Et bud på hvordan man underviser danskfagligt i folkeskolen
Der er mange gode iagttagelser og forslag til aktiviteter og opgaver i bogen. Men fagsynet og bogens vurderingskriterier er anmelderen uenig i, og nogle af aktiviteterne er spild af tid.
HelgeChristiansenFhv. pædagogisk konsulent ved Fyns Amt, cand. pæd.
I læseplanen
for dansk opereres der med tre kategorier af tekster: litteratur og andre æstetiske
tekster, fagtekster og brugstekster. Det er en udmærket måde at skelne mellem
forskellige former for tekster på. Fagtekster har til hensigt at formidle sand
viden om et emne og en sammenhængende beskrivelse af et fag eller en sag og omfatter
blandt andet tekster, der handler om danskfaget.
Annonce:
I denne bog
skrives der om at læse og skrive faglige tekster, og den handler også om
læremidlers måde at behandle tekster på. Systemerne 'Danskskud' og 'Dynamo' for fjerde klasse er de nye lærebøger, der inddrages. Men det er ikke
forfatterens hensigt at lave en egentlig læremiddelanalyse. Forfatteren
undersøger de nævnte læremidlers måde at formidle fagtekster på og kommer med
forslag til, hvordan læreren kan understøtte eleverne i at læse og skrive dem.
Bogens
hensigt er således, at læreren skal støttes i at lære eleverne fagets metoder
og begreber. Eleverne skal lære at læse for at lære, læse for at løse problemer
gennem opgaver og lære at formidle danskfaglige tekster.
Forfatteren
beskriver indledningsvis, hvad hun forstår ved en faglig tekst: Danskfaglige
tekster giver information om viden og metoder i faget. De omfatter også lærebøgernes
målformuleringer, oplæg til evaluering, introduktioner, definitioner,
beskrivelser af faglige områder, opsamlinger, beretninger og elevernes faglige notater.
Forfatteren bygger også på læseplanens beskrivelse af teksttyper, men hun mener,
at argumentation ikke hører med i faglige tekster, hvad jeg ikke rigtig
forstår. Til gengæld
bruger hun slet ikke genrebegrebet, hvilket er en mangel.
”Læreren
skal som en del af undervisningen i faglig læsning i danskfaget støtte eleverne
i at skelne mellem de dele af undervisning og læremidler, der handler om at
påvirke eleverne til at udvikle en holdning til et emne, der ligger uden for
danskfagets områder, og de dele, der handler om at blive god til at analysere
og fremstille tekster”, skriver hun på 37. Denne
skelnen går igen i beskrivelsen af arbejdet med emner i de nævnte lærebøger for
4. klassetrin, hvor emner som hunde og drømme nedprioriteres som ikke-danskfaglige. Når eleverne arbejder med
emner, der bearbejder deres holdninger, er det ikke efter forfatterens mening
danskfaglighed, og elevernes meninger om teksten eller emnet er heller ikke
prioritereret så højt som rene danskfaglige aktiviteter.
Eleverne
skal også i danskfaget lære at skrive danskfagligt. Alle elever skal forstå og
bruge et fagsprog, altså et sprog, der er sagligt og præcist og egnet til at
kommunikere om generelle, ofte abstrakte forhold - et akademisk ideal.
For mig at
se reduceres danskfaget i bogens optik til et redskabsfag. Det er vigtigt, også
ud fra en danskfaglig synsvinkel, at indholdet i lærebøger er tilpasset elevernes
interesser og forudsætninger. Man kan
således udmærket tage udgangspunkt i et temaer som drømme og hunde. Det afgørende er, hvad man bruger
temaet til. Konteksten er afgørende ikke emnet i sig selv. Det er den også, når
man definerer genrer. I forbindelse med litteraturlæsning er elevernes oplevelser,
holdninger og meninger essentielle, hvis tekstlæsning ikke skal ende i terperi af
indlæringsgolde begreber.
Ud fra de danskfaglige
områder, som forfatteren mener er væsentlige i en lærebog til dansk, former hun
en model til beskrivelse og vurdering af lærebøger.
Forfatteren
kritiserer ikke direkte læremidlerne, men kommer med forslag til, hvordan man
kan supplere lærebogens opgaver med nye opgaver og aktiviteter. Men det er ret
tydeligt, at forfatteren foretrækker danskfaglige aktiviteter og tekster og
ikke temaer som ”Bange eller ej”, som findes i Danskskud for 4. klasse. Hun bruger
således via sin egen bog en akademisk stil til at kritisere indirekte i stedet
for at gå lige til sagen.
Annonce:
I de faglige
portaler fra Alinea og Gyldendal finder forfatteren langt flere danskfaglige
opgaver og tekster end i de to trykte lærebogssystemer. Til gengæld inviterer mange af teksterne og
opgaverne efter min mening til læring af fagbegreber og faglig viden for deres
egen skyld og ikke til en meningsfuld fortolkning. For øvrigt er der blandt
lærde fagfolk mange meninger om, hvordan forskellige faglige begreber skal
defineres. Nogle af de danskfaglige tekster, der findes i fagportalerne, er
ikke imponerende,
En stadig
tilbagevende formulering er, at læreren kan tale med eleverne om opgaver og
tekster og derved reparere mangler og også i visse tilfælde bede eleverne om at
omskrive dem. Men når læreren kan have 28 elever i klassen, er det vanskeligt
at forestille sig, at det ikke ender med, at læreren og ivrige elever taler
sammen. En bedre metode efterlyses.
Jeg savner
en samlet vurdering af læremidlerne. Det er væsentligt at vurdere om
indhold og metoder kan fange elevernes interesse, om opgaver og tekster passer
til alderstrinnet, om der er taget hensyn til progression og differentiering og
om læremidlets fagsyn passer til fagets formål og andre bestemmelser.
Der er mange
gode iagttagelser og forslag til aktiviteter og opgaver i bogen. Dens emne er
væsentligt. Der er mange elever, der ikke behersker en saglig objektiv stil,
som de i mange situationer får brug for at beherske. Men fagsynet bag bogen og dens
vurderingskriterier er jeg uenig i, og nogle af aktiviteterne er tidsspilde. For eksempel foreslås det, at eleverne skal omskrive lærebøgernes introduktioner, mål og
opgaver, hvis de ikke er præcise. Lærebogsstyringen er total, og der tales ikke
om muligheden for redidaktisering.