det lys er det bekymrende, at der fortsat er mange udsatte børn, som sakker væsentligt bagud i skolen, og som har svært ved at gennemføre folkeskolens afgangsprøve med rimelige resultater. Det er derfor vigtigt at støtte udsatte børn i deres skolegang, da en velgennemført grunduddannelse kan bidrage betydeligt til at sikre, at de undgår indlæggelser, misbrug og kriminalitet, samt opnår selvforsørgelse og stabile boligforhold i deres voksenliv.[2]

Behovet for støtte gør sig ikke mindst gældende for flygtningebørn – da flygtningebørn på flere parametre udgør en særligt sårbar og udsat gruppe af børn i Danmark. Sammenlignet med andre børn i Danmark har børn med flygtningebaggrund en signifikant øget risiko for psykosociale problemer. Dette kan blandt andet hænge sammen med de potentielt traumatiske oplevelser relateret til fx krig, vold og flugt, som flygtningebørnene kan have gennemlevet inden de kom til Danmark – ligesom deres psykiske trivsel og skolegang også kan blive påvirket negativt af fx gentagne flytninger og skoleskift, sprogbarrierer, fattigdom, begrænset netværk, diskrimination og udfordringer med at genskabe deres liv i en helt ny sammenhæng i Danmark.[3]

På denne baggrund er det oplagt, at der kan være store – både individuelle og samfundsmæssige – gevinster ved at afprøve forskellige former for indsatser, som har potentiale til at styrke flygtningebørns skolemæssige integration, trivsel og faglige niveau. Netop dette har da også været et centralt fokuspunkt for Egmont Fondens flygtningehandlingsplan, som har givet støtte til flere forskellige projekter – herunder til Klub Kickstart.

Denne artikel ser nærmere på erfaringerne fra evalueringen af Klub Kickstart – og på de fremadrettede perspektiver heri.

Hvordan blev projektet evalueret?

Formålet med Klub Kickstart har været at styrke de deltagende flygtningebørns læselyst, trivsel og faglige niveau i læsning og matematik gennem anvendelse og tilpasning af en skoleunderstøttende metode, som har vist gode resultater i relation til anbragte og udsatte børn i Storbritannien, Sverige og Danmark.[4]

Evalueringen af Klub Kickstart blev primært baseret på følgende data:

• en læsetest (Sætningslæseprøve 1 og 2 fra Hogrefe Psykologisk Forlag)
• en trivselstest (med spørgsmål fra Skolebørnsundersøgelsens trivselsindeks)
• et spørgeskema til børnene med fokus på selvoplevede effekter
• kvalitative interview med fagpersoner og frivillige fra DRC Dansk Flygtningehjælp

Læsetesten blev gennemført på en indsats- og en kontrolgruppe (i et ventelistedesign og randomiseret på klasseniveau), mens trivselstesten blev gennemført som en simpel før-/efter-måling og spørgeskemaet blev udfyldt umiddelbart efter indsatsens afslutning.

De statistiske analyser af resultaterne fra de gennemførte læsetests blev foretaget af Peter N. Allerup, professor emeritus ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

Hvad viste evalueringen af projektet?

Med de anvendte evalueringsredskaber viste det sig ikke muligt at finde en signifikant effekt på læseområdet, som kunne tilskrives selve indsatsen. På tværs af både indsats- og kontrolgruppe viste målingerne med Sætningslæseprøve 1 en gennemsnitlig udvikling med en effektstørrelse på 0,27 i løbet af indsatsperioden, mens den tilsvarende gennemsnitlige effektstørrelse var 0,07 i relation til Sætningslæseprøve 2.

Alle børnene – i både indsats- og kontrolgruppe – blev således gennemsnitligt set bedre til at læse dansk undervejs i indsatsperioden, men der var ikke signifikante effekter, som umiddelbart kunne tilskrives selve indsatsen.

Til gengæld viste evalueringen flere positive effekter i relation til børnenes trivsel, ligesom der var meget positive tilbagemeldinger fra både børn, fagfolk og frivillige i relation til den oplevede effekt af at have deltaget i projektet.

På trivselsområdet viste evalueringen bl.a. en tendens til at børnene blev mindre kede af det, blev mindre i dårligt humør/irritable, og i mindre grad havde problemer med at falde i søvn, efter at de havde deltaget i Klub Kickstart. Samlet set var der sket et fald i andelen af børn, som oplevede daglige (negative) psykiske symptomer fra 39 % i før-testen til 28 % i efter-testen.

Tendensen til, at børnene i mindre grad havde problemer med at falde søvn efter deres deltagelse i Klub Kickstart, var dog den eneste tendens, som viste sig at være statistisk signifikant – selvom ”pilen pegede i den rigtige retning” på samtlige anvendte trivselsindikatorer. Samtidig kan det ikke med sikkerhed konkluderes, at de positive trivselsindikationer alene skyldes selve indsatsen.

Når det gælder de oplevede effekter blandt de adspurgte børn, fagfolk og frivillige viste evalueringen særdeles positive resultater. Eksempelvis oplevede 96 % og 82 % af børnene, at de var blevet bedre til henholdsvis at læse og til matematik som følge af deres deltagelse i Klub Kickstart. Samtidig mente 91 % af børnene, at pakkerne havde været gode, mens 76 % svarede, at de havde læst mindst halvdelen (eller flere) af bøgerne og løst mindst halvdelen (eller flere) af matematikopgaverne.

Også de interviewede lærere og fagpersoner på de deltagende skoler og i DRC Dansk Flygtningehjælps Leg- og læringsklubber gav klart udtryk for, at de var meget glade for og tilfredse med projektet. Flere mente, at Klub Kickstart har et stort potentiale i forhold til at give børnene en god start på en ny tilværelse – og de udtrykte ligeledes stor tilfredshed med pakkernes indhold og kvalitet. Nogle mente dog samtidig, at materialets niveau i nogle tilfælde havde været lidt for svært for målgruppen.

Hvad kan vi lære af erfaringerne?

Et af de første spørgsmål som resultaterne af evalueringen rejser er, hvorfor et så stort flertal af de deltagende børn oplever, at deres deltagelse i Klub Kickstart har gjort dem bedre til at læse, når der ikke ses en signifikant effekt i de gennemførte læsetests?

Da vi ikke kender årsagen til dette med sikkerhed, kan det være svært at afgøre, hvad der helt specifikt kan uddrages af resultaterne i de gennemførte læsetests og af evalueringen som sådan. Resultater fra tidligere indsatser baseret på samme overordnede metode og analysen af de statistiske data giver dog nogle fingerpeg. Det samme gør de oplevede effekter og de positive indikationer på trivselsområdet.

For det første ved vi, at metoden generelt er virksom overfor udsatte børn. I en række andre forsøg har tilsvarende indsatser med skoleunderstøttende pakker således vist små, men konsistente positive resultater i forhold til at øge udsatte børns læsefærdigheder.[5]

Samtidig tegner en analyse af relationen mellem før- og eftertesten i Klub Kickstart et meget uklart billede af overgangen fra før- til eftermåling. Dette tyder på, at relationen mellem før- og eftertest forstyrres af noget andet end selve indsatsen. Der kan således også være effekter i Klub Kickstart, som vi blot ikke har været i stand til at dokumentere med de anvendte læsetests og evalueringsredskaber.

Samtidig indikerer de positive resultater på trivselsområdet og i relation til de oplevede effekter – at projektet uanset hvad har været med til at styrke børnenes motivation, trivsel og lyst til at læse. Dette indtryk er samtidig konsistent med resultater fra RCT-evalueringen af Klub Penalhus – en lignende pakkebaseret indsats til udsatte og anbragte børn i Danmark – som også viste positive resultater i forhold til at styrke børnenes trivsel, herunder også børnenes evne til at modtage støtte og inspiration (modtagelighed for læring).[6]

Ligeledes må det antages, at børnenes klare oplevelse af at være blevet bedre til at læse og regne på grund af deres deltagelse i Klub Kickstart, har bidraget til at styrke deres faglige selvtillid. Fremadrettet vil det derfor være oplagt at måle mere sikkert på indsatstypens virkning herpå.[7]

Dette billede understøttes af de mange positive udsagn fra de involverede lærere, fagpersoner og frivillige. Her er oplevelsen også, at projektet først og fremmest har øget børnenes læselyst og skoleglæde, har givet dem inspiration til at læse mere fremadrettet, samt har styrket deres faglige selvtillid. Her nogle udvalgte eksempler fra de gennemførte interview:

"Det har en effekt i forhold til at blive inspireret til at læse mere”

”[Det bedste har været] den der store glæde ved, at børnene modtager de her pakker, og at se deres begejstring for det. At få sådan noget i sit hjem, som de ikke nødvendigvis ville få ellers. Det understøtter helt sikkert deres skolegang!"

”Jeg synes, eleverne er blevet bedre til at læse, efter de har fået bøgerne fra Klub Kickstart. Og er blevet mere motiverede.”

Ifølge flere af de interviewede lærere og fagpersoner har projektet også styrket børnenes oplevelse af at være velkomne og ønskede i Danmark. Det kunne derfor være interessant at undersøge metodens potentiale i forhold til at forebygge eksklusion og fremme børnenes integration og oplevelse af tilhørsforhold til Danmark. En af lærerne fortæller fx:

"Børnene har talt meget om: ’Hvorfor der er nogen, som giver os de her ting gratis?’. Det største indtryk for børnene var, at der er nogen, som tænker på dem, at der er nogen, som holder af dem og prøver at støtte dem. Og det synes jeg, var det vigtigste for vores børn. At de kan se og mærke, at der er nogen, som tænker på deres bedste uden for skolerne. Og det, synes jeg, er fantastisk!"

Endelig peger evalueringens data på, at udviklingen i børnenes læsefærdigheder – på tværs af indsats- og kontrolgruppe – var størst blandt de yngste og de mest nytilkomne børn. Dette indikerer, at fremtidige skoleunderstøttende indsatser til flygtningebørn med fordel kan fokusere på børn i indskolingsalderen – og gerne må gennemføres så tidligt som muligt efter børnenes ankomst til Danmark.

Hvad er det fremadrettede potentiale?

Både i DRC Dansk Flygtningehjælp og i Als Research oplever vi, at vi har lært rigtigt meget af projektet, og at vi har gjort os væsentlige erfaringer i forhold til metodens potentiale for at understøtte flygtningebørns trivsel og skolegang i Danmark.

Selvom der ikke – på den korte bane – kunne dokumenteres en umiddelbar og signifikant effekt på læsefærdighederne, så viste evalueringen os, at metoden og tilgangen som minimum indeholder et interessant potentiale i forhold til at kunne styrke trivsel, læsemotivation og skoleglæde blandt nytilkomne flygtningebørn i Danmark.

Indsatsen må dermed også antages at have styrket flygtningebørnenes forudsætninger for at få et styrket fagligt udbytte fremadrettet. Det kunne derfor være interessant at undersøge de eventuelle langsigtede effekter. Samtidig indikerer evalueringen, at det også kunne være interessant at se nærmere på Klub Kickstart-metodens potentiale i relation til at styrke faglig selvtillid og til at modvirke og forebygge ”udenforskab” blandt flygtningebørn.

Styrket skolemæssig trivsel, forebyggelse af eksklusion og forbedret faglig selvtillid kan således være afgørende forudsætninger for at styrke flygtningebørns præstationer i grundskolen – og dermed for at give dem de samme muligheder som andre børn i Danmark på sigt.

NOTER

[1] Vinnerljung et al., 2010

[2] Vinnerljung et al., 2011

[3] Se opsummering af forskning i Shapiro (2018)

[4] Se evalueringer af The Letterbox Club, Letterbox Club Sverige og Klub Penalhus, herunder: Rosholm et al. (2019), Forsman (2019), Forsman & Bejdom (2016), Mooney et al. (2016), Hancock & Leslie (2013), Griffiths & Comber (2013), Winter et al. (2011), Griffiths et al. (2010).

[5] Se henvisninger til evalueringer i ovenstående note 4 og i litteraturlisten.

[6] Se Rosholm et al. (2019).

[7] Fx har VIVE udviklet et indeks for faglig selvtillid, som kunne være interessant at teste med, se Kjer & Nicolajsen (2018). Se også Bandura (2006).

ANVENDT LITTERATUR

Als Research (2019): Klub Penalhus for udsatte og fagligt udfordrede børn – en metodebeskrivelse til kommuner og skoler.

Als Research (2020): Evaluering af Klub Kickstart – en skoleunderstøttende indsats for flygtningebørn.

Bandura, A. (2006): “Guide for constructing self-efficacy scales”, i: Pajares, F. & Urdan, T.: Self-Efficacy Beliefs of Adolescents, s. 307–337

Forsman, Hilma & Bejdom, Johanna (2016): Letterbox Club för barn i familjehem - Resultat från ett pilotprojekt i Stockholm.

Forsman, Hilma (2019): “Exploring the Letterbox Club programme’s impact on foster children’s literacy: potent intervention or general support?”, Oxford Review of Education, 45:4, s. 502-518.

Griffiths, R. et al. (2010): The Letterbox Club 2007-2009. Final evaluation report. University of Leicester School of Education.

Griffiths, R. & Comber, C. (2013): The Letterbox Club in Wales: Evaluation Report 2009-2011. University of Leicester School of Education

Hancock, A. & Leslie, M. (2013): Letterbox Club Scotland: Report to Booktrust. The University of Edinburgh, Moray House School of Education; 2014.

Kjer, M.G. & Nicolajsen, J.S (2018): Evaluering af Red Barnet Ungdoms læringscafé. Et projekt om støtte til fagligt udsatte elever. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Mooney, J. et al. (2016): “Effects of a book gifting programme on literacy outcomes for foster children: A randomised controlled trial evaluation of the Letterbox Club in Northern Ireland”, Children and Youth Services Review, 65, s. 1-8.

Rosholm, Michael et al. (2019): Evaluering af skolerettede og skoleunderstøttende indsatser i projekt ’Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen’, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. TrygFondens Børneforskningscenter.

Shapiro, D. K. (2018): Når børn med flygtningebaggrund møder skolen – en kvalitativ undersøgelse af udfordringer og erfaringer med psykosociale indsatser i danske skoler. Professionshøjskolen Absalon for Red Barnet.

Vinnerljung et al. (2010): ”Skolbetyg, utbildung och risker för ugynnnsam utveckling hos barn”, i: Socialstyrelsen: Social Rapport 2010, kap 7, s. 227-266.

Vinnerljung, B. et. al (2011): ”School performance in primary school and psychosocial problems in young adulthood among care leavers from long term foster care”, Children and Youth Services Review, 33:12.

Winter, K. et al. (2011): An Independent Evaluation of the Letterbox Club Northern Ireland. Centre for Effective Education, Queen's University Belfast