Skoleøkonomi

Natasja Nielsen, der også selv er lærer, tog i sit barns 7. klasse initiativ til, at forældrene betalte for, at klassens elever kunne få danskbøger og ikke skulle nøjes med onlineportaler og kopiark.

Forældre betalte for danskbøger: ”Principielt forkert, men alternativet var, at de ingen fik”

Forældrene i en 7.-klasse i Greve betalte for to nye danskbøger til alle elever. Skolen har også fået doneret penge til bøger af det lokale erhvervsliv

Offentliggjort

Hvad gør man, når skolen ikke har råd til nye bøger til klassen?

I en 7.-klasse på Karlslunde Skole i Greve Kommune valgte forældrene selv at betale for nye bøger. På et forældremøde for nylig rakte klassekassebestyrer Natasja Nielsen, som selv er folkeskolelærer på en anden skole, hånden op og spurgte, om der var stemning for, at hver familie gav 200 kroner til nye danskbøger til klassens elever.

Det var der. 17 ud af 18 familier i klassen betalte, hvilket betød, at klassens dansklærer kunne købe både ”Kom an, komma” og ”Stav” til hele klassen. Som hun ønskede. Også den elev, hvis forældre ikke betalte til initiativet, fik bøgerne.

”Jeg har egentlig tænkt over det som mulighed i noget tid, fordi grænserne for, hvad klassekassens penge bruges på, allerede er opløst. Pengene burde egentlig kun gå til sjippetove, fodbolde og aktiviteter efter skole, men bliver også brugt til, at en klasses lærere kan tage elevere med på Eksperimentarium og den slags”, siger Natasja Nielsen.

Hun medgiver, at det ikke ”burde være sådan” og er ”principielt forkert”, at forældre betaler for elevernes bøger. Men alternativet var, at klassen ikke fik bøger, men måtte nøjes med onlineportaler og kopiark.

”De initiativer, der bliver taget i folkeskolen, er også ofte en spareplan. Når man så finder ud af, at de ikke virker, har man ikke råd til at rulle dem tilbage. Det gælder onlineportaler, det gælder inklusion, det gælder de lange skoledage. Man har plastret det ind i alle mulige smukke formuleringer, men i virkeligheden handlede det om at spare. Nu sidder man i saksen og har ikke råd til at købe nye bøger”, siger Natasja Nielsen.

Gamle bøger med D-mark som tysk møntfod

Skolebestyrelsen på Karlslunde Skole har tidligere været i DR, da den gik til det lokale erhvervsliv og bedt om penge, fordi der ikke var råd til nye bøger. Nogle af skolens bøger er så gamle, at den tyske møntfod stadig står opført som D-mark, selvom Tyskland indførte euroen i 2002.

Ifølge Natasja Nielsen er folkeskolen oppe imod en hård konkurrent i landets privatskoler, som ikke konkurrerer på lige vilkår med folkeskolen. Særligt ikke, når det gælder inklusion, mener hun.

”Vi skal i folkeskolen bruge penge, resurser og tid på de børn, der har det svært. Selvfølgelig skal vi det. Vi kan ikke sige, at et barn ikke kan gå her. Vi skal finde tilbud og indrette hverdagen, mens man i privatskoler bare kan lade være. De er nogle skridt foran os på alle parametre”, siger hun.

De værdier, som folkeskolen traditionelt har baseret sig på og har kunnet tilbyde som alternativ til privat- og friskoler, er efter Natasja Nielsens mening under pres:

”Det er de blandt andet, fordi vi ikke længere kan sige, at vi i det mindste har bøger til børnene, eller de i det mindste kommer på lejrskole, eller at vi i det mindste har en kantine. Dette initiativ er for mig også at kæmpe for noget, som vi skal bevare i folkeskolen”, siger hun.

”Nød lærer nøgen forælder at spinde”

Formand for skolebestyrelsen på Karlslunde Skole Jørgen Sloth er manden, der har ringet rundt til lokale firmaer i håbet om, at de vil donere penge til undervisningsmaterialer og udstyr. Det har indtil videre kastet 50.000-60.000 kroner af til blandt andet nye bøger. Målet er 100.000 kroner. Når han bliver bedt om at forholde sig til Natasja Nielsens initiativ i 7. klasse, lyder det:

”Nød lærer nøgen forælder at spinde”.

”Det er nærmest skamfuldt at leve i en kommune, hvor politikerne med et kommunebudget på 3,7 milliarder kroner ikke prioriterer at give vores børn tidssvarende og tilstrækkelige undervisningsmaterialer og -miljø. Men så må vi andre gøre det”, uddyber Jørgen Sloth.

Han fortæller, at det ikke kun er skolens bøger, der er i en dårlig forfatning.

”Der er også mangel på fuldkommen basale ting for at kunne undervise i naturfag. Karlslunde Skoles fysiklokale kan i år fejre 50-årsjubilæum, og det står stort set, som det stod for 50 år siden. Nu forsøger vi at få kontakt til virksomheder, der måske skal udskifte deres tekniske, naturvidenskabelige udstyr, som vi håber, vi må få. Det kan være alt fra petriskåle til mikroskoper”, siger Jørgen Sloth.

Han fortæller også, at han har en prioriteret liste liggende fra skolens lærerne over de mest påtrængende ønsker til bøger og udstyr til naturfagene.

Undervisningsmaterialer skal ifølge loven dækkes af skolerne, hvilket dog ikke indbefatter almindelige skriveredskaber eller idrætstøj. Forældre må kun betale for undervisningsmaterialer, der ikke er nødvendige for, at undervisningen lever op til folkeskolelovens krav. På samme måde må forældre heller ikke opkræves betaling for skoleaktiviteter, som ikke er frivillige.