De fleste kender nok det, jeg opdagede som nyuddannet lærer i
1994. Når jeg gav en bog til et barn, der var for svær, fik barnet problemer med
at læse og forstå bogen. Barnet fik læseproblemer. Men når jeg så gav barnet en
lettere bog, var der ingen problemer med selv fuldt ud at læse og forstå bogen.
Altså ingen læseproblemer.
Annonce:
Forskellen på de to bøger var, at der var længere
sætninger og mange flere lange ord i den svære bog. Det hedder, bogen har et
højere lix.
Mit problem som lærer var så, hvordan lærte jeg eleven at læse den
svære bog med det højere lix? For eleven
bliver helt klart en bedre læser, når eleven lærer at læse den sværere bog med
det højere lix, men hvordan lærer man de forskellige elever på alle årgange
det?
For en sådan metode har lærerne aldrig haft, og det er årsag til 30 år med
mange dårlige læseresultater, mange læseproblemer og store udgifter til
specialundervisning i læsning. Det
resulterer nemlig i, at de fleste elever får læseproblemer, fordi de ikke selv
fuldt ud kan forstå de tekster som anvendes i fag, prøver og læseundersøgelser
på årgangen.
For sagen er, at bøger i fag, prøver og læseundersøgelser stiger i
lix, årgang efter årgang og det gør alle elevers altså ikke. På skemaet til højre–
lavet af de danske læsekonsulenter - ses det lix, som anvendes og forventes
anvendt på de forskellige årgange.
Annonce:
Her er et citat fra
resultaterne af den nye læseundersøgelse PIRLS 2021 fra 16.5.2023, som viste,
at eleverne læste dårligere end nogensinde. På Side 54 står der: ”Elever, som (…) ligger under niveau 1, (…) har så store
læsevanskeligheder, at de har meget svært ved at løse opgaverne, da det meste
af materialet har været for svært for dem”.
Det betyder, at de anvendte
tekster har haft et alt for højt lix, det har givet dem store læseproblemer.
Derfor har de meget svært ved at løse opgaverne. Og skal de blive bedre til at
løse disse opgaver og blive bedre læsere, skal de lære fuldt ud at læse og
forstå et højere lix.
Men der er meget stor modstand mod, at eleverne skal lære at
læse et højere lix. Det undrer. Og det lærer de desværre ikke automatisk af
daglig motion, længere skoledage og læselyst.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.